En nylig afgørelse fra Højesteret stadfæstede by- og landsrettens dom om, at et fjernvarmeværk var objektivt ansvarlig for, at fjernvarmeværkets tilledning af forurenet spildevand til et renseanlæg var årsag til, at slammet ikke kunne udbringes på landbrugsjord, og fjernvarmeværket måtte derfor betale erstatning for de økonomiske følger.
Sagen drejede sig om, hvorvidt et fjernvarmeværk var ansvarlig for et forhøjet indhold af cadmium i slammet på det lokale rensningsanlæg og derved om de var ansvarlige for de økonomiske konsekvenser.
Slammet havde i perioden 2009-2011 overskredet grænseværdien for tungmetallet cadmium. Slammet kunne derfor ikke bruges til udbringning på landbrugsjord og skulle i stedet bortskaffes til Tyskland, hvilket medførte merudgifter.
Det fremgår af miljøerstatningslovens §§ 1 og 2, at der kan gives erstatning for skader, der er sket på grund af forurening fra virksomheder omfattet af loven.
Højesteret skulle således bl.a. tage stilling til, om det forhold, at slammet efter modtagelse af det forurenede spildevand fra fjernvarmeanlægget ikke kunne udbringes på landbrugsjord, indebar en skade i lovens forstand.
Højesterets afgørelse
Højesteret stadfæstede by- og landsrettens afgørelse, hvor fjernvarmeværket blev dømt ansvarlig for forureningen og derved var forpligtet til at betale erstatning i form af de merugifter, der var forbundet med at håndtere slammet på anden vis end den sædvanlige fremgangsmåde.
De afgørende elementer for ansvarsvurderingen var dels, at der var årssagssammenhæng mellem indholdet af cadmium i spildevandet fra fjernvarmeværket og forureningen af slammet hos rensningsanlægget, dels at skaden var omfattet af forureningsbegrebet efter miljøskadeerstatningsloven.
Det fremgår af forarbejderne til miljøskadeerstatningsloven, at forureningsbegrebet skal forstås på samme måde som i miljøbeskyttelsesloven, så der er fokus på, om der er sket en forrykkelse af den økologiske balance. Højesteret fastslog endvidere, at forureningsbegrebet skal forstås bredt, og at hele det kredsløb, som stoffer, produkter og materialer gennemløber fra udvinding, oparbejdning, behandling og montering til forbrug og bortskaffelse ved deponering og forbrænding, er omfattet.
Merudgifterne til at håndtere slammet som følge af udledningen fra fjernvarmeværket blev anset som en konsekvens af den fjernvarmeproducerende aktivitet, og fjernvarmeværket blev følgelig anset som objektivt ansvarlig efter miljøerstatningsloven.
Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen har stor betydning for alle fjernvarmeanlæg og virksomheder i øvrigt, der udleder spildevand til renseanlæg, hvis de er omfattet af miljøerstatningsloven. I situationer, hvor spildevandet medfører, at renseanlægget ikke kan håndtere slammet på sædvanlig vis, og hvor det medfører ekstraomkostninger for renseanlægget, kan virksomheden gøres ansvarlig og er derved forpligtet til at betale erstatning, uanset om virksomheden har handlet uagtsomt eller forsætligt.
Læs Højesterets dom
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →