Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.

Bird & Bird
28/04/2021
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
Bird & Bird logo
Den 29. marts 2021 afsagde Højesteret en kendelse[1] vedrørende ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3, jf. stk. 1, som blandt andet fastslår, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for konkurrenceklausuler indgået i egenskab af kapitalejer.

Sagens omstændigheder

To 50%-ejere, A og B, af et kapitalselskab X ApS havde indgået en ejeraftale indeholdende en konkurrenceklausul. I en senere indgået forligsaftale, hvor A overdrog alle sine anparter i X ApS til A og B blev konkurrenceklausulen opretholdt og skulle i øvrigt gælde i to år fra forligsaftalens indgåelse.

 

Både før og efter forligsaftalens indgåelse var A ansat i Y ApS, som var et datterselskab til X ApS. Det var fra Y ApS, at driften fra virksomheden foregik. A blev senere bortvist fra sin stilling i Y ApS, idet A angiveligt skulle være involveret i konkurrerende virksomhed.

 

På baggrund af A’s konkurrerende handlinger begærede B og X ApS overfor byretten, at der skulle nedlægges forbud mod A’s overtrædelse af konkurrenceklausulen. A gjorde imidlertid gældende, at konkurrenceklausulen var bortfaldet i medfør af ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3, idet A ikke selv havde givet anledning til bortvisningen.


Rettens bemærkninger

Retten i Helsingør nedlagde på baggrund af ovenstående midlertidigt forbud mod A’s overtrædelse af konkurrenceklausulen. Denne kendelse blev senere stadfæstet af Landsretten og altså nu også af Højesteret.


Højesteret lagde vægt på, at konkurrenceklausulen var indgået mellem A og B i deres egenskab som kapitalejere i X ApS og ikke som led i A’s ansættelse som lønmodtager i Y ApS.


Ydermere fandt Højesteret at der med ophævelsen af aftalelovens § 38, stk. 2 og indførelsen af ansættelsesklausullovens § 11, ikke var tilsigtet at ændre i den retstilstand, som var gældende på daværende tidspunkt, hvor bestemmelsen alene fandt anvendelse i ansættelsesforhold, herunder for direktører. På denne baggrund fandt Højesteret, at den nugældende bestemmelse i ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1 ikke kunne finde anvendelse i nærværende sag, idet konkurrenceklausulen netop var indgået som led i en forligsaftale mellem to kapitalejere og ikke i en lønmodtager- eller direktørrelation.


Konkurrenceklausulen var på den baggrund ikke bortfaldet og Højesteret stadfæstede kendelsen om at nedlægge forbud mod A’s konkurrerende handlinger.

 

Bird & Birds bemærkninger:

Bird & Bird bemærker, at Højesterets kendelse synes at afgøre rækkevidden af ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3, idet bestemmelsen i så fald ikke kan strækkes til også at gælde for konkurrenceklausuler indgået som led i ejeraftaler.


Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Højesterets kendelse formentlig medfører, at rækkevidden af Sø – og Handelsrettens dom, som Bird & Bird tidligere har skrevet om her, er tvivlsom.


Der er dog også visse forskelle på de to sager, eftersom kundeklausulen i sagen for Sø- & Handelsretten havde en tidsmæssig udstrækning, der knyttede sig til kapitalejerens ophør af sin ansættelse (og ikke sin kapitalbesiddelse), ligesom der var tale om en minoritetskapitalejer.

 
Dette bevirker, at en ansættelsesklausul i en ejeraftale ikke nødvendigvis vil skulle overholde ansættelsesklausullovens gyldighedsbetingelser, såfremt klausulen forpligter selskabets kapitalejere, selvom disse kapitalejere også kan betragtes som lønmodtagere. Det vil i den konkrete sag bero på en vurdering af, om klausulen er indgået som led i at være kapitalejer eller som led i et lønmodtagerforhold.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted