Første danske call-in-sag: Fusion opgives uden afgørelse

Kort om sagen 

OneMed A/S ("OneMed") og Kirstine Hardam A/S ("Hardam") er begge grossister inden for sygeplejeartikler og leverer blandt andet stomihjælpemidler og tilhørende serviceydelser til danske kommuner. I juni 2025 indgik OneMed aftale om at erhverve Hardam. Fusionen var ikke anmeldelsespligtig, da parternes omsætning ikke opfyldte de danske anmeldelsestærskelværdier. 

Den 27. august 2025 offentliggjorde styrelsen, at den, efter en række indledende undersøgelser, alligevel krævede fusionen anmeldt. Styrelsen fremhævede i sin pressemeddelelse, at markedet allerede var stærkt koncentreret, og vurderede, at der kunne være risiko for, at fusionen ville hæmme konkurrencen betydeligt. Styrelsen havde forhåndskendskab til markedet fra en tidligere undersøgelse, hvilket formentlig også har været medvirkende til beslutningen om at bruge call in-muligheden.

OneMed og Hardam har nu efter en endog meget lang sagsbehandling meddelt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at de har opgivet planen om at fusionere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de har brugt ressourcer på sagen, selvom den ikke er endelige anmeldt, men at sagen nu afsluttes, og at der ikke træffes afgørelse i sagen. Det er første gang, at styrelsen afslutter en sag, der er blevet kaldt ind efter den nye call-in-beføjelse.

Call-in reglen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik den 1. juli 2024 en såkaldt call-in-adgang, som giver styrelsen mulighed for at kræve fusioner anmeldt, selvom de ikke opfylder de almindelige danske omsætningstærskler. Denne hjemmel kan styrelsen bruge, når (i) de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 50 mio. DKK, og (ii) styrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. 

Vores bemærkninger 

Sagen markerer afslutningen på den første call-in-sag efter de nye fusionskontrolregler og illustrerer, at call-in-beføjelsen kan have en reel afskrækkende virkning. Alene det, at styrelsen kræver en fusion anmeldt, kan føre til, at parterne opgiver transaktionen, uden at sagen behøver nå til en materiel afgørelse om godkendelse, tilsagn eller forbud.

For virksomheder, der opererer på eksempelvis koncentrerede markeder, understreger sagen, at fusioner under de almindelige omsætningstærskler ikke nødvendigvis undgår fusionskontrol, og at en konkurrenceretlig vurdering bør foretages tidligt i transaktionsprocessen. Og det selvom der ikke er tale om nogen "killer acquisition" eller et platformsmarkedet, hvilket var nogle af de problemstillinger, som reglerne tog sigte på at adressere. 

Særligt interessant er sagen også, idet det fremgår af styrelsens pressemeddelelse, at styrelsen endnu ikke har modtaget en endelig fusionsanmeldelse, selvom styrelsen krævede transaktionen anmeldt tilbage i august 2025. Da transaktionen ikke var gennemført, trådte præimplementeringsforbuddet derfor i kraft. I sædvanlige sager ser man herefter, at parterne hurtigst muligt indleverer en anmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at få denne erklæret endelig, så styrelsens normale sagsbehandlingsfrister igangsættes. 

Det bliver desuden interessant at følge Uber/Dantaxi-sagen, hvor fusionen allerede var gennemført på tidspunktet for styrelsens call-in-afgørelse, og hvor vi også må kunne forvente en afslutning på sagsbehandlingen inden for en overskuelig fremtid.

Læs styrelsens pressemeddelelse.