Højesteret omgjorde Vestre Landsrets kendelse og fandt, at en stævning sendt på mail til byretten havde fristafbrydende virkning, selvom originalen og de tilhørende bilag var gået tabt i posten.
I en sag, hvor en stævning var gået tabt i posten, og rykkere derefter var blevet sendt til en forkert adresse, har Højesteret nu afgjort, at sagsøger var i god tro om, at stævningen var blevet afsendt, hvorefter sagen kunne fortsætte for retten.
Retten i Viborg modtog en stævning sendt på mail af sagsøgers advokat. Af mailen, hvor kun stævningen var vedhæftet, fremgik det, at bilagene kun var sendt med almindelig post. Retten modtog imidlertid aldrig den originale stævning med bilag, men behandlede i stedet den elektroniske stævning.
Advokaten sendte en mail til retten, hvori han spurgte ind til status på sagen. Derefter afviste retten sagen med henvisning til, at sagsøgeren ikke inden rettens tidsfrist havde indsendt kopi af de dokumenter, som sagsøgeren påberåbte i stævningen.
Inden fristen havde retten forgæves kontaktet og rykket advokaten på en adresse i København K, selvom advokaten havde oplyst Advokatsamfundet om at ændre hans adresse til en adresse i København S to dage efter stævningens indgivelse. Den nye adresse i København S fremgik også af stævningens forside og sidste side.
Advokaten gjorde gældende, at sagen skulle genoptages og erklærede, at han tydeligt kunne huske, at han pakkede den originale, underskrevne stævning med bilag i en kuvert, der efterfølgende blev sendt.
Vestre landsret stadfæster byrettens afgørelse
Retten fastholdt sin beslutning og henviste til, at der ikke var omstændigheder, der kunne danne grundlag for at ændre beslutningen.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens beslutning med henvisning til, at sagsøger ikke havde indleveret original stævning med bilag. Derfor valgte sagsøger at kære kendelsen til Højesteret.
Sagsøgeren blev repræsenteret af en ny advokat, der gjorde gældende for Højesteret, at den tidligere advokat havde gjort, hvad der var sædvanligt og kunne forventes. Advokaten sendte originalen således, at den ville nå frem til retten første dag efter afsendelsen af mailen og inden for fristen. Det kunne yderligere ikke være et krav, at stævningen skulle sendes med anbefalet post for at nå frem. Det blev gjort gældende, at det ikke skulle komme sagsøger til skade, at byretten begik en fejl ved at overse advokatens korrekte adresse i stævningen.
Sagsøgte gjorde gældende, at det måtte være advokatens risiko at postforsendelsen gik tabt, og at advokaten ikke havde udvist rettidig omhu, idet advokaten ikke havde fulgt op på, om stævningen var kommet frem, ligesom der kunne rejses tvivl om, hvorvidt originalen overhovedet var blevet sendt.
Højesterets afgørelse
Højesteret vurderede, at sagsøgers advokat for byretten havde en gyldig forklaring om, at den originale stævning med bilag var blevet fremsendt med almindelig post samme dag som mailen. På den baggrund måtte indgivelsen af stævningen på mail anses for fulgt op af en sådan ekspedition af den originale stævning med bilag, at stævning og bilag måtte forventes at være retten i hænde, inden fristen for sagsanlæggets udløb.
Højesteret ophævede dermed Vestre Landsret kendelse og hjemviste sagen til forsat behandling ved Retten i Viborg.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
