Kæremål til landsretten kræver Procesbevillingsnævnet tilladelse

Kæremål skal afvises i landsretten, hvis ikke Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse. Det har Højesteret endnu engang bekræftet.

En byretsdommer traf afgørelse om ikke at vige sit sæde, da han ikke anså sig for inhabil. Afgørelsen skete dog under sagens forberedelse og var derfor omfattet af kærebegrænsningsreglen.

Kærebegrænsningsreglen
Som udgangspunkt kan ingen kendelser eller beslutninger kæres, hvis de træffes under selve hovedforhandlingen eller forberedelsen til den. Kærebegrænsningsreglen gælder også, selvom kendelsen eller beslutningen ikke vedrører selve sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen.

Højesterets kendelse
Selvom retsplejelovens § 64, 2. pkt. bestemmer, at kendelser, hvor indsigelser mod en dommers habilitet ikke tages til følge, kan kæres, vurderede Højesteret, at der ikke var argumenter for at fravige kærebegrænsningsreglen og fandt derfor, at byrettens afgørelse ikke kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Bech-Bruuns kommentar
Kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a trådte i kraft den 1. juli 2014. Herefter afsagde landsretterne en række modstridende afgørelser. Det førte til, at Højesteret i kendelse af 23. april 2015 (trykt i U 2015.2540 H) udtalte sig generelt om bestemmelsens fortolkning.

Det fremgår af kendelsens præmisser, at ”retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt skal afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. Bestemmelsen afskærer således som udgangspunkt fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan."

Fortolkningen er siden slået fast i en række Højesteretsafgørelser i andet halvår af 2015. Denne sag følger Højesterets praksis som fastlagt i U 2015.2540 H.

Læs Højesterets kendelse her.

---