Højesteret: Manglende indlevering af ekstrakt medførte afvisning af ankesag

Ifølge retsplejelovens § 386, stk. 1, 2. pkt., kan retten afvise en anke, hvis en appellant ikke rettidigt indleverer ekstrakt. Dog kan retten, i medfør af § 386, stk. 5, undlade at tillægge det udeblivelsesvirkning, hvis der foreligger lovligt forfald.

Af forarbejderne til § 386, stk. 1, 2. pkt., er det imidlertid forudsat, at adgangen til at tillægge en udeblivelsesvirkning ved fristoverskridelse af indlevering af ekstrakt, som udgangspunkt kun anvendes i de tilfælde, hvor retten har:

• Meddelt parten, at fristen er udløbet
• Har fastsat en ganske kort frist for indsendelse af ekstrakt
• Meddelt den pågældende, at overskridelse af den nu fastsatte frist vil medføre udeblivelsesvirkning.

I sagen havde landsretten ikke meddelt parten, at fristen var udløbet. Dog havde landsretten forud for fristen tilkendegivet, at for sen indlevering af ekstrakt ville blive tillagt udeblivelsesvirkning.

Højesterets afgørelse

Højesteret har udtalt, at retten som udgangspunkt skal høre appellanten, inden retten tager stilling til, om anken skal afvises i tilfælde af for sen indlevering af ekstrakt. Højesteret fandt, at der ikke var konkrete omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Imidlertid fandt Højesteret under hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen, at der ikke var grundlag for at ophæve landsrettens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Højesteret begrundede resultatet med, at appellanten ikke havde dokumenteret, at han som følge af sygdom var forhindret i at indsende ekstraktet, da han ikke havde indsendt en lægeerklæring. I øvrigt forelå der ikke omstændigheder, som kunne begrunde en fristoverskridelse. Hermed afviste Højesteret implicit appellantens udsagn om, at ”ressourcemæssige forhold” kunne begrunde den for sene indlevering af ekstraktet.

Bech-Bruuns kommentar

Højesteretsdommen bidrager til fortolkning af rækkevidden af retsplejelovens § 386 ved at eksemplificere, hvornår en forsinket indlevering af ekstrakt kan anses for lovligt forfald. Højesteret afviste således appellantens anbringende om ”ressourcemæssige forhold”, som en omstændighed, der kunne begrunde fristoverskridelsen, samt fastslog at sygdom som begrundelse kræver en lægeerklæring. Det sidste er i overensstemmelse med tidligere praksis på området. Desuden understregede Højesterets afgørelse (lands)rettens forpligtelse til at høre den pågældende part, inden der sker afvisning af sagen hhv. afsiges udeblivelsesdom, således som det er foreskrevet i forarbejderne til bestemmelsen.