Lejer delvis skyld i skimmelsvampeangreb

Udlejer og lejer indgik med virkning fra december 1993 en lejeaftale om et beboelseslejemål.

I 2018 blev lejemålet undersøgt med henblik på at vurdere fugt- og skimmelforholdene i ejendommen.

Der blev på baggrund af undersøgelser udarbejdet en sagkyndig rapport, som beskrev omfanget af skimmelsvampen.

I 2019 fik udlejer fra kommunen påbud om at foretage afhjælpning, hvorefter udlejer lod lejemålet sanere for skimmelsvamp. Omkostningerne hermed var ca. 70.000 kroner.

Udlejer anså lejers adfærd for at være årsag til skimmelsvampen, hvorfor udlejer anlagde sag mod lejer med påstand om erstatning af det beløb, som afhjælpningen havde kostet.

Af den sagkyndige rapport fremgik det, med udgangspunkt i registreringer og givne data, at årsagen til skimmelsvamp var utilstrækkeligt luftskifte i forhold til produktion af fugt ved madlavning og badning.

Der blev under retssagen udmeldt syn og skøn. Skønsmanden fandt, at årsagen til skimmelskaden var en kombination af ringe udsugning i boligen samt brugerrelateret adfærd med ringe udluftning efter bad og madlavning og generel anvendelse af boligen.

Såvel boligretten som landsretten fandt, at lejeren bar en del af ansvaret for skimmelangrebets opståen, da lejeren i en periode havde undladt at sørge for tilstrækkelig opvarmning og udluftning. Da udsugningen i køkkenet og badeværelset ligeledes havde været en medvirkende årsag til skimmelangrebets opståen, fandtes udlejeren ligeledes at bære en del af ansvaret for skimmelangrebets opståen.

På den baggrund blev det skønsmæssigt fastsat til, at hver part bar 50 % af ansvaret, og dermed skulle såvel lejer som udlejer betale 50 % af afhjælpningsomkostningerne.

Dommen er optrykt i T:BB 2023.673Ø