Højesteret: Dårligere vilkår til ansatte i tidsbegrænsede stillinger var ikke en overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse.

Medarbejdere i tidsbegrænset ansættelser havde ikke krav på godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse, idet disse ikke varetog samme arbejdsopgaver som fastansatte medarbejderne. Dette var på trods af, at medarbejderne var omfattet af samme overenskomst, og i øvrigt arbejdede sammen med nogle af de fastansatte.


Sagens omstændigheder

I den konkrete sag [1]  havde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ansat 4 måleassistenter i tidsbegrænsede stillinger. Måleassistenterne skulle i samarbejde med faglærte måleteknikere udføre opmålinger af høj præcision og nøjagtighed af blandt andet højdeforskelle i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår for måleassistenterne var fastsat af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og i organisationsaftale for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede med flere. Dette medførte blandt andet, at måleassistenterne skulle aflønnes som timelønnede, ligesom måleassistenterne i øvrigt var ansat på mindre gunstige vilkår end måleteknikerne.

Højesteret skulle i den konkrete sag tage stilling til, om måleassistenterne på bagrund af de dårligere ansættelsesforhold blev forskelsbehandlet i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse i forhold til måleteknikerne, og om de i så fald havde ret til en godtgørelse herfor.


Gældende lovgivning

Ifølge lov om tidsbegrænset ansættelse § 4, stk. 1, må ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke være mindre gunstige end de vilkår, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed og ikke i objektive forhold.

Det følger endvidere af lov om tidsbegrænset ansættelse § 3, stk. 4, at der ved vurderingen af ansættelsesvilkårene skal sammenlignes med en fastansat i samme virksomhed, der er ansat i en tidsubegrænset stilling, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde med hensyn til både kvalifikationer og færdigheder.


Højesterets bemærkninger

Højesteret bemærkede i denne sammenhæng, at det således er afgørende, om måleassistenterne udførte samme eller tilsvarende arbejde som fastansatte i styrelsen.

Højesteret udtalte, at uanset at måleassistenterne var omfattet af samme overenskomst, som måleteknikerne (og andre fastansatte i virksomheden) betyder det ikke, at måleassistenterne per definition udfører samme eller tilsvarende arbejde.

Højesteret bemærkede i øvrigt, at 3F ikke i første række havde gjort gældende, at måleassistenterne udførte samme arbejde som måleteknikerne, men alene gjort gældende, at de udførte specialarbejde, som skulle siddestilles med fastansatte specialarbejdere i styrelsen.

Da specialarbejderne i styrelsen var beskæftiget med blandt andet at omdele post, rydde sne m.m. og da måleassistenterne ikke var beskæftiget med dette, udførte de ikke samme eller tilsvarende arbejde som specialarbejderne.

I anden række gjorde 3F gældende, at måleassistenterne udførte samme eller tilsvarende arbejde som de fastansatte måleteknikere. Dette var Højesteret uenig i, idet retten bemærkede, at måleteknikerne havde særlige uddannelses- og kvalifikationsmæssige kompetencer, som måleassistenterne ikke besad.

Af disse årsager havde måleassistenterne som var ansat i tidsbegrænsede ansættelser således ikke krav på samme vilkår, som medarbejderne i tidsubegrænset ansættelse. Højesteret statuerede således, at der ikke var tale om forskelsbehandling, og måleassistenterne havde dermed heller ikke krav på godtgørelse.


Bird & Birds kommentarer

Dommen fastslår først og fremmest, at det ikke kan forudsættes, at medarbejdere omfattet af samme overenskomst udfører samme eller tilsvarende arbejde.

Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af medarbejdernes kvalifikationer, uddannelsesniveau og ansættelsens karakter i øvrigt. Uanset at medarbejderne udfører nogle af de samme arbejdsopgaver, og i øvrigt arbejder tæt sammen, som tilfældet var i den konkrete sag, kan der være uddannelses- og/eller kvalifikationsmæssige forskelle, som kan begrunde forskellige ansættelsesvilkår.

Når man som arbejdsgiver både beskæftiger fastansatte og ansatte i tidsbegrænset stilling, og er ansættelsesvilkårene for disse grupper forskellige, er det således væsentligt at overveje, om forskellen kan begrundes i medarbejdernes kvalifikations-, uddannelsesniveau eller stillingens karakter.

[1] Dom af 17. december 2019. Sagsnummer: BS-39382/2018-HJR, http://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt-(H%C3%B8jesteretten).31478.aspx?recordid31478=1849