En advokat uden møderet for landsret kan ikke kære en kendelse fra landsretten til Højesteret. Det har Højesteret afgjort.
Det kræver møderet for landsret at kære en kendelse fra landsretten til Højesteret.
Det fremgår af en sag, hvor en borger var blevet frifundet for en betalingspåstand. Byretten bestemte, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til modparten. Efterfølgende stadfæstede Østre Landsret byrettens afgørelse.
Borgerens advokat indhentede Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære kendelsen til Højesteret og indgav derefter et kæreskrift. Advokaten havde imidlertid kun møderet for byret.
Efter kærefristen udløb, blev der indgivet et nyt kæreskrift, der denne gang var underskrevet af en advokat med møderet for Højesteret. Modparten påstod kæremålet afvist.
Højesterets afgørelse
Højesteret anførte, at en advokat uden møderet for landsret ikke kan kære en kendelse afsagt af landsretten til Højesteret. Det første kæreskrift var indgivet af en advokat uden møderet for landsret og uden angivelse af, at indgivelsen var sket på en mødeberettiget advokats vegne. Det efterfølgende kæreskrift blev først modtaget efter kærefristens udløb.
Højesteret afviste derfor kæremålet.
Endvidere afgjorde Højesteret, om en advokat med møderet for byret, der har kæret en byretsafgørelse til landsretten, kan indlevere senere skriftlige indlæg til landsretten. Højesteret udtalte, at advokaten fortsat kan repræsentere sin klient ved landsrettens behandling, hvis der ikke sker mundtlig forhandling af kæremålet i landsretten.
Læs hele afgørelsen
her. Husk i øvrigt at du altid kan finde afgørelser fra Højesteret på
jurainfo.dk/domme
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
