Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Konkursboerne efter Cimber Sterling-koncernen får medhold i retssag

Kromann Reumert
30/06/2015
Konkursboerne efter Cimber Sterling-koncernen får medhold i retssag
Siden Cimber Sterling-koncernen gik konkurs i 2012, har der verseret retssager imellem konkursboerne og en række motorudlejere, som forinden konkursen havde leaset flymotorer til de konkursramte selskaber. Vestre Landsret har nu afsagt dom i sagen om fortolkningen af flyregistreringslovens § 22 vedrørende ejer- og panterettigheder over flymoto-rer. Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert og Henrik Sjørslev fra LETT Advokatfirma er kuratorer i konkursboerne efter Cimber Sterling-koncernen. Retssagerne blev ført af Henrik Thal Jantzen fra Kromann Reumert og Dennis Højslet fra LETT Advokatfirma.

Vestre Landsrets dom af 19. juni 2015

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER
Siden Cimber Sterling-koncernen gik konkurs i 2012, har der verseret retssager imellem konkursboerne og en række motorudlejere, som forinden konkursen havde leaset flymotorer til de konkursramte selskaber.

Hovedspørgsmålet under sagerne var, hvorvidt konkursboerne havde opnået ejendomsret til flymotorer, som på tidspunktet for konkursen var installeret på fly ejet af konkursboerne. De pågældende flymotorer var oprindeligt leaset fra motorudlejerne til de nu konkursramte selskaber og tilhørte dermed oprindeligt motorudlejerne.

Spørgsmålet afhang af fortolkningen af flyregistreringslovens § 22, hvorefter ejendoms- og panteretten i et fly omfatter det anbragte tilbehør, herunder motorer, der midlertidigt er adskilt fra luftfartøjet, og hvorefter der ikke kan stiftes særlige rettigheder hertil.

Konkursboerne gjorde gældende, at flyregistreringslovens § 22 måtte fortolkes således, at ejendomsretten til de leasede motorer var overgået til konkursboerne ved motorernes installering på konkursboernes fly.

Motorudlejerne gjorde modsat gældende, at ejendomsretten alene kunne overgå, såfremt motorerne var permanent installeret på konkursboernes fly. De gjorde endvidere gældende, at det faktum, at motorerne oprindeligt var leaset til de konkursramte selskaber, i sig selv udgjorde tilstrækkeligt bevis på, at motorerne ikke var permanent installeret på flyene.

Motorudlejerne havde som følge heraf anlagt sag mod konkursboerne vedrørende i alt 9 motorer og krævede, at konkursboerne skulle anerkende, at motorerne tilhørte motorudlejerne og udlevere dem.

RETTENS VURDERING
For 7 af de 9 flymotorer fik konkursboerne medhold i, at ejendomsretten til motorerne var overgået til konkursboerne.

Vestre Landsret har nu afsagt dom om, at flyregistreringslovens § 22 skal forstås sådan, at for de leasede motorer, som var blevet anbragt på konkursboernes fly til erstatning for andre motorer, som ikke var midlertidigt adskilt fra flyet, var ejendomsretten overgået til konkursboerne. Omvendt, såfremt de leasede motorer var anbragt på konkursboernes fly til erstatning for motorer, som kun var midlertidigt adskilt fra flyet, havde motorudlejerne bevaret ejendomsretten til motorerne.

For 7 af de 9 motorer fandt landsretten det bevist, at de leasede motorer var anbragt på fly, som erstatning for motorer, der ikke midlertidigt var adskilt fra luftfartøjet. Derfor var ejendomsretten overgået til konkursboerne. For 2 motorer fandt landsrettet det omvendt bevist, at de leasede motorer var anbragt på flyet som erstatning for en motor, der blot midlertidig var adskilt fra luftfartøjet, hvorfor motorudlejerne havde bevaret ejendomsretten. Konkursboerne blev dermed pålagt at udlevere 2 motorer, men kan beholde 7 motorer. Skifteretten i Sønderborg var med en anden begrundelse kommet frem til, at Cimber-konkursboerne kunne beholde 2 motorer, men skulle udlevere 7 motorer.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Kalkværksvej 16
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
18/05/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Retssager og voldgift
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted