Lovforslag om indsats mod seksuel chikane på arbejdspladser er vedtaget
Lovforslagets baggrund
I marts 2022 indgik den daværende regering og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om seksuel chikane. Formålet med denne trepartsaftale er at styrke indsatsen mod seksuel chikane samt at fremme en sund kultur på landets arbejdspladser.
Den nu vedtagne lov udmønter trepartsaftalen og består af flere dele, der hver især skal styrke indsatsen mod seksuel chikane, og som derfor skal være med til at understøtte den nødvendige kulturændring på den enkelte arbejdsplads.
Arbejdsgiverens og medarbejderens ansvar i sager om seksuel chikane
Det kommer nu til at fremgå direkte af ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Det er ikke en nyskabelse i forhold til gældende retspraksis, men formålet med ændringen er at tydeliggøre arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane.
Herudover tydeliggøres det i arbejdsmiljøloven, at arbejdsledere og medarbejdere har pligt til at give meddelelse om arbejdsmiljøproblemer, som omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø dækker blandt andet seksuel chikane.
Godtgørelse - kriterier og udmåling
Lovændringen medfører videre, at der fra politisk side gives retning til domstole og nævn i forbindelse med disses udmåling af godtgørelser til krænkede personer. Med lovændringen bliver det præciseret, at der i skærpende retning bør lægges vægt på krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt, herunder blandt andet handlingens beskaffenhed, varigheden af chikanen, eksistensen af et over/underordnelsesforhold mellem krænkeren og den krænkede mv. Yderligere vil et eventuelt magtforhold skulle tillægges vægt i skærpende retning ved udmålingen af godtgørelsen. Arbejdsgiverens forebyggende indsats og håndtering af sagen, herunder om arbejdsgiveren har formuleret en personalepolitik om seksuel chikane, bør ifølge lovforslaget ligeledes tillægges vægt.
Udover en præcisering af kriterierne, der skal tillægges vægt i skærpende retning ved udmålingen af godtgørelsen, vil godtgørelsen i særligt grove sager ligeledes blive forhøjet med en tredjedel. Dette kan eksempelvis være gældende i sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor den krænkede part er del af en udsat gruppe såsom elever.
Mulighed for godtgørelse direkte fra krænkeren
Lovændringen medfører som noget nyt, at den krænkede kan tilkendes en godtgørelse direkte fra krænkeren i medfør af ligebehandlingsloven. Derved kan krænkeren søge godtgørelse hos både arbejdsgiveren og krænkeren efter ligebehandlingsloven. Dette er en nyskabelse i forhold til det hidtil gældende, hvor den krænkede skal rette krav mod arbejdsgiveren og krænkeren efter to forskellige regelsæt.
Bedre retsstilling for elever og lærlinge
For elever og lærlinge, som indgår i en af de udsatte grupper, indføres der i erhvervsuddannelsesloven regler, som medfører, at elever og lærlinge, der udsættes for seksuel chikane, kan se bort fra fristen på én måned, i det tilfælde de ønsker at ophæve uddannelsesaftalen med deres praktiksted. Yderligere vil en godkendelse af et lærested kunne blive tilbagekaldt i tilfælde af sager om seksuel chikane.
Vores bemærkninger
Store dele af loven er en kodificering af gældende ret og er dermed ikke en nyskabelse. Når det fra politisk side alligevel er fundet nødvendigt at vedtage loven, understreger det, at formålet i stor grad er at sætte fokus på at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen og herved at imødegå en kulturændring.
Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller har brug for hjælp til forebyggende indsatser, herunder udarbejdelse af en personalepolitik om seksuel chikane, er du altid velkommen til at kontakte vores team af specialister i arbejds- og ansættelsesret.