Oplysninger om MRSA-smitte, og oplysninger om ressortomlægningen af Kystdirektoratet, hører ifølge ombudsmanden under betegnelsen miljøoplysninger.
Ombudsmanden har i to nyere udtalelser behandlet miljøoplysningsbegrebet. I den første sag vurderede han, at oplysninger om MRSA-smitte var miljøoplysninger, fordi bakterierne fandtes i luften, som er et miljøelement. I den anden sag fandt ombudsmanden, at oplysninger vedrørende ressortomlægningen af Kystdirektoratet var miljøoplysninger, fordi omlægningen var en administrativ foranstaltning, som kunne påvirke miljøelementer.
Ombudsmanden tog i begge sager stilling til, om der var tale om miljøoplysninger, og om anmodningerne om aktindsigt derfor skulle behandles på grundlag af miljøoplysningsloven. Blev udfaldet, at anmodningerne skulle behandles efter miljøoplysningsloven, ville det give videre adgang til aktindsigt, end hvis anmodningen skulle behandles efter den nye offentlighedslov.
Sagen om MRSA-smitte
Den ene sag handlede om tre journalisters anmodning om aktindsigt i oplysninger om, hvilke svinebesætninger, der var smittet med den multiresistente bakterie MRSA. Fødevarestyrelsen gav afslag på anmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, idet styrelsen fandt, at der var risiko for stigmatisering af besætningsejere, deres familie og ansatte.
Ombudsmanden fandt, at oplysninger om, hvilke svinebesætninger, der var smittet med MRSA, var miljøoplysninger. Ombudsmanden lagde i sin vurdering vægt på, at MRSA-bakterier kan findes i støvet, på alle overflader og i luften i svinestalden. Da luften efter miljøoplysningsloven er et miljøelement, er oplysninger om, hvilke svinebesætninger, der er smittet med MRSA derfor en miljøoplysning. Anmodningen om aktindsigt skulle derfor behandles efter miljøoplysningsloven.
Ombudsmanden var enig i, at MRSA-bakterierne kunneudgøre en risiko for menneskers sundhed, da mennesker, som færdes i staldene, kan blive smittet. Fødevarestyrelsens undersøgelse angik imidlertid ikke, hvorvidt mennesker var smittet af MRSA. Oplysningerne var derfor ikke helbredsoplysninger, som kunne undtages fra aktindsigt.
Ombudsmandens udtalelse kan læses
her.
Sagen om flytningen af Kystdirektoratet
I den anden sag anmodede en journalist om aktindsigt i dokumenter om flytningen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til Miljøministeriet. Transportministeriet gav afslag på anmodningen med henvisning til ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, nr. 2. Ifølge ministerbetjeningsreglen kan interne dokumenter, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder, undtages fra aktindsigt.
I sin udtalelse henviste ombudsmanden til, at mange af Kystdirektoratets opgaver havde miljømæssige konsekvenser, og at oplysninger om direktoratets virke derfor i vidt omfang generelt var omfattet af miljøoplysningsloven. En ressortomlægning kunne derfor være en administrativ foranstaltning, som var omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3. Det var således tilstrækkeligt, at ressortomlægningen kunne påvirke miljøelementer.
Ombudsmanden lagde i sin afgørelse vægt på, at det var vanskeligt at forestille sig, at en flytning af Kystdirektoratet fra Transportministeriets til Miljøministeriets ressortområde, ikke ville have effekt på, hvordan direktoratets opgaver blev udført. Dette gjaldt uanset om opgaverne og retsgrundlaget, var det samme før og efter omlægningen. På den baggrund mente ombudsmanden, at flytningen af Kystdirektoratet havde karakter af en foranstaltning, der kunne påvirke miljøelementer. Derfor var alle oplysninger, der vedrørte flytningen, miljøoplysninger. Ombudsmanden udtrykte dog, at spørgsmålet var omgærdet med en vis tvivl.
Da ministerbetjeningsreglen ikke kan anvendes i sager omfattet af miljøoplysningsloven, henstillede ombudsmanden til, at Transportministeriet genoptog sagen.
Ombudsmandens udtalelse kan læses
her.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
