Højesteret har ved dom af 29. maj 2018 fastslået, at selv om et ansvarsforsikringsselskab i henhold til en forsikringsaftale hæfter direkte over for den skadelidte, kan den skadelidte ikke påberåbe sig forældelsesreglerne i Forsikringsaftaleloven direkte over for den ansvarsforsikrede skadevolder . Det er forældelsesloven, der finder anvendelse på den skadelidtes krav over for skadevolderen. Anvendelse af Forsikringsaftalelovens forældelsesregler forudsætter, at ansvarsforsikringsselskabet er part i sagen.
I den konkrete sag havde de skadelidte fremsat krav over for den ejendomsmægler, der havde medvirket ved deres huskøb. Ejendomsmæglerne havde tegnet ansvarsforsikring hos Tryg, og det fulgte af forsikringsaftalen – og det underliggende lovgrundlag – at Tryg hæfter direkte over for skadelidte. De skadelidte stævnede ejendomsmægleren, og Tryg agerede under retssagen som mandatar for ejendomsmægleren.
De skadelidte og ejendomsmægleren var enige om at, hvis forældelsesreglen i Forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, ikke fandt anvendelse på de skadelidtes krav over for ejendomsmægleren, var kravet forældet efter Forældelseslovens regler.
De skadelidtes synspunkt var, at ejendomsmægleren skulle identificeres med Tryg. Det var bl.a. baseret på en argumentation om, at Tryg under hele retssagsforløbet havde ageret på en sådan vis, at sagen reelt kunne anses for værende ført mod Tryg og på, at der var tale om en lovpligtig ansvarsforsikring med umiddelbar hæftelse over for skadelidte. Tryg var dog ikke stævnet i sagen.
Sagen blev ført i tre instanser, og samtlige instanser fastslog, at en skadelidt ikke kan støtte ret på forældelsesreglen i Forsikringsaftaleloven, når kravet er fremsat over for skadevolderen og ikke over for ansvarsforsikringsselskabet, der derfor ikke er part i tvisten. De skadelidtes krav var derfor forældet.
Dommene fra alle tre instanser kan læses herunder.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
-medium.jpg)
