Normalt kan en dom fra byretten ankes til landsretten, men der findes nogle undtagelser hertil – en af dem er forbuddet mod grundløs anke.
Udgangspunktet er, at en dom fra byretten kan ankes til landsretten. Ankesystemet sikrer, at en part som udgangspunkt altid har mulighed for at få sin sag prøvet ved mere end en instans. Der er imidlertid i retsplejeloven indsat nogle såkaldte ankebegrænsningsregler.
En af disse ankebegrænsningsregler er retsplejelovens § 368 a. Bestemmelsen giver landsretten mulighed for at afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Bestemmelsen har til formål at lette sagsbyrden i landsretterne, men hvornår anvendes retsplejelovens § 368 a så?
Dette kan illustreres med en konkret sag fra Københavns byret, som både blev afvist af Østre Landsret, ligesom ansøgning om tilladelse til kære blev afvist af Procesbevillingsnævnet.
Sagen omhandlede den såkaldte tys-tys-kilde, der tilbage i 2008-2009 overgav nogle kreditkortoplysninger om diverse kendisser til ugebladet Se og Hør. Tys-tys-kilden blev betalt af Se og Hør for at skaffe kreditkortoplysninger på de kendte. Dette førte til en straffesag – som er blevet kaldt Danmarks største medieskandale – hvor bl.a. udgiver, chefredaktør og tys-tys-kilden blev straffet – sidstnævnte med ubetinget fængsel i 1,5 år.
Herefter fandt nogle af de berørte kendisser, at udgiveren af Se og Hør, chefredaktøren(e) for Se og Hør samt kilden til kreditkortoplysningerne skulle betale dem en godtgørelse for tort. Dette førte til en række sagsanlæg.
Efter en tilsvarende sag blev afgjort i Højesteret i marts 2020, opgav en lang række af sagsøgerne ved Københavns Byret deres sag. Seks resterende sagsøgere valgte imidlertid – på trods af dommen fra Højesteret – at fortsætte deres sager i Københavns Byret, hvor sagerne blev hovedforhandlet over tre dage.
Forventeligt nåede Københavns Byret til det resultat, at sagen skulle have samme udfald som den lignende sag fra Højesteret, hvormed ingen af kendisserne var berettigede til godtgørelse for tort, da betingelserne i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 ikke var til stede.
De fleste tilbageværende kendisser opgav herefter sagen, men en enkelt kendis ankede sagen fra Københavns Byret mod tys-tys-kilden til Østre Landsret. Efter begæring fra de indstævnte afviste landsretten anken med henvisning til retsplejelovens § 368 a, stk. 1, da anken var grundløs – da det var klart, at Østre Landsret ville komme til samme resultat som Københavns Byret (og indirekte Højesteret i den lignende sag).
Kendissen ansøgte herefter Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære til Højesteret af afvisningen. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære af afgørelser, hvorved landsretten afviser sagen efter retsplejelovens § 368 a. Procesbevillingsnævnet fandt imidlertid, at betingelserne efter retsplejelovens § 391, stk. 4 om tilladelse til kære til Højesteret ikke var opfyldt.
Sagen er et eksempel på brug af ankebegrænsningsreglerne, når en sag helt åbenlyst ikke vil få et andet udfald i en højere instans, og sagen i øvrigt ikke er af principiel karakter eller andre særlige grunde taler for en to-instansbehandling.
Ligesom de tidligere sager i sagskomplekset blev sagen ført af advokat Natascha Navne og advokat Anders Ørgaard, der begge er tilknyttet TVC Advokatfirmas afdeling for forsikrings- og erstatningsret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
