Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Kunstig intelligens på arbejdspladsen – nye regler fra EU trådt i kraft

Den 2. august 2024 trådte EU’s nye forordning om kunstig intelligens (AI) i kraft. Reglerne skal sikre, at AI-systemer bliver anvendt sikkert og respekterer borgernes rettigheder. Det vil få stor betydning for virksomheder og medarbejdere i takt med, at AI bliver en del af arbejdslivet.

Udgivet af

AI har skabt et hav af muligheder verden over, men det skaber også udfordringer og risici for dem, der bruger det. Med de nye EU-regler har man derfor forsøgt at beskytte borgernes rettigheder. Vi har tidligere skrevet om arbejdet med de nye regler her.


Jo højere risiko, jo strengere krav

Reglerne træder i kraft løbende indtil august 2027 og får betydning for hele virksomheden – også HR-afdelingen. Jo større risiko, der er ved et AI-system, jo flere krav er der til den virksomhed, der bruger systemet.


  • AI-systemer med ”høj risiko”: For eksempel systemer, der bruges til at rekruttere eller udvælge ansøgere eller tage beslutninger om ansættelsesforhold, såsom at forfremme eller opsige medarbejdere. Virksomheder, der bruger systemerne, skal sørge for, at systemet bliver brugt efter brugsanvisningen, at personer med de rette uddannelser og kompetencer fører tilsyn med det, og at medarbejderne bliver oplyst om, at systemet bliver brugt på dem.
  • AI-systemer med begrænset risiko: Dette er langt de fleste AI-systemer, der bliver brugt i dag, for eksempel personlige assistenter, chatbots, og reklamer med AI. Her skal virksomhederne der bruger systemerne, ikke overholde nye krav og regler, men blot sørge for at anvende systemet i overensstemmelse med eksisterende lovgivning, såsom GDPR.
  • AI-systemer med minimal risiko: Dette er for eksempel store generative AI-modeller som chatGPT, der kan bruges til generelle formål, såsom at løse forskellige opgaver og skabe nyt indhold. Her skal virksomheder der bruger systemerne heller ikke overholde nye krav eller regler.


Nogle AI-systemer bliver også helt forbudte, for eksempel systemer, der kan klassificere en medarbejders personlighedstræk over en periode. Forbuddet gælder allerede fra februar 2025.


IUNO mener

Virksomheder skal være opmærksomme på, hvilke af deres systemer der bruger AI, og om nogle af dem bliver forbudte eller falder ind under det høje risikoniveau. De fleste AI-systemer, der bruges til HR-formål, vil falde ind under det høje risikoniveau, og virksomheder skal derfor overholde de nye regler fra august 2026 eller 2027 afhængigt af, hvilket system det er.


IUNO anbefaler, at virksomheder grundigt sætter sig ind i de nye regler, som har høje bødestraffe på op til 7 % af virksomhedens samlede globale årlige omsætning. Udover de nye regler skal AI-systemer også stadig overholde de almindelige regler om for eksempel forskelsbehandling og databeskyttelse. De samme regler vil gælde ved anvendelse af AI-systemer som ved manuel personaleadministration.


[Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om kunstig intelligens]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted