Forslag til ændring af arbejdstidsloven

Registreringspligt

Efter lovforslaget får arbejdsgivere pligt til at registrere arbejdstiden, hvilket er en væsentlig ændring, da der hidtil ikke har været krav om at registrere arbejdstiden. Ændringen indføres på baggrund af EU-domstolens afgørelse i Deutsche Bank-sagen (C-55/18) afsagt d. 14. maj 2019, hvor det blev fastslået, at arbejdsgiveren har pligt til at indføre et ’objektivt, pålideligt og tilgængeligt system’ til måling af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter perioden, der udgør grundlaget for beregning af medarbejderens arbejdstid, og medarbejderen skal desuden kunne tilgå egne oplysninger i systemet.

Baggrunden for indførslen af en registreringspligt er at sikre overholdelse af reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid samt regler om hviletid. Derfor skal det som udgangspunkt gælde alle medarbejdere. Dog er visse medarbejdere undtaget, fx medarbejdere der selv fastsætter deres arbejdstid, og medarbejdere hvis arbejdstid ikke kan fastlægges på forhånd. For disse medarbejdere vil reglerne om pause og arbejdstid ved natarbejde heller ikke gælde. Hvis medarbejderen er undtaget fra registreringspligten, reglerne om pause og arbejdstid ved natarbejde, skal det fremgå af ansættelseskontrakten.

Fravigelse af den maksimale ugentlige arbejdstid

I den gældende arbejdstidslov findes den såkaldte ”48-timersregel”. Den medfører, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen gennemsnitligt beregnet over en periode på 4 måneder. Der foreslås en undtagelse, hvor man kan udvide den ugentlige arbejdstid til gennemsnitligt 60 timer for medarbejdere med samfundskritiske funktioner, som er omfattet af en overenskomst eller lokalaftale om rådighedsvagter. Efter overenskomstaftale kan den ugentlige arbejdstid yderligere udvides udover de 60 timer, hvis øvrige betingelser for at anvende undtagelsesbestemmelsen er opfyldt.