Forslag til nyt direktiv skal beskytte forbrugerne mod greenwashing og understøtte bæredygtigt forbrug

Forslaget skal styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling ved ændringer af to eksisterende direktiver. Forbrugerne skal eksempelvis beskyttes mod greenwashing, erhvervsdrivendes anvendelse af uigennemsigtige bæredygtighedsmærker, og køb af produkter, der er programmeret til at have en begrænset levetid.

Med det nye direktiv er det foreslået, at følgende blandt andet ændres i direktivet om urimelig handelspraksis:

Der skal tilføjes to nye former for handelspraksis, der anses som vildledende, hvis det får gennemsnitsforbrugeren til at foretage et køb, som forbrugeren ellers ikke ville have foretaget:

• Miljøanprisninger om fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål og et overvågningssystem. Eksempelvis annoncering af, at en virksomhed overgår til at være klimaneutral inden en bestemt dato, uden at dette kan verificeres eller i øvrigt overvåges.
• Reklame for fordele for forbrugerne, der betragtes som almindelig praksis på markedet. Hvis det eksempelvis er almindelig praksis, at produkterne ikke indeholder et bestemt kemisk stof, kan promoveringen heraf som et særligt kendetegn ved produktet være vildledende.

Der skal tilføjes ti nye punkter på listen over forbudte former for urimelig handelspraksis. Listen udvides blandet andet med tilfælde hvor:

• Den erhvervsdrivende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certificeringsordning, eller ikke er indført af offentlige myndigheder.
• Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen. Eksempler på de generiske miljøanprisninger er anprisninger såsom ”miljøvenlig”, ”miljørigtig”, ”øko”, ”grøn”, ”økologisk”, ”klimavenlig”, ”CO2-neutral” og ”biobaseret”. Også lignende bredere udsagn kan være omfattet, eksempelvis ”bevidst” eller ”ansvarlig”. Specifikke anprisninger er ikke omfattet af forbuddet. Der er eksempelvis forskel på anprisningen ”bionedbrydeligt produkt” og anprisningen ”emballagen er bionedbrydelig ved hjemmekompostering i en måned”, hvor sidstnævnte er specifik og derfor ikke omfattet af dette forbud.
• Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende hele produktet, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt aspekt af produktet. Det må eksempelvis ikke angives, at et produkt er ”fremstillet af genanvendt materiale”, hvis det kun er emballagen, der lever op til det.
• Den erhvervsdrivende undlader at oplyse forbrugeren om, at en softwareopdatering vil have en negativ indvirkning på brugen af varen, selv om softwareopdateringen forbedrer andre egenskabers funktion. Hvis en opdatering af en telefons styresystem har en negativ indvirkning på funktionen, skal forbrugeren informeres herom.
• Forbrugeren oplyses ikke om en egenskab ved en vare, der er indført for at begrænse varens holdbarhed. Forbrugeren skal eksempelvis oplyses om, hvis et produkt er programmeret til at have en begrænset levetid, hvilket medfører, at varen bliver forældet efter en bestemt periode.
• Det hævdes, at en vare har en bestemt holdbarhed målt i brugstid eller intensitet, som den ikke har. Det må eksempelvis ikke angives, at en vaskemaskine kan holde et vist antal vaskecyklusser, hvis maskinen ikke kan leve op til det i praksis.

Med det nye direktiv er det foreslået, at følgende blandt andet ændres i direktivet om forbrugerrettigheder:

Der skal tilføjes nye oplysninger, som en erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren om, inden forbrugeren er bundet af aftalen med den erhvervsdrivende. De nye oplysningskrav omfatter blandt andet:

• Oplysninger om, at varen er omfattet af den lovbestemte garanti på to år og en evt. længere holdbarhedsgaranti, hvis en sådan tilbydes.
• For energiforbrugende varer (varer der anvender en ekstern energikilde) skal det nævnes, hvis der ikke stilles nogen holdbarhedsgaranti ud over de lovbestemte to år.
• Oplysninger om, hvor længe der for varer med digitale elementer, som minimum garanteres softwareopdateringer ud over producentens handelsmæssige garanti.
• Oplysninger om tilgængeligheden af reservedele og reparationsmuligheder.

Der kommer med forslaget til det nye direktiv en øget opmærksomhed på markedsføring af forbrugerprodukter og greenwashing, hvilket stiller øgede krav til, hvordan du designer din markedsføring. Det kan medføre shitstorms og dårlig omtale ikke at overholde de mange regelsæt, der regulerer markedsføring, men omvendt mister man som virksomhed konkurrencefordele ved ikke at markedsføre de initiativer, som iværksættes.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Bech-Bruun. Vi er et hold af specialister, der kan rådgive dig om markedsføring af bæredygtighed og grøn omstilling, og vi rådgiver allerede en række af Danmarks førende virksomheder.