Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Initiativ til dårlig sikkerhed blev dyrt for virksomhed

Hvem har ansvaret for sikkerheden, når flere virksomheder arbejder på samme projekt? Hvis der ikke er nogen aftale, kan det blive den virksomhed, som har taget initiativ til at sørge for sikkerheden. Det var konklusionen i en ny sag fra landsretten, hvor en medarbejder blev smurt ind i beton og kom til skade.

Udgivet af

En rengøringsassistent mødte ind på den virksomhed, som hun i 15 år havde gjort rent i. Hun brugte den indgang, som hun var vant til at bruge. Men hun havde ikke set, at der hang et skilt på døren, hvor der stod, at indgangen var lukket. Da hun kom indenfor gled benene under hende. Hun kom til skade og blev smurt helt ind i beton.


Medarbejderen var ansat i en byggevirksomhed, som var i gang med et renoveringsprojekt i den virksomhed, som hun gjorde rent i. Hun vidste godt, at der var et projekt i gang. Men der var ingen, der havde fortalt hende, at hun i en periode skulle bruge en anden indgang, og hun havde ikke selv set skiltet.


Ingen aftaler, men initiativ var nok

Der var ikke lavet nogen aftale om hvilken virksomhed, der havde ansvaret for sikkerheden i forbindelse med projektet. Men det var virksomheden, som hun gjorde rent i, og hvor projektet foregik, der havde taget initiativ til at sørge for sikkerheden ved indgangen. Det var nemlig den, som havde printet og sat skiltet op.


Virksomheden havde derfor involveret sig i sikkerheden på en sådan måde, at den var blevet ansvarlig for, om sikkerheden ved indgangen nu også var god nok. Det var den ikke, fordi indgangen blandt andet ikke var låst af og stadig kunne bruges med adgangskort. Det var heller ikke medarbejderens egen skyld, at hun kom til skade. Hun så ikke skiltet, og vidste ikke, at hun ikke måtte bruge indgangen. Hun havde derfor krav på erstatning fra virksomheden.


IUNO mener

Sagen viser, hvor vigtigt det er at have klare aftaler mellem de virksomheder, som arbejder på samme projekt. Hvis virksomheder ikke aftaler, hvem der har ansvaret for sikkerheden, kan det blive afgørende, hvad de hver især gør under projektet.


IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på de forskellige forpligtelser, der er, når flere virksomheder arbejder på samme byggeplads. Det gælder både for den virksomhed, som er bygherre, men også for de andre virksomheder, der arbejder på byggepladsen. Selvom der i sagen kun var en ansvarlig virksomhed, kan det også ske, at flere virksomheder bliver ansvarlige for medarbejderes ulykker. Det har vi et eksempel på her, hvor en virksomhed ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med en anden virksomheds arbejde, der ikke var lavet godt nok.


[Østre Landsrets dom af 20 maj 2022 i sag BS-16099/2021-OLR]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted