Det fastslog Vestre Landsret i dom af 25. januar 2016 i en tvist mellem Sønderborg Kommune og to lokale fjernvarmeselskaber. Horten bistod Sønderborg Kommune i sagen. Det betyder, at kommunen har ret til provision på mere end 70 mio. kr. i garantiperioden.
Dommen betyder, at kommuner, der yder garantier, som udgangspunkt skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision. En hvilken som helst garantiprovision er således ikke tilstrækkeligt og en engangsprovision eller en meget lav provision vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt.
Kommuner bør generelt overveje lovligheden af eksisterende garantier. Ulovlig statsstøtte skal som udgangspunkt tilbagebetales til statskassen. Dermed kommer støttebeløbet hverken kommunen eller selskabet til gode. Det beløb, man risikerer at skulle betale til statskassen, vokser, jo længere støtteordning pågår.
Sønderborg Kommunes sag om garantiprovision
I den konkrete sag havde Sønderborg Kommune i 2010 stillet vederlagsfrie lånegarantier for fjernvarmeselskabernes investeringer til realisering af kommunens varmeplan. Investeringerne omfattede blandt andet etablering af geotermi-anlæg med tilhørende flisanlæg og transmissionsledning. I 2012 blev Sønderborg Kommune opmærksom på, at de vederlagsfrie lånegarantier kunne være problematiske. Den 10. oktober 2012 besluttede kommunen at opkræve en løbende provision af eksisterende og nye garantier med start fra 2013 samt at opkræve stiftelsesprovision for alle nye garantier.
De to fjernvarmeselskaber stævnede Sønderborg Kommune med påstand om, at kommunen skulle anerkende, at kommunen var uberettiget til at opkræve provision af lånegarantier bevilget fjernvarmeselskaberne før den 10. oktober 2012. De to fjernvarmeselskaber fik medhold i den påstand ved Retten i Sønderborg. Sønderborg Kommune indbragte derefter sagen for landsretten og gentog her sin påstand om frifindelse.
Landsretten har nu givet Sønderborg Kommune medhold i den påstand. Landsretten fandt, at Sønderborg Kommunes afgørelser om at stille vederlagsfrie garantier var ugyldige, fordi det udgjorde ulovlig statsstøtte. På den baggrund konkluderede landsretten, at Sønderborg Kommune var berettiget til senere at beslutte, at der skulle opkræves provision for garantistillelserne.
Konkurrenceudsat marked og dermed omfattet af statsstøttereglerne
Landsretten begrunder afgørelsen med, at fjernvarmeselskabernes driver virksomhed på et konkurrenceudsat marked. Selskaberne leverer varme til kunder, som selv kan vælge varmeforsyningskilde. Det omfatter både tilslutningspligtige og ikke-tilslutningspligtige kunder. Begge typer af kunder kan selv vælge, om de vil bruge fjernvarme eller få varme fra alternative varmeforsyningskilder såsom varmepumper, solvarme eller fyr til biobrændsel.
På denne baggrund fandt landsretten, at de to fjernvarmeselskaber driver virksomhed, der er omfattet af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som er i konkurrence med andre producenter af installationer og materialer til rum-opvarmning. Sønderborg Kommunes vederlagsfrie garantier gav derfor de to selskaber en begunstigende fordel i konkurrencen med andre varmeproducenter i strid med traktatens artikel 107, stk. 1.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →