Fortrolighed eller aktindsigt efter miljøoplysningsloven?

Ombudsmanden har i en ny udtalelse forholdt sig til spørgsmålet om aktindsigt efter miljøoplysningsloven i tilfælde af, at de pågældende oplysninger samtidig er omfattet af en bestemmelse om fortrolighed i et andet EU-direktiv.

Sagens omstændigheder
En virksomhed havde indgivet ansøgning til NaturErhvervstyrelsen om sortafprøvning af en række genmodificerede majssorter med henblik på optagelse på den danske sortliste. Virksomheden havde i forbindelse med sin ansøgning anmodet om fortrolighed efter sortlistebekendtgørelsens § 10, der bygger på artikel 7, stk. 3, i sortlistedirektivet (2002/53/EF). Efter at være blevet oplyst om, at majssorterne ikke kunne forventes indstillet til optagelse, trak virksomheden sin ansøgning tilbage.

Med henvisning til miljøoplysningsloven, der bygger på det underliggende miljøoplysningsdirektiv (2003/4/EF), anmodede en journalist i februar 2013 om aktindsigt i oplysningerne i ansøgningen.

NaturErhvervstyrelsen og senere Fødevareministeriets Klagecenter afslog journalistens anmodning, bl.a. med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen i sortlistebekendtgørelsens § 10.

Sagens forløb
Under sagen gjorde journalisten  gældende for ombudsmanden, at reglen om fortrolighed i sortlistebekendtgørelsens § 10 ikke gik forud for reglerne om offentlighed i miljøoplysningsloven.

Ombudsmanden udtalte, at der ikke findes et egentligt hierarki, der fastlægger den interne rangorden mellem EU's retskilder. Rangordnen af de forskellige EU-retlige regler må derfor bero på en fortolkning af de enkelte regler og deres grundlag.

Om miljøoplysningsdirektivet udtalte ombudsmanden dog, at hvis regler om fortrolighed (særlige tavshedspligtsbestemmelser i f.eks. sortlistedirektivet) skal finde anvendelse, skal de have hjemmel i en af undtagelsesbestemmelserne i direktivet. Det gælder, medmindre unionslovgiver udtrykkeligt har bestemt andet, eller et andet resultat følger af en fortolkning af de særlige bestemmelser.

På baggrund af en fortolkning af sortlistedirektivet fandt ombudsmanden ikke, at spørgsmålet om udlevering af de omhandlede oplysninger udelukkende henhørte under den særlige bestemmelse om fortrolighed i direktivets artikel 7, stk. 3. Ved anvendelsen af sortlistebekendtgørelsens § 10 må der derfor tages hensyn til de forpligtelser, der følger af miljøoplysningsdirektivet.

Vurdering i to tempi
Ombudsmanden konkluderede efter sagens indledende akter, at vurderingen af, om afslag på aktindsigt i den konkrete sag kunne gives, måtte foretages i to tempi:

Under  første punkt måtte det vurderes, om de beskyttelsesinteresser, der varetages ved muligheden for fortrolighed i sortlistedirektivet, er beskyttelsesinteresser, der har hjemmel i en undtagelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesdirektivet. Giver dette anledning til afslag, kræves det under punkt to, at vurderingen f skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres.

I forhold til det første punkt fandt ombudsmanden, at fortrolighedsbestemmelsen i sortlistebekendtgørelsens § 10 var fastsat af hensyn til at beskytte anmeldervirksomhedernes forretningshemmeligheder, og at dette hensyn også var værnet i miljøoplysningsloven § 4, stk. 2, litra d - og ligeledes offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (svarende til den gældende offentlighedslovs § 30, nr. 2). Med andre ord var de beskyttelsesinteresser, der varetages ved muligheden for fortrolighed efter bekendtgørelsens § 10, interesser, der havde hjemmel i en undtagelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesdirektivet.

I forhold til det andet punkt fandt ombudsmanden, at myndighederne havde foretaget en konkret afvejning i sagen.

Ombudsmanden kunne herefter ikke kritisere, at myndighederne havde givet afslag på aktindsigt.

Læs udtalelsen her.

 

---