Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forslag til nyt Bad Faith IP Credit Management System i Kina

Bech Bruun
17/12/2021
Forslag til nyt Bad Faith IP Credit Management System i Kina
Bech Bruun logo
Kina igangsatte allerede i 2014 et Social Credit System, som skal bedømme borgere og virksomheders økonomiske og sociale omdømme med samfundsmæssige repressalier og fordele til følge. Nu introduceres et tilsvarende system inden for varemærkeretten.

Den kinesiske varemærkemyndighed, CNIPA, har den 19. november 2021 fremsat forslag om indførelse af et tilsvarende system, IP Credit Management System, for at bekæmpe Bad Faith-ansøgninger på varemærkeområdet. Systemet kan medføre, at en virksomhed – herunder varemærkebureauer - eller person straffes med prædikatet Dishonest Entity og en række repressalier som følge heraf.


Ved vurdering af om en virksomhed eller person skal karakteriseres som Dishonest Entity, skal der i henhold til forslaget fra CNIPA lægges vægt på følgende forhold:


  • Hvorvidt den pågældende tidligere er tildelt bøde for overtrædelse af varemærkeloven
  • Hvorvidt den pågældende tidligere har ansøgt om varemærkeregistrering i ond tro uden intention om at gøre reel brug af et ansøgt varemærke
  • Hvorvidt den pågældende tidligere har ignoreret et administrativt påbud
  • Hvorvidt den pågældende tidligere har indleveret falske beviser
  • Hvorvidt den pågældende på anden vis tidligere har udøvet Dishonest Practice

Hvad medfører det?

Hvis en virksomhed eller person vurderes som værende en Dishonest Entity, kan det medføre mere intensive undersøgelser af ansøgninger fra den pågældende, ligesom eksempelvis varemærkebureauer med Dishonest Entity-præjudikatet kan undergives generel øget administrativ kontrol og desuden pålægges bødestraf. Alle Dishonest Entity-virksomheder og personer vil blive offentliggjort på CNIPAs hjemmeside, og de vil – udover repressalier fra CNIPA – også kunne pålægges repressalier fra andre administrative myndigheder. Dishonest Entity-præjudikatet, og de administrative følger heraf, vil som udgangspunkt have en varighed på et år, men kan udstrækkes til tre år.


Det er udelukkende det kinesiske varemærkekontor, CNIPA, som kan håndhæve Dishonest Entity-reglerne, hvilket vil ske gennem den administrative del af CNIPA, som forestår behandling af ansøgninger og indsigelser i første administrative instans (TRED). Reglerne finder således ikke anvendelse i administrative appelsager ved TRAD (tidligere TRAB), ligesom reglerne ikke finder anvendelse ved sager, som behandles ved domstolene. Endvidere kan hverken parter i indsigelsessager eller tredjemand generelt bringe Dishonest Entity-reglerne i anvendelse.


For og i mod

Generelt er det positivt, at CNIPA med tiltagene forsøger at intensivere kampen imod Bad Faith-ansøgninger. Men det gør håndhævelsen svagere, at reglerne kun finder anvendelse i første instans i det administrative system, og at hverken parter eller tredjemænd kan bringe reglerne i anvendelse. Herudover skal man være opmærksom på, at også mange danske og europæiske virksomheder indleverer defensive ansøgninger og brede vare- og servicefortegnelser, som efter omstændighederne kan kvalificeres som Bad Faith. Hvis Dishonest Entity-reglerne vedtages og implementeres, bør man derfor, som eksempelvis dansk ansøger, grundigt vurdere omfanget af sådanne defensive registreringer i forhold til om den varemærkestrategi, som anvendes – og som kan medføre problemer.


Hvis du har spørgsmål til de nye Dishonest Entity-regler og IP Credit Management System, kan henvendelse rettes til advokat og partner Claus Barrett Christiansen.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
De immaterialretlige risici ved kunstig intelligens (AI)
De immaterialretlige risici ved kunstig intelligens (AI)
18/12/2023
Immaterialret, IT- og telekommunikation
Beskyt dine aktiver: Sådan sikrer SMV'er tilskud til varemærke- og designbeskyttelse
Beskyt dine aktiver: Sådan sikrer SMV'er tilskud til varemærke- og designbeskyttelse
12/02/2024
Immaterialret
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
14/02/2024
Immaterialret, EU-ret
Lovforslag om ændring af eksportkontrolloven i høring
Lovforslag om ændring af eksportkontrolloven i høring
19/03/2024
Compliance, Internationale retsforhold, EU-ret
Beskrivende tegn – kan de registreres som varemærker?
Beskrivende tegn – kan de registreres som varemærker?
25/03/2024
Immaterialret
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
Varemærket "Trek" var ikke velkendt og ikke krænket
27/03/2024
Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted