Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Forskellige erhvervsevnetabsprocenter efter ASL og EAL

Kammeradvokaten
26/10/2014
Forskellige erhvervsevnetabsprocenter efter ASL og EAL
Højesteret har i dom af 17. juni 2014 fastslået, at selvom erhvervsevnetabsprocenten efter Erstatningsansvarsloven (EAL) og Arbejdsskadesikringsloven (ASL) fastsættes på grundlag af identiske kriterier, kan erhvervsevnetabsprocenten fastsættes til forskellige procentsatser. Dette kan ske, såfremt der anlægges en forskellig vurdering af årsagssammenhængen mellem følgerne af skaden og det samlede erhvervsevnetab.

Sagens baggrund
Skadelidte, der var lastbilchauffør, blev i forbindelse med sit arbejde udsat for en ulykke, hvor et fladt lastbildæk, under pumpning på et værksted, eksploderede og ramte ham i ansigtet. Som følge af dette fik skadelidte hovedpine, øresmerter og nedsat koncentrationsbesvær.

Umiddelbart efter ulykken fik skadelidte endvidere konstateret en lungelidelse samt lænde- og knæsmerter og blev tilkendt førtidspension. Ulykken med dækket blev anerkendt som en arbejdsskade, og erhvervsevnetabet blev af Arbejdsskadestyrelsen fastsat til 20 % i henhold til ASL.

Skadelidte anlagde efterfølgende sag an mod værkstedet med påstand om erhvervsevnetabserstatning efter EAL, idet skadelidte mente, at værkstedet havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have monteret lastbildækket under pumpningen i et dertil indrettet pumpebur.

Erhvervsevnetabet efter EAL
Under sagens behandling for Højesteret fremkom Arbejdsskadestyrelsen med en udtalelse vedrørende fastsættelsen af skadelidtes erhvervsevnetab efter EAL. Styrelsen fastsatte i den forbindelse skadelidtes erhvervsevnetab som følge af arbejdsulykken til mindre end 15 % i henhold til EAL.

Det følger af EAL § 5, stk. 3, at der ikke ydes erstatning for erhvervsevnetab på mindre end 15 %.

Værkstedet handlede ansvarspådragende
Højesteret fandt under sagens behandling, at værkstedet havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med ulykken, idet arbejdet med pumpningen af det flade dæk ikke var udført i overensstemmelse med branchevejledningen. Højesteret fandt således, at skadelidte havde krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte fra værkstedet.

Årsagssammenhæng blev vurderet forskelligt
Højesteret udtalte i relation til fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenter efter ASL og EAL, at disse procentsatser fastsættes ud fra identiske kriterier, men at erhvervsevnetabsprocenten kan blive fastsat forskelligt efter de to love. Dette kan ske, såfremt der anlægges en forskellig vurdering af årsagssammenhængen mellem følgerne af skaden og det samlede erhvervsevnetab. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens fastsættelse af skadelidtes erhvervsevnetab til mindre end 15 % efter EAL, hvorefter skadelidte således ikke havde krav på erhvervsevnetabserstatning fra værkstedet, jf. EAL § 5, stk. 3.

Højesteretsdom kan læses her.

Østre Landsrets dom kan læses her.

Kommentar
Højesteret har i flere domme fastslået, at der ikke er identitet mellem erhvervsevnetabet og det varige mén efter EAL og ASL. Som eksempler kan nævnes U 1996.1167H og U 2003.2483H. I den første dom udtalte Højesteret, at en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabet efter EAL ikke præjudicerer en afgørelse om erhvervsevnetabet efter ASL. I den anden dom følger det af Højesterets præmisser, at det ikke indebærer en præjudiciel stillingtagen til en afgørelse om varigt mén efter ASL, hvis retten skal tage stilling til størrelsen af varigt mén efter EAL, selv om der er tale om samme begivenhed og skade.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
En passagers egen ombooking gav ingen kompensation
En passagers egen ombooking gav ingen kompensation
24/02/2025
Forsikring og erstatning, Transportret
Nyt krav om voldsskadeforsikring for visse virksomheder
Nyt krav om voldsskadeforsikring for visse virksomheder
04/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning
Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning
07/03/2025
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Ny højesteretsdom om betaling af refusion kan give flyselskaber anledning til at ændre i vilkår
Ny højesteretsdom om betaling af refusion kan give flyselskaber anledning til at ændre i vilkår
24/03/2025
Forsikring og erstatning, Øvrige, Kontraktret
Finanstilsynet indskærper krav om forsikringsselskabers anvendelse af forsikringsformidlere med gyldig tilladelse
Finanstilsynet indskærper krav om forsikringsselskabers anvendelse af forsikringsformidlere med gyldig tilladelse
23/04/2025
Forsikring og erstatning, Øvrige
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted