Hvornår skal ”små” opgaver i EU-udbud?

De små opgaver, der ligger under udbudsgrænsen, skal annonceres, når de har ”en klar grænseoverskridende interesse”. Klagenævnet for udbud har netop afsagt en kendelse om emnet.


Udbudsgrænsen

Udbudsgrænsen, også kaldet tærskelværdien, er den beløbsgrænse, som afgør om en opgave skal i EU-udbud eller ej. Tærskelværdien er forskellig alt efter om det er region, kommune m.fl. (også kaldet ikke-statslige ordregivere) eller stat, der køber ind, og også forskellig alt efter hvilket indkøb der fortages.

Tærskelværdierne er i øjeblikket som følger (eksklusive moms):

• 38.624.809 kr. for bygge- og anlægskontrakter.


• 998.019 kr. for vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af statslige ordregivere.


• 1.541.715 kr. for vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, der tildeles af ikke-statslige ordregivere.


• 5.583.000 kr. for indkøb af ”light-ydelse”, hvilket blandt andet omfatter sociale tjenesteydelser, samme beløb for statslige og ikke statslige ordregivere.

Når kontraktens værdi ligger under tærskelværdien kan der stort set købes ”frit” ind, så længe der købes ind på markedsmæssige vilkår. Dette gælder dog ikke hvis kontrakten har en grænseoverskridende interesse.


Hvornår er der klar grænseoverskridende interesse?

En kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse, hvis en tilbudsgiver i en anden EU-medlemsstat kan være interesseret i at byde på en kontrakt. En i Danmark etableret dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk koncern anses i den sammenhæng ikke for en udenlandsk tilbudsgiver.

Reglen beskytter altså ikke danske virksomheders interesse i den pågældende kontrakt, fordi det afgørende er at det er en virksomhed fra en anden EU-stat der kan tænkes at ville byde på opgaven og altså ikke om en anden national virksomhed ville byde på opgaven.

Ved vurderingen af, om der er klar grænseoverskridende interesse skal der blandt andet lægges vægt på kontraktens genstand, kontraktens anslåede værdi, forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres.

I den kendelsen af 5. oktober 2016 kom klagenævnet frem til, at den pågældende kontrakt ikke havde klar grænseoverskridende interesse. I kendelsen lagde nævnet blandt andet vægt på, at den pågældende kommune, havde forsøgt at undersøge om der i andre udbud havde været tilbudsgivere fra andre EU stater. Det havde kommunen gjort ved at spørge to andre kommuner, om de i tidligere lignende udbud havde modtaget bud fra udenlandske virksomheder. Det havde de ikke. Derudover lagde klagenævnet vægt på følgende:

• at kontrakten alene skulle udføres ved fysisk tilstedeværelse i Danmark,


• at der var relativ kort responstid,


• at tilbudsgiver skulle have repræsentation i lokalområdet,


• at kontrakten kunne opsiges af Kommunen med et varsel på 6 måneder,


• at der ikke var sikkerhed for en omsætning,


• at der for social- og sundhedsassistenterne kræves dansk autorisation.

Der skal altså ret meget til, før en kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Der skal påvises mere ”end blot en teoretisk potentiel interesse” for kontrakten. Der ligner mere at der skal være en konkret henvendelse fra en tilbudsgiver i en anden EU-medlemsstat.


Konsekvensen af klar grænseoverskridende interesse

Hvis en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, skal en ordregiver annoncere kontrakten. På den måde har udenlandske virksomheder mulighed for at byde ind på opgaven, men danske virksomheder har også mulighed for at byde ind på opgaven.

Derfor kan danske virksomheder i sager, hvor kontrakten er blevet tildelt direkte til en anden virksomhed, uden kontrakten for inden har været annonceret, have en interesse i at klage over, at kontakten skulle have været annonceret, så de selv kunne have budt på opgaven.