En kommune kunne ikke klage over en afgørelse om varigt mén, der var truffet for cirka 10 år tiden. Højesteret kom frem til, at kommunen havde været for passiv. Det skyldtes blandt andet, at kommunen var blevet mindet om afgørelsen og havde udbetalt godtgørelse for det varige mén.
På vej til et kursus i 2008 var en medarbejder med i et færdselsuheld, hvor hun fik en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (”AES”)) fastsatte i januar 2010 medarbejderens varige mén til 20 %. Kommunen udbetalte godtgørelse til medarbejderen for det varige mén.
Efterfølgende tog AES og Ankestyrelsen stilling til medarbejderens tab af erhvervsevne i en række afgørelser. I afgørelserne blev det varige mén på 20 % nævnt flere gange. I september 2019 traf AES endelig afgørelse om medarbejderens erhvervsevnetab.
I marts 2020 klagede kommunen til domstolene over AES’ afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetab. Højesteret skulle kun tage stilling til, om kommunen havde klaget for sent over AES’ afgørelse fra januar 2010 om varigt mén.
Højesteret kom frem til, at kommunen havde været for passiv, og at klagen 10 år efter derfor var for sen. Retten lagde vægt på, at kommunen i løbet af de 10 år gentagne gange var blevet mindet om afgørelsen, og at kommunen havde udbetalt godtgørelse for det varige mén uden at klage over afgørelsen.
IUNO mener
Højesterets afgørelse viser, at forsikringsselskaber skal klage over AES’ afgørelser inden for en rimelig tid. Det gælder også, selvom andre dele af arbejdsskadesagen stadig behandles.
IUNO anbefaler, at forsikringsselskaber er opmærksomme på at klage over afgørelser truffet af AES, inden der indtræder passivitet. Det gælder særligt, hvis de er blevet mindet om afgørelsen og har udbetalt godtgørelse til medarbejderen i overensstemmelse med afgørelsen.
[Højesterets dom af 3. april 2024 i sag BS-31168/2023-HJR]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
