Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Lejer tilkendt erstatning for øgede huslejeudgifter

Lejer blev tilkendt erstatning for øgede huslejeudgifter, da udlejer uretmæssigt havde bragt lejeforholdet til ophør efter brand.

Udgivet af

Juleaften udbrød der brand i en biopejs, som tilhørte lejeren.


Lejer tilkendegav overfor udlejer, at lejer gerne ville beholde lejemålet og flytte ind igen, når brandskaderne var udbedrede.


Lejemålet blev ubeboeligt i otte måneder som følge af branden.


Udlejer afviste i januar, at lejer kunne flytte tilbage, da lejeaftalen ifølge udlejers opfattelse var bortfaldet i medfør af lejelovens § 17. Senere i januar ophævede udlejer lejemålet.


I september blev lejer tilbudt at genovertage lejemålet, men til en væsentligt højere leje.


Lejer ønskede ikke at flytte ind i lejemålet med den nye forhøjede leje, og boede, mens sagen kørte, i to andre lejemål, hvor lejen var højere end i lejers oprindelige lejemål.


Retten fandt, at udlejers ophævelse af lejemålet var uberettiget, da lejemålet ikke var ødelagt i sådant omfang, at lejeaftalen var bortfaldet.


Udlejer var derfor som udgangspunkt erstatningspligtig for den merudgift, som det har påført lejeren.


Landsretten fandt modsat boligretten, at den højere husleje for lejeren havde medført et tab, som berettigede lejeren til erstatning.


Da der ikke var sikre holdepunkter for opgørelse af kravet, blev erstatningen fastsat skønsmæssigt.


Dommen er optrykt i T:BB 2021.329 Ø.


Kommentar

Boligretten anfører i sine præmisser, at det ikke kan udelukkes, at den højere leje for lejers efterfølgende lejemål skyldes, at lejlighederne har haft en højere lejeværdi, hvorfor lejeren ikke har dokumenteret at have lidt et tab.


Landsretten finder på baggrund af oplysninger fra BoligPortalen fremlagt af lejer og udlejer, at den uberettigede ophævelse havde medført højere husleje og dermed et tab for lejeren, som berettigede lejeren til erstatning.


Vi har ikke tidligere set domme, som tilkender lejer erstatning for højere husleje. Det bliver spændende at følge den kommende retspraksis på området.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Tilslutningsbidrag for spildevand
Tilslutningsbidrag for spildevand
06/07/2026
Energiret og forsyningsret, Offentlig ret, Entrepriseret og fast ejendom
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted