Husk fradrag for underskud ved afvikling af udenlandske aktiviteter

Baggrund

Koncernforbundne danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme er underlagt tvungen national sambeskatning. Sambeskatningen medfører, at det normalt ikke er afgørende for koncernens samlede fradrag, hvilken enhed i sambeskatningen, som pådrager sig et underskud eller tab.

Indtil 2018 var det skattemyndighedernes opfattelse, at danske selskaber aldrig kunne fradrage underskud fra udenlandske datterselskaber, faste driftssteder eller faste ejendomme, medmindre koncernen havde valgt international sambeskatning. International sambeskatning vælges imidlertid sjældent.

I 2018 fastlagde EU-domstolen, at de danske sambeskatningsregler var i strid med EU-retten, i det omfang de ikke tillod fradrag for et "endeligt" udenlandsk underskud hidrørende fra EU. Ved et endeligt underskud forstås særligt, at underskuddet ikke længere kan anvendes i udlandet, typisk som følge af likvidation af et udenlandsk datterselskab, afviklingen af et udenlandsk fast driftssted eller salg af en udenlandsk fast ejendom.

På baggrund af EU-dommen blev den danske selskabsskattelov i 2020 tilført en bestemmelse, som giver danske selskaber mulighed for at fradrage endelige underskud hidrørende fra EU/EØS-enheder, også når der ikke er valgt international sambeskatning.

Hvad kan fradrages og hvornår?

Den udenlandske enheds akkumulerede underskud siden etableringen kan fradrages, forudsat at der har været koncernforbindelse i hele perioden.

Da Danmark kun giver fradrag for underskuddet i samme omfang, som hvis den udenlandske enhed havde været en dansk enhed, kan afviklingsformen have stor betydning for fradraget. For eksempel kan udenlandske enheders underskud realiseret ved enhedens konkurs ikke fradrages, da dette heller ikke er muligt ved dansk datterselskabs konkurs.

Skatterådets afgørelser

Skatterådet har i en række afgørelser taget stilling til, hvornår udenlandske underskud er "endelige". Skatterådets har blandt andet fokuseret på, om den udenlandske aktivitet bliver afviklet fuldstændigt, idet underskuddet ellers ikke kan anses for "endeligt".

I den seneste afgørelse fra december 2023 lagde Skatterådet vægt på, at der trods likvidationen af et datterselskab i Norge fortsat var usikkerhed om, hvorvidt det likviderede datterselskabs aktivitet ville fortsætte i et norsk fast driftssted. Det norske datterselskab udførte salgsaktiviteter for koncernen. Denne aktivitet ønskede man at overdrage til et koncernforbundet dansk selskab. Da denne salgsaktivitet potentielt ville udgøre et fast driftssted, mente Skatterådet ikke, at der kunne gives dansk fradrag. Synspunktet var, at såfremt underskuddet blev anset for endeligt, selv hvis driften i Norge ville fortsætte gennem et fast driftssted, ville koncernen have mulighed for at vælge om underskuddet skulle fradrages i Danmark eller Norge ved at likvidere datterselskabet, selvom den fremtidige indtægt fra det faste driftssted fortsat ikke ville blive beskattet i Danmark.

En lignende begrundelse for fradragsnægtelse findes i en skatterådsafgørelse offentliggjort i januar 2023. Her havde en koncern overdraget sin aktivitet i et norsk fast driftssted til et norsk koncernforbundet datterselskab uden at gøre brug af en særlig norsk koncernregel, hvorefter underskuddet kunne videreoverføres til det norske datterselskab i forbindelse med overdragelsen. Koncernen ønskede i stedet at fradrage underskuddet i Danmark som et endeligt underskud. Da koncernen fortsatte sin aktivitet i Norge, og da koncernen på grund af den særlige koncernregel ville have mulighed for at vælge om underskuddet skulle fradrages i Danmark eller Norge, såfremt underskuddet blev anset for endeligt, mente Skatterådet ikke, at underskuddet var endeligt. Underskuddet kunne dermed ikke fradrages i Danmark. Det bindende svar er påklaget.

Selskabsskattelovens § 31 E, stk. 3

"Fastlæggelsen af, om et underskud er endeligt, skal ske på grundlag af reglerne m.v. i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende. Et underskud er endeligt, i det omfang selskabet, foreningen eller fonden m.v., […] , godtgør, at det hverken i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår har været eller vil være muligt at anvende underskuddet efter reglerne i det i 1. pkt. omhandlede land. Uanset 1. pkt. er et underskud ikke endeligt, når det er anvendt eller vil kunne anvendes i et andet land end det i 1. pkt. omhandlede land. Et underskud er heller ikke endeligt, i det omfang det i tidligere indkomstår, det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår kunne være anvendt eller ville kunne anvendes, hvis reglerne om adgang til fradrag for underskud i det i 1. pkt. omhandlede land havde været identiske med de danske regler herom."