Kan man omgå retsplejelovens regler om sags­omkostninger?

Et selskab med begrænset hæftelse, som oprettes med det ene formål at føre en retssag for et krav, som det har fået tiltransporteret, har ikke partsevne. En sag vil derfor som udgangspunkt blive afvist. Men en afvisning af sagen som følge af den manglende partsevne kan dog undgås, hvis der stilles passende sikkerhed for sagsomkostninger. Det viser en ny dom, hvor et anpartsselskab ifølge Højesteret var uden partsevne ud fra omgåelsesbetragtninger, men kunne anlægge sag mod at stille bankgaranti for sagsomkostninger.

Et selskab, der mente at have et erstatningskrav mod Region Syddanmark, blev taget under konkursbehandling. A, der var tidligere direktør i og medejer af det konkursramte selskab, tilbød konkursboet at købe fordringen mod regionen for 80.000 kroner, hvilket konkursboet accepterede den 27. maj 2014.

Tre dage senere, den 30. maj 2014, stiftede A selskabet NT. A blev selskabets direktør og eneejer. NT blev registreret i Erhvervsstyrelsen den 2. juli 2014, og den 10. juli 2014 sagsøgte NT regionen med påstand om betaling af 11.171.533 kroner.

NT gjorde gældende, at sagen ikke var anlagt med det formål at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger, ligesom selskabet gjorde gældende, at fordringen blev overdraget direkte fra det konkursramte selskab til NT og ikke til A. NT anførte desuden, at evnen til at betale sagsomkostninger ikke er en betingelse for at have partsevne. Subsidiært gjorde NT gældende, at sikkerhedsstillelse for omkostninger kunne medføre, at sagen ikke skulle afvises.

Regionen gjorde derimod gældende, at A købte fordringen og dermed var ejer af denne, indtil NT blev stiftet, og at stiftelsen af NT i øvrigt udelukkende skete med henblik på at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Regionen anførte desuden – med henvisning til afgørelsen U2000.1575H – at NT var uden partsevne og gjorde endelig gældende, at et senere forsøg på at "rette op" på den manglende partsevne gennem sikkerhedsstillelse ikke kunne føre til et andet resultat.

Byret og landsret gav regionen medhold i, at sagen skulle afvises.


Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret lagde i sin afgørelse til grund, at NT blev stiftet alene med det formål at gennemføre retssagen mod regionen. Højesteret lagde endvidere til grund, at stiftelsen af selskabet NT skete for at beskytte A mod risikoen for at skulle betale sagsomkostninger efter retsplejelovens § 312, hvis han selv havde ført sagen. Højesteret fastslår følgelig ud fra en omgåelsesbetragtning, at NT var uden partsevne på tidspunktet for sagens anlæg.

Højesteret fandt herefter, at retsplejelovens regler imidlertid ikke er til hinder for, at en afvisning af en sag som følge af manglende partsevne kan undgås, såfremt der over for modparten stilles passende sikkerhed for eventuelle sagsomkostninger. Dette begrundede Højesteret med, at der herved tages behørigt hensyn til modpartens økonomiske interesser, og Højesteret fandt, at grundlaget for at afvise sagen på grund af omgåelse af retsplejelovens regler dermed ikke længere var til stede.

Højesteret hjemviste herefter sagen til byretten, der skulle tage stilling til sikkerhedsstillelsens omfang.


Kromann Reumerts bemærkninger

Et selskab med begrænset hæftelse, som oprettes med det ene formål at føre en retssag for et krav, som det har fået tiltransporteret, har ikke partsevne. En sag vil derfor som udgangspunkt blive afvist. Imidlertid kan følgen af den manglende partsevne (dvs. afvisning) undgås, hvis der stilles passende sikkerhed for sagsomkostninger.



 

---