Forældelsesfrist løb ikke fra skadestidspunktet

Højesteret har i dom af 30. september 2014 fastslået, at den skadelidtes krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatningsansvarsloven først opstod, da der skete ændringer i skadelidtes ansættelsesforhold. Den skadelidtes krav var derfor ikke forældet. Sagen drejede sig ellers om genoptagelse efter erstatningsansvarsloven § 11.

Sagen kort
Den skadeslidte havde lykkedes med at finde et arbejde, der tilgodeså de skånehensyn, han havde som følge af en ulykke. Det var et natarbejde, hvor han skulle overvåge nogle skærme og havde mulighed for at hvile sig. Han arbejdede fuld tid og fik fuld løn og havde derfor ikke lidt et erhvervsevnetab.

Den skadelidtes arbejdsfunktion blev siden hen nedlagt på grund af virksomhedens forhold. Det lykkedes ikke den skadelidte at finde et tilsvarende job, som tilgodeså skånehensynene. Der var enighed om, at hans erhvervsevnetab herefter var 15 %.

Højesterets dom

Vedrørende genoptagelse
Højesteret anførte, at genoptagelse efter ordlyden af erstatningsansvarsloven § 11 og dennes forarbejder ikke er begrænset til tilfælde, hvor ændringerne i det faktiske grundlag for den tidligere afgørelse vedrører den skadelidtes helbred og erhvervsevne. Bestemmelsen fandt derfor også anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor ændringerne vedrørte den skadelidtes faktiske muligheder for at få et job, han kunne bestride.

Da den skadelidtes forhold havde ændret sig væsentligt, var der grundlag for genoptagelse.

Vedrørende forældelse
Højesteret anførte, at kravet på erstatning for erhvervsevnetab først var opstået efter ændringerne i den skadelidtes ansættelsesforhold, og det var kortere tid end fem år forud for sagsanlæg. Derfor var kravet ikke forældet.

Læs byrettens, landsrettens og Højesterets domme her.

Kommentar
Højesterets nye dom udgør et væsentligt fortolkningsbidrag til praksis for, hvornår forældelsesfristen ved personskade skal regnes fra.

Højesteret anførte i dommen i U 2012.3181H, at den skadelidte måtte have indset, at hans erhvervsevne som følge af en ulykke var begrænset i ikke ubetydelig grad, selv om han efter tilskadekomsten forblev i sin stilling til en uændret løn og derfor (endnu) ikke havde lidt et erhvervsevnetab. Forældelsesfristen skulle derfor regnes fra ulykkestidspunktet.

Vi omtalte dommen fra 2012 i vores nyhedsbrev i efteråret 2012. Læs artiklen her.

Retsstillingen efter dommen fra 2012 er med den nye dom nuanceret, og det er ikke udelukket, at der kan ske suspension af forældelsesfristen, i tiden fra skadestidspunktet og indtil de erstatningsberettigede følger viser sig, nemlig hvis omstændighederne taler for det.

 

---