Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fra formand til forperson – kan virksomheder anvende kønsneutrale betegnelser for ledelsen i bestyrelsen?

Kromann Reumert
20/09/2023
Fra formand til forperson – kan virksomheder anvende kønsneutrale betegnelser for ledelsen i bestyrelsen?
Kromann Reumert logo
En række virksomheder og organisationer mv. er som led i deres Diversity, Equity & Inclusion (DEI)-agenda begyndt at anvende kønsneutrale betegnelser som 'forperson' og 'næstforperson' for ledelsen i deres bestyrelser. Der er intet juridisk til hinder for, at betegnelserne anvendes internt, men kan de anvendes i officielle virksomhedsdokumenter som eksempelvis vedtægterne, og kan de anvendes, når der skal underskrives aftaler i henhold til tegningsreglen? Folketingets Erhvervsudvalg

Det har været behandlet i Folketingets Erhvervsudvalg om erhvervsdrivende fonde må kalde ledelsesmedlemmerne i deres bestyrelse for forperson og næstforperson fremfor for formand og næstformand i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen har i et svar til udvalget udtalt, at det kræver en lovændring i erhvervsfondsloven, som bruger betegnelserne formand og næstformand, hvis det skal være muligt at anvende betegnelserne. Styrelsen udtaler videre, at det er særligt vigtigt i relation til tegningsreglen, som angiver, hvem der kan forpligte fonden ved aftaler. Væsentligheden skyldes, at vedtægten skal være klar og utvetydig for at undgå tvivl hos tredjemand om, hvem der kan tegne fonden.


Men hvad så med virksomhederne? I svaret til Erhvervsudvalget berører Erhvervsstyrelsen kort, om problemstillingen også gør sig gældende for kapitalselskaber omfattet af selskabsloven.

Vores vurdering

Det er vores vurdering, herunder med støtte på betragtningerne i Erhvervsstyrelsens udtalelser om erhvervsfondsloven, at de betegnelser, der følger af selskabslovens §§ 111 og 122 m.fl., skal anvendes i vedtægterne for kapitalselskaber. Det betyder, at aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber fortsat skal anvende betegnelserne formand og næstformand i deres vedtægter.


For at virksomheder kan anvende betegnelserne forperson og næstforperson i vedtægterne, uden risiko for at vedtægterne bliver afvist af Erhvervsstyrelsen, kræver det derfor, at betegnelserne for ledelsesmedlemmer, der fremgår af selskabsloven, ændres. Der er dog udsigt til, at der igangsættes et politisk arbejde i Erhvervsministeriet med henblik herpå. Indtil der sker en eventuel ændring af selskabsloven, bør virksomheder anvende betegnelserne formand og næstformand i overensstemmelse med vedtægterne, når ledelsen i bestyrelsen forpligter virksomheden ved aftaler i henhold til tegningsreglen. Dette anbefales for at undgå tvivl hos tredjemand samt sikre, at der ikke på et senere tidspunkt opstår uenigheder om aftalens gyldighed.


Vi følger debatten tæt, så vi altid kan hjælpe dig og din virksomhed med hvornår og i hvilke dokumenter, der kan anvendes kønsneutrale betegnelser for ledelsesmedlemmerne i bestyrelsen. Ræk endelig ud til os, hvis du er i tvivl.


Læs hele svaret til Erhvervsudvalgets spørgsmål.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Bæredygtighedsrapportering – husk dialogen med medarbejderne!
Bæredygtighedsrapportering – husk dialogen med medarbejderne!
03/07/2024
Selskabsret
Regeringen offentliggør ny strategi for iværksætteri
Regeringen offentliggør ny strategi for iværksætteri
04/07/2024
Øvrige
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
"Et stærkere erhvervsliv": Bedre rammer for generationsskifte
05/07/2024
Øvrige, Skatte- og afgiftsret
Pas på at dine penge ikke bliver beslaglagt!
Pas på at dine penge ikke bliver beslaglagt!
05/07/2024
Finansiering og bankret, Øvrige
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsender ny redegørelse om realkreditlån
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsender ny redegørelse om realkreditlån
08/07/2024
Fast ejendom og entreprise, Øvrige, Finansiering og bankret
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
Hvad betyder den ”risikobaserede tilgang” i AI-forordningen i virkelighedens verden?
11/07/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted