Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?

Er din samlever arving eller nærmeste pårørende?

Der er en helt grundlæggende forskel på, hvem der er arving efter arveloven, og hvem der er nærmeste pårørende efter forsikrings- og pensionslovgivningen.

En samlever er ikke arving efter arveloven, men er under visse omstændigheder nærmeste pårørende efter forsikrings- og pensionslovgivningen.

Det er der ikke noget nyt i – tværtimod – da seneste ændring af bestemmelserne trådte i kraft i 2008. Desværre er der fortsat rigtig mange, der har vanskeligt ved at holde styr på, hvornår en samlever anses som nærmeste pårørende.

Det gør det heller ikke lettere, at dette bl.a. også afhænger af, hvornår du har tegnet din forsikrings- og/eller pensionsordning.

Mange tror, at ens samlever 1) både modtager udbetalinger fra forsikring- og pensionsordninger og er arving i dødsboet, eller 2) hverken modtager udbetalinger fra forsikrings-/pensionsordninger eller er arving i dødsboet.

Begge dele er som udgangspunkt forkert. 

Hvem er nærmeste pårørende?

Efter forsikrings- og pensionslovgivningen sker udbetaling til nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er (i prioriteret rækkefølge):  

1) Ægtefælle

2) Samlever, der har barn med afdøde eller har levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet

3) Børn

4) Andre arvinger (ifølge testamente/efter arveloven)

En samlever er dog alene omfattet af kredsen af nærmeste pårørende, hvis ordningen er oprettet efter 2008, eller hvis forsikrings-/pensionstageren (på en ældre ordning) aktivt har tiltrådt en ændring i kredsen af nærmeste pårørende på sin ordning.

Det er vores erfaring, at der reelt er mange forsikrings- og pensionstagere, der ikke ved, hvilken kreds af nærmeste pårørende, de har på deres forsikrings- og pensionsordninger. 

Samlevende uden testamente

Det betyder, at samlevende uden testamente, som har en forsikrings-/pensionsordning der er nyere end 2008, modtager hinandens udbetalinger fra forsikrings-/pensionsordning, når den ene dør.

Samtidig er det afdødes børn/forældre/søskende/søskendes børn, der er arvinger i dødsboet.

Har afdøde en ældre forsikrings-/pensionsordning end 2008, hvor kredsen af nærmeste pårørende ikke omfatter samlever – modtager samleveren intet.

Typisk svarer ingen af delene til, hvad afdøde havde ønsket, hvis afdøde havde taget aktivt stilling.  

Begunstigelse eller testamente

Hvis I lever i et samlivsforhold uden at være gift, er det derfor meget vigtigt, at I aktivt tager stilling til, hvem der skal arve jer, og hvem der skal modtage eventuelle udbetalinger fra forsikrings- og/eller pensionsordninger.

Du kan begunstige din samlever i forsikrings- og pensionsordninger ved at henvende dig til forsikrings-/pensionsselskabet. Begunstigelse bør altid ske ved navns nævnelse, så der ikke er tvivl om, hvem der er begunstiget.  

Ønsker du at ændre i arvekredsen, herunder at din samlever skal være arving i dødsboet, kræver det, at du opretter et testamente. Vi anbefaler altid, at oprettelse af et testamente sker med bistand fra en professionel rådgiver, så de samlede forhold bliver belyst og håndteret korrekt.