Retten slår fast: Livesport kan beskyttes ophavsretligt i Danmark

Den kinesiske varemærkemyndighed, CNIPA, har den 19. november 2021 fremsat forslag om indførelse af et tilsvarende system, IP Credit Management System, for at bekæmpe Bad Faith-ansøgninger på varemærkeområdet. Systemet kan medføre, at en virksomhed – herunder varemærkebureauer - eller person straffes med prædikatet Dishonest Entity og en række repressalier som følge heraf.
Ved vurdering af om en virksomhed eller person skal karakteriseres som Dishonest Entity, skal der i henhold til forslaget fra CNIPA lægges vægt på følgende forhold:
Hvad medfører det?
Hvis en virksomhed eller person vurderes som værende en Dishonest Entity, kan det medføre mere intensive undersøgelser af ansøgninger fra den pågældende, ligesom eksempelvis varemærkebureauer med Dishonest Entity-præjudikatet kan undergives generel øget administrativ kontrol og desuden pålægges bødestraf. Alle Dishonest Entity-virksomheder og personer vil blive offentliggjort på CNIPAs hjemmeside, og de vil – udover repressalier fra CNIPA – også kunne pålægges repressalier fra andre administrative myndigheder. Dishonest Entity-præjudikatet, og de administrative følger heraf, vil som udgangspunkt have en varighed på et år, men kan udstrækkes til tre år.
Det er udelukkende det kinesiske varemærkekontor, CNIPA, som kan håndhæve Dishonest Entity-reglerne, hvilket vil ske gennem den administrative del af CNIPA, som forestår behandling af ansøgninger og indsigelser i første administrative instans (TRED). Reglerne finder således ikke anvendelse i administrative appelsager ved TRAD (tidligere TRAB), ligesom reglerne ikke finder anvendelse ved sager, som behandles ved domstolene. Endvidere kan hverken parter i indsigelsessager eller tredjemand generelt bringe Dishonest Entity-reglerne i anvendelse.
For og i mod
Generelt er det positivt, at CNIPA med tiltagene forsøger at intensivere kampen imod Bad Faith-ansøgninger. Men det gør håndhævelsen svagere, at reglerne kun finder anvendelse i første instans i det administrative system, og at hverken parter eller tredjemænd kan bringe reglerne i anvendelse. Herudover skal man være opmærksom på, at også mange danske og europæiske virksomheder indleverer defensive ansøgninger og brede vare- og servicefortegnelser, som efter omstændighederne kan kvalificeres som Bad Faith. Hvis Dishonest Entity-reglerne vedtages og implementeres, bør man derfor, som eksempelvis dansk ansøger, grundigt vurdere omfanget af sådanne defensive registreringer i forhold til om den varemærkestrategi, som anvendes – og som kan medføre problemer.
Hvis du har spørgsmål til de nye Dishonest Entity-regler og IP Credit Management System, kan henvendelse rettes til advokat og partner Claus Barrett Christiansen.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.