Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Klagenævnets årsberetning 2019: Tilbageblik på “klagernes år”

Kromann Reumert
14/08/2020
Klagenævnets årsberetning 2019: Tilbageblik på “klagernes år”
Kromann Reumert logo
Klagenævnet for Udbud har udgivet sin årsberetning for 2019. Den samler vi op på i denne nyhed, hvor du kan blive klogere på årsberetningens statistik og tal, der tyder på, at 2019 var klagernes år.




Klagenævnet for Udbuds sager i 2019


I 2019 modtog Klagenævnet for Udbud 93 klager. Antallet af indkomne klager ligger dermed under tallet for både 2018 og 2017, som var henholdsvis 106 og 103 klager. Antallet af klager har ikke været så lavt siden 2008, hvor klagenævnet kun modtog 84 klager. I årsberetningen står der dog, at det særligt var i de første måneder af 2019, at antallet af indkomne klager lå markant under antallet i de foregående år, og at antallet af indkomne klager "rettede sig til" niveauet fra de foregående år i slutningen af 2019. Når man til gengæld læser en række af nævnets kendelser, er de taget til i omfang og dermed også blevet længere.


Mange anmodninger om opsættende virkning – men ikke mange, der får det 


I 2019 afsagde Klagenævnet for Udbud kendelse i otte sager, hvor der blev anmodet om opsættende virkning efter klagenævnslovens § 12, stk. 1. Derudover blev der afsagt 39 kendelser, hvor klagen var indgivet i standstill-perioden efter klagenævnslovens § 12, stk. 2, og hvor Klagenævnet for Udbud inden for 30 dage skal afgøre, om der er tale om opsættende virkning. I fire ud af de 47 sager tillagde Klagenævnet for Udbud klagen opsættende virkning. Dermed blev klagen tillagt opsættende virkning i 9 % af de sagerne, hvilket er den højeste andel i den tid, der er tal for (siden 2012). Der er dog ikke tale om en lempet tilgang til at tillægge klagerne opsættende virkning. Andelen er blot en konsekvens af det meget lave antal sager, hvor en klage tillægges opsættende virkning. Det vil sige, at hvis der som i 2019 blev givet opsættende virkning i fire sager fremfor tre, så er andelen for 2019 betydeligt højere.


Medholdsprocent – på vej op eller ned?


I 2019 afsagde Klagenævnet for Udbud realitetskendelse i 46 sager, hvoraf de 45 blev afgjort på et skriftligt grundlag. Klager fik helt eller delvist medhold i 18 af sagerne, mens klager i de resterende 28 sager ikke fik medhold. Fire af de 46 kendelser er sidenhen blevet indbragt for domstolene, hvilket er flere end i de foregående år. Medholdsprocenten i Klagenævnet for Udbuds realitetskendelser var i 2019 39 %, hvilket er det højeste den har været, siden udbudsloven trådte i kraft i 2016.


Klagenævnet for Udbuds sammensætning 


I langt de fleste sager er det et medlem fra formandsskabet (en jurist) og et sagkyndigt medlem, der træffer afgørelserne. Klagenævnet for Udbuds formand kan dog i særlige tilfælde beslutte at udvide antallet af medlemmer fra formandskabet og antallet af sagkyndige medlemmer, hvis sagen er principiel. I 2019 blev der afsagt tre kendelser med udvidet besætning, hvilket er lavere end i de foregående år. I 2018 blev der således afsagt kendelse med udvidet besætning i seks sager, mens tallet i 2017 var fem sager.


Sagsbehandlingstid


Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2019 helt nede på fire og en halv måned, mod fem måneder i 2018 og syv måneder i 2017. Den kortere sagsbehandlingstid i 2019 skyldes formentlig til dels, at Klagenævnet for Udbuds sekretariat siden midten af 2019 ikke længere forbereder Klagenævnet for Udbuds afgørelser i aktindsigtssager. Sekretariatetsbehandlingen af disse sager foregår nu i en tværgående juridisk enhed i Nævnenes Hus, og Klagenævnet for Udbuds eget sekretariat har dermed fået flere ressourcer til at sekretariatsbehandle selve afgørelserne i klagesagerne.

Henholdsvis 26,9 % og 21,5 % af sagerne var afgjort inden for henholdsvis en måned og to måneder. Dermed var 48,4 % af sagerne afgjort inden for to måneder.

Læs Klagenævnet for Udbuds årsberetning for 2019
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kørestole "gjord" af det rette stof
Kørestole "gjord" af det rette stof
02/12/2024
Udbud
Kommunale indkøb på hjælpemiddelområdet – Skelnen mellem Leverandøraftaler og Prisindhentninger
Kommunale indkøb på hjælpemiddelområdet – Skelnen mellem Leverandøraftaler og Prisindhentninger
02/12/2024
Udbud
Tilbudsgivere fra tredjelande kørt ud på et sidespor
Tilbudsgivere fra tredjelande kørt ud på et sidespor
05/12/2024
Udbud, EU-ret
Kan man genforhandle endelige tilbud i et udbud med forhandling?
Kan man genforhandle endelige tilbud i et udbud med forhandling?
05/12/2024
Udbud
Ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud: Scania Danmark A/S mod I/S REFA
Ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud: Scania Danmark A/S mod I/S REFA
06/12/2024
Udbud
Når økonomien sætter grænser for omsorg!
Når økonomien sætter grænser for omsorg!
11/12/2024
Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted