Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere

Østre Landsret har den 10. januar 2025 afsagt en principiel dom, som fastslår, at Danish Crown A/S er erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt tre medarbejdere på slagteriet i Ringsted. Dommen danner således præcedens for arbejdsgiveransvar under pandemiske forhold.

Udgivet af

Kort om sagen

Sagen blev anlagt af Fødevareforbundet NNF på vegne af tre slagterimedarbejdere, som fik påvist covid-19.


I marts 2020 iværksatte de danske myndigheder omfattende initiativer til begrænsning af smittefaren. Danish Crown fortsatte imidlertid sin drift på slagteriet, hvortil ansatte i administrationen skulle hjemsendes og ansatte i produktionen skulle møde på arbejde som hidtil.


De 3 omhandlende medarbejdere var ansat på slagteriet i Ringsted, i produktionen. I slutningen af juli 2020 opstod der et Covid-19 smitteudbrud på slagteriet. Mellem den 28. juli og den 4. august 2020 fik alle de tre omhandlende medarbejdere påvist Covid-19, og har fået anerkendt Covid-19 som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven.


Landsrettens vurdering

Covid-19 på arbejdspladsen


Landsretten fandt det bevist, at medarbejderne A, B og C blev smittet med covid-19 på deres arbejdsplads, hvor der i juli 2020 var et omfattende smitteudbrud. Retten lagde vægt på, at de smittede havde begrænset kontakt uden for arbejdet, og alene var sammen med de nærmeste pårørende i fritiden. Hertil havde de deres nærmeste pårørende ikke været smittet før de tre medarbejderes påvisning af Covid-19. Hver af de tre medarbejdere kørte alene til og fra arbejde i egen bil eller på cykel. Derudover understregede retten, at Danish Crown ikke havde taget tilstrækkelige forholdsregler for at minimere smitterisikoen på slagteriet, på trods af løbende advarsler om problematiske forhold i produktionen.


Danish Crowns erstatningsansvar


Landsretten vurderede, at selvom slagteriet generelt opretholdt høje hygiejnestandarder og havde implementeret smitteforebyggende tiltag, var disse ikke tilstrækkelige under de givne arbejdsforhold. Produktionsmedarbejderne arbejdede tæt sammen i et støjfyldt miljø, hvor de ofte måtte råbe for at kommunikere, og delte redskaber som akkordsedler og arbejdsudstyr uden systematisk brug af handsker eller afspritning. Derudover var omklædningsfaciliteterne trange, og pauseområderne gjorde det ikke muligt at opretholde afstandskravene.


Landsretten konkluderede desuden, at Danish Crown ikke i tilstrækkelig grad gennemgik arbejdsgangene i produktionen eller sikrede den nødvendige instruktion og kommunikation af smitteforebyggende tiltag. Særligt blev der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til medarbejdernes sammensætning, herunder slagteriets mange udenlandske ansatte, som krævede ekstra opmærksomhed og let tilgængelig information.


På denne baggrund konkluderede landsretten, at Danish Crown havde handlet uforsvarligt og dermed var erstatningsansvarlig for den smitte med covid-19, som de tre medarbejdere blev udsat for under deres arbejde.


Focus Advokater bemærker

Focus Advokater bemærker, at dommen sender et klart signal til arbejdsgivere om vigtigheden af at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø, især under særlige sundhedskritiske forhold som en pandemi. Arbejdsgivere bør nøje vurdere risici og tage proaktive skridt for at minimere smittefare, herunder effektiv kommunikation og implementering af nødvendige tiltag.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted