En faglig voldgiftsret med udvidet formandskab traf for nylig afgørelse om, at en virksomheds laboranter og teknikere ikke befandt sig i en sammenlignelig arbejdsmæssig situation, og at der derfor ikke var grundlag for at fastslå, at laboranterne udførte arbejde af samme værdi som teknikerne. Det kunne derfor ikke bevises, at der fandt lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med ligelønsloven.
Sagen kort
Sagen drejede sig om, hvorvidt den konkrete virksomheds laboranter, som i overvejende grad (over 80 %) var kvinder, blev lønmæssigt forskelsbehandlet på grund af køn i forhold til virksomhedens teknikere, som i overvejende grad (over 80 %) var mænd. I gennemsnit fik ikke-forfremmede laboranter 12,61 % mindre i løn sammenlignet med ikke-forfremmede teknikere.
Arbejdet som tekniker blev typisk varetaget på baggrund af en uddannelse som procesteknolog, mens arbejdet som laborant som altovervejende hovedregel blev varetaget på baggrund af en laborantuddannelse. Der var tale om uddannelser på samme niveau (erhvervsakademiuddannelser), men de havde et forskelligt indhold og gav adgang til forskellige jobs.
Herudover var der forskelle i laboranternes og teknikernes arbejdsopgaver og det ansvar, der var forbundet med jobbene. Laboranterne udførte således klassisk laborantarbejde i form af prøvetagning, måling og analyse, mens teknikerne arbejdede med pilotanlæg eller i produktionen og har til opgave at få en proces til at køre eller at optimere en proces. Teknikerne havde desuden begrænsede muligheder for at sparre med kollegaer, og hvis de begik en fejl, kunne det medføre større konsekvenser, end hvis en laborant begik en fejl.
Ligelønsloven
Det fremgår af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, at
”For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. […]”
Direktivet er implementeret ved ligelønsloven, hvor det fremgår af § 1, stk. 1 og 2:
”Der må ikke på grund af løn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
Stk. 2.
Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. […]”
Om arbejdets værdi fremgår det af lovens § 1, stk. 3:
”Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.”
I sagen havde virksomheden tiltrådt Industriens Funktionæroverenskomst, hvori ligelønsloven uden væsentlige fravigelser er implementeret i bilag 27.
Hvis der således skal være tale om løndiskrimination, kræver det, at det kan konstateres, at
- lønmodtagere af forskelligt køn udfører arbejde af samme værdi,
- de får forskellig løn, og
- lønforskellen ikke kan forklares med objektive og saglige grunde.
Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
Parternes synspunkter
Laboranterne gjorde fortrinsvist gældende, at virksomheden ikke ydede kvinder og mænd lige løn for arbejde, der har samme værdi. Til støtte herfor henviste laboranterne til, at de befandt sig i en sammenlignelig situation med teknikerne i forhold til uddannelse, arbejdsområde og det forhold, at deres lønfastsættelse skete på baggrund af den samme overenskomst og lokalaftale.
Heroverfor gjorde virksomheden navnlig gældende, at der ikke blev ydet ulige løn, og at der ikke var tale om samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Til støtte herfor henviste virksomheden blandt andet til, at laboranterne og teknikerne ikke kan sammenlignes som grupper på tværs af alle afdelinger i virksomheden, samt at der ikke var tale om arbejde af samme art, og at arbejdet blev udført på grundlag af forskellige uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Opmændene: Laboranterne og teknikerne udførte ikke arbejde af samme værdi
Opmændene fandt indledningsvist, at arbejdet som laborant og arbejdet som tekniker havde en sådan homogenitet i hver gruppe, at det var muligt at foretage en sammenligning af, om laboranterne udførte arbejde af samme værdi som teknikerne.
Herefter konstaterede opmændene, at der – på trods af ligheder – var en række væsentlige forskelle mellem laborant- og teknikergruppen vedrørende arbejdets art, uddannelsesmæssige kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår. Forskellen i arbejdets art afspejlede sig i laboranternes og teknikernes uddannelsesmæssige kvalifikationer og indebar, at laboranter og teknikere efter endt uddannelse ikke konkurrerede om samme jobs.
Herudover lagde opmændene vægt på, at laboranterne arbejdede i teams, mens teknikerne arbejdede selvstændigt og rådgivende i forhold til operatørerne. Herudover var teknikernes arbejde ofte støjende og beskidt, mens det ikke var tilfældet for laboranterne, som havde hver sin arbejdsstation.
Efter en samlet vurdering fandt opmændene, at laboranterne og teknikerne ikke befandt sig i en sammenlignelig arbejdsmæssig situation, og derfor fandt opmændene ikke grundlag for at fastslå, at laboranterne udførte arbejde af samme værdi som teknikerne, og derfor blev virksomheden frifundet for laboranternes krav.
Relevante retsregler
Lovforslag som skal gennemføre CSRD om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v. er fremsat.
Lovforslaget er sat på dagsorden til 1. behandling den 23. februar 2024.
Læs vores nyhed om de ansættelsesretlige aspekter af CSRD her.
Derudover har EU vedtaget nye regler om løngennemsigtighed, som skal implementeres i dansk ret. Du kan læse vores nyhed herom her.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
