Første danske call-in-afgørelse: Uber/Dantaxi-transaktionen godkendt med tilsagn

Konkurrencerådets afgørelse af 24. august 2026.

Kort om sagen

Uber International Holding B.V. ("Uber") opkøbte den 27. maj 2025 alle aktier i Dantaxi. Transaktionen blev gennemført og closet samme dag. Dantaxi er Danmarks største taxiselskab og driver to kørselskontorer: Dantaxi 4x48 i Østdanmark og Dantaxi i Vestdanmark.

Fusionen var ikke anmeldelsespligtig, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brugte i august 2025 for første gang den nye call-in-regel i konkurrenceloven til at kræve fusionen anmeldt alligevel. Sagen her er en af de to første sager, hvor styrelsen har anvendt call-in-reglen til at kræve fusioner under de almindelige tærskelværdier anmeldt. Den anden sag vedrørte OneMed A/S' køb af Kirstine Hardam A/S. Læs også vores nyhedsbrev fra august 2025 for yderligere informationer om de to transaktioner og forløbet i forbindelse med at styrelsen anvendte call-in-reglen her.

Uber og Dantaxi indsendte efterfølgende en fusionsanmeldelse til styrelsen. Efter et længere forløb overgik fusionen til dybdegående undersøgelse i fase II, idet styrelsen vurderede, at der var behov for en særskilt undersøgelse af fusionen. Efter flere runder med justeringer af tilsagn - og næsten et år efter den oprindelige "indkaldelse” - blev den endelige version af Ubers tilsagn fremsat og godkendt af konkurrencemyndighederne. 

Styrelsens vurdering af fusionen 

Styrelsen afgrænsede tre forskellige relevante markeder under sagen

1. Markedet for salg og formidling af taxikørsel til privatkunder 
2. Markedet for mobilitetsplatformes formidling til kørselskontorer (det vil sige Ubers rolle som platform) 
3. Markedet for salg af kørselskontorydelser til vognmænd 

Styrelsen bemærkede, at de tre markeder er tæt forbundne, og at en ændring i konkurrencen på et af markederne vil påvirke konkurrencen på de to andre markeder. Styrelsens analyse fokuserede dog primært på markedet for salg og formidling af taxikørsel til privatkunder, og særligt i Storkøbenhavn og omkringliggende kommuner, hvor Uber og Dantaxi havde en samlet markedsandel på 40-50 %.  

Da Uber indtrådte på markedet tilbage i januar 2025 gennem samarbejdet med taxaselskabet Drivr, lagde de allerede et væsentligt konkurrencepres på de etablerede aktører på markedet. Styrelsen lod det på den baggrund indgå i vurderingen af fusionen, at Uber var ved at styrke sin markedsposition på det danske marked, som ville øge dette pres. Styrelsen vurderede fusionens virkninger på grundlag af tre skadesteorier: 

For det første vurderede styrelsen, at fusionen ville fjerne et væsentligt konkurrencepres mellem Uber og Dantaxi, særligt henset til at de havde en samlet markedsandel på 40-50 %. Styrelsen vurderede derfor, at fusionen ville øge risikoen for "market tipping", dvs. at markedet udvikler sig mod en monopolstruktur. Styrelsens bekymring drejede sig særligt om, at app-baseret taxiformidling er kendetegnet ved stærke indirekte netværkseffekter. Jo flere kunder, der bruger Ubers app, desto mere attraktiv bliver den for vognmændene og vice versa.

For det andet vurderede styrelsen, at fusionen kunne skabe risiko for afskærmning i markedet for salg/formidling af taxikørsel til privatkunder. Drivr formidler taxiture via Uber-appen, og styrelsens bekymring var, at Uber efter fusionen ville få en økonomisk interesse i at kanalisere ture og ordreflow fra Uber-appen til Dantaxi frem for Drivr. Det kunne for eksempel ske ved at give Dantaxis vognmænd fortrinsret i turfordelingen eller ved at øge de gebyrer, som Drivr betaler for at være på platformen.

For det tredje vurderede styrelsen, at fusionen gav anledning til risiko for koordinerede virkninger mellem Dantaxi og Drivr på Uber-appen. Uber ville efter fusionen formidle taxikørsel for både Dantaxi og Drivr. Uber ville derfor have fuld indsigt i de respektive priser på platformen. Styrelsen bekymring var, at Uber ville have incitament til at få begge kørselskontorer til at følge en fælles prisadfærd.

Tilsagn

For at imødekomme styrelsens bekymringer over transaktionen fremsatte Uber en række tilsagn, som blev ganske omfattende, og som reelt gik på at skabe en ny konkurrent, herunder bl.a.: 

Frasalg af Dantaxis kørselskontor, der primært opererer i Vestdanmark, som en operationel virksomhed ("going concern"), herunder kørselskontorslicens, Dantaxi-appen, Dantaxi-varemærket, forbrugertelefonnummeret 4x48 med tilhørende callcenter-infrastruktur, samarbejdsaftaler med vognmænd og udvalgte erhvervskundekontrakter. Foruden de vestdanske aktiviteter omfatter det også omsætning i Storkøbenhavn svarende til mindst Drivrs salg på Uber-appen. Dette endda selvom transaktionen som nævnt allerede var gennemført. 

En forpligtelse til at sikre sig, at samarbejdsaftalen med Drivr opretholdes på rimelige vilkår, så Drivr fortsat kan operere som en uafhængig konkurrent på Uber-appen.

En forpligtelse til at lempe eksklusivitetsvilkårerne for Dantaxi-vognmænd, således at bindingsperioden forkortes fra 24 måneder til højst seks måneder, mens opsigelsesvarslet forkortes til højst tre måneder. Formålet er at gøre det lettere for vognmændene at skifte til et konkurrerende kørselskontor.

Uber har desuden forpligtet sig til at udpege en Hold Separate Manager og en Tilsynsførende Trustee, der skal føre tilsyn med opfyldelsen af tilsagnene og holde aktiviteterne adskilte, konkurrencedygtige og værdifulde indtil frasalget. Derudover vil der, såfremt frasalgsperioden er tæt på at udløbe, og Uber ikke er lykkedes med frasalget, blive udpeget en frasalgstrustee, der skal sælge kørselskontoret - uden krav om mindstepris. 

Vores bemærkninger

Sagen er særligt bemærkelsesværdig, da det er den første fusionsafgørelse, som har været anmeldt med hjemmel i call-in-reglen. Den anden af de to call-in-sager mellem OneMed og Kirstine Hardam blev trukket tilbage af parterne efter en længere proces hos styrelsen og endte derfor ikke med en afgørelse.  

Sagen er den første af sin slags i Danmark, hvor parterne har måttet (delvist) afvikle en gennemført fusion. I EU er seneste eksempel på en sådan situation Illumina/Grail-sagen, hvor Illumina i 2024 blev pålagt at frasælge Grail, efter fusionen var gennemført. Her tog hele forløbet flere år og involverede betydelige praktiske udfordringer. Det må forventes, at frasalgsprocessen også i Uber/Dantaxi-sagen vil indebære udfordringer i forbindelse med at adskille de dele af virksomheden, der allerede er integreret.

Styrelsen har endnu ikke anvendt call-in-reglen i vidt omfang, men de to sager, hvor styrelsen indtil videre har gjort brug af reglen, har vist sig at være sager, hvor styrelsen allerede på forhånd har vurderet, at der forelå betydelige konkurrencemæssige betænkeligheder. Parter til en transaktion bør derfor indstille sig på, at en call-in-sag kan indebære en krævende proces, hvor der kan blive behov for omfattende tilsagn. Det anbefales derfor, at parter gør det til en fast del af deres proces i forbindelse med indgåelse af overdragelsesaftaler at få vurderet, hvorvidt en given transaktion indebærer en risiko for at blive kaldt ind, selvom transaktionen ikke overskrider de sædvanlige tærskelværdier for at skulle anmeldes. 

Endelig er sagen meget illustrerende for selve processen med at få fastlagt og godkendt tilsagn af konkurrencemyndighederne. Uber havde over perioden afgivet adskillige tilsagn, som blev afvist af styrelsen. For så vidt angår det strukturelle tilsagn mente styrelsen, at Uber var meget vag i sin afgrænsning af det frasolgte (såsom de nøjagtige vognmænd, eller hvordan de blev udpeget), hvorfor styrelsen udtalte, at de ikke kunne tage stilling til tilsagnets effekt og afviste det. Med tiden blev tilsagnet dog tilpas konkretiseret til, at styrelsen kunne behandle det. Det er derfor afgørende, at ens tilsagn er håndgribelige og objektive, da styrelsen ellers ikke kan eller vil vurdere effekten af dem - og derfor vil afvise dem uden videre.

Læs Konkurrencerådets afgørelse af 24. august 2026 

Læs vores nyhedsbrev om OneMed/Hardam sagen