Konkursen efter Capinordic Bank A/S – ledelse ansvarlig for visse tab

Fredagen før efterårsferien blev der sat et foreløbigt punktum i sagen mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank A/S som gik konkurs i forlængelse af finanskrisen. Det skete, da Østre Landsret afsagde dom i en erstatningssag anlagt af Finansiel Stabilitet mod tidligere medlemmer af bestyrelse og direktion i Capinordic Bank A/S.

Finansiel Stabilitet havde nedlagt påstand om, at ledelsen skulle erstatte det samlede tab i forbindelse med konkursen, opgjort til ca. DKK 574 mio., med den begrundelse, at bankens ledelse ved sin ageren var den direkte årsag til Bankens konkurs. Heri fik Finansiel Stabilitet dog ikke medhold. Landsretten lagde i sin vurdering vægt på, at Banken havde drevet en risikabel virksomhed med forholdsvis få kunder, der i betydeligt omfang var indbyrdes forbundet, og dermed var særligt sårbar overfor konjunkturændringer, herunder finanskrisen i 2008. Landsretten fandt dog ikke, at Bankens forretningsmodel, som også havde et betydeligt indtægtspotentiale, eller en række overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, i sig selv var ansvarspådragende. Under hensyn til dette og det forhold, at Banken havde fået løfter om yderligere kapitaltilførsel, var det samlet Landsrettens vurdering, at konkursen ikke alene skyldtes handlinger eller undladelser fra Bankens ledelse.

Landsretten fandt imidlertid efter en gennemgang af Bankens engagementer, at ledelsen havde pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med en række enkelt engagementer.

Landsretten udtalte i forbindelse med sin vurdering af engagementerne, at der generelt bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte forretningsmæssige skøn, der er udøvet af Bankens ledelse, men også at bevilling af lån til parter med en nær tilknytning til Banken (enten via ledelse eller ejerskab) stillede særlige krav til, at det blev sikret, at hensynet til Banken ikke blev tilsidesat.

Landsretten fandt, at ledelsesmedlemmerne havde pådraget Banken tab for samlet ca. DKK 90 mio., som ledelsesmedlemmer blev dømt til at erstatte Finansiel Stabilitet.

Landsretten lagde i sin vurdering af hvert enkelt engagement blandt andet vægt på følgende:

• Finanstilsynets vurdering af engagementet ved kontrolbesøg i Banken


• Tidspunktet for bevilling af lån, herunder om det var sket før eller efter finanskrisen og Finanstilsynets advarsler til Banken


• Værdien og vurderingen af Bankens sikkerheder, herunder pant og kautioner, baseret på objektive kriterier eller uvildige vurderinger eller mangel på samme


• Regnskabsoplysninger og revisorvurderinger

Helt centralt i Landsrettens vurderinger blev derfor Bankens kreditindstillinger og det materiale, som kreditindstillingerne indeholdte.

Dommen viser, at Landsretten, som i andre erstatningssager i forbindelse med virksomheders konkurs, er tilbageholdende med at tilsidesætte forretningsmæssige skøn, navnlig hvor der træffes beslutninger på et korrekt og oplyst grundlag. På den anden side statuerer Landsretten også et ansvar, hvor der træffes beslutninger (bevilling af lån) på et utilstrækkeligt grundlag, uden relevante sikkerheder eller hvor der bevilges lån til en låntager med økonomiske problemer.

De tre ledelsesmedlemmer blev ikke dømt til betaling af samme beløb, idet landsretten for hvert enkelt engagement vurderede, om det enkelte ledelsesmedlem havde medvirket eller ej og derfor fastsatte erstatningen mod hvert enkelt ledelsesmedlem baseret på vedkommendes kendskab/involvering i og tabet ved det enkelte engagement.

Landsretten tog derudover stilling til formelle spørgsmål, herunder om Finansiel Stabilitet havde retten til at gøre erstatningskravet gældende, uanset at retten var overtaget fra Bankens konkursbo, at generalforsamlingens beslutning om ”decharge” ikke kunne påberåbes af ledelsen vedrørende de enkelte engagementer, og at der ikke var grundlag for at nedsætte eller lade erstatningskravet bortfalde.

 



 

---