Fisker kappede søkabel, men slap for at betale fuld erstatning

Den norske appelret har afgjort, at en bådejer var ansvarlig for en skade, der blev forvoldt på et søkabel på grund af grov uagtsomhed. Alligevel valgte retten at sænke erstatningssummen fra 1,3 millioner til 500.000, fordi bådejerens økonomi var for dårlig til at betale den fulde erstatning.

Et netværksselskab fik i 2009 tilladelse til at placere et fiberoptisk søkabel til transmission af højhastighedsbredbånd på strækningen mellem Nesna i Norge og Mo i Rana i Norge.

Det fremgik af vedtagelsesbrevet, at søkablets placering var blevet forelagt for rejetrawlerne i området og valgt i samråd med fiskerne.

I forbindelse med tilladelsen blev der udarbejdet 12 vilkår. Et af vilkårene fastslog, at bygherren skulle indsende en besked til Efs/Statens Kartverk Sjø med vedhæftet kort over kablets nøjagtige position samt en kopi heraf til Kystverket Nordland. I samme vilkår fremgik det, at kablet først måtte tages i brug, når meddelelsen var sendt.

Et andet vilkår fastslog, at bygherren – uden hensyn til skyld – var forpligtet til at erstatte eventuelle skader for fiskerne, som kunne opstå ved, at fiskeredskaber eller lignende kom for tæt på kablet. Skaderne kunne blandt andet være beskadigede eller ødelagte fiskeredskaber. Ifølge vilkårene kunne erstatning udelades, hvis skaden skyldtes grov uagtsomhed fra den skadelidte.

Fisker sejler ind i søkablet
Den 22. november 2012 var en rejetrawler på havet for at stryge rejer, da trawlerens trådnet ved et uheld hang fast i et fiberoptisk søkabel. For at gøre sig fri fra søkablet skar fiskeren kablet over, hvorefter netværksselskabet straks registrerede, at kabelforbindelsen blev afbrudt.

Netværksselskabet lagde herefter sag an mod fiskeren med krav om fuld erstatning for skaden på søkablet. Fiskeren gjorde modkrav gældende for skaden på trådnettet og for driftsafbrud.

Grov uagtsomhed eller nødværge?
Fiskeren gjorde gældende, at udlægning af kabler og rørledninger i havet udgør en ekstraordinær risiko for fiskere og skaber en risiko for skader på både fiskeredskaber og kabler.

Fiskeren mente ikke, at der var tale om grov uagtsomhed, da rejetrawleren hang fast i kablet, fordi der ikke var nedlagt forbud mod at fiske på strækningen. Derudover mente fiskeren, at kablet måtte have været placeret over havbunden på enkelte strækninger, fordi det ellers ikke ville have været muligt at hænge fast under kablet.

Fiskeren mente, at det var en nødværgehandling, da han skar kablet over, fordi det var næsten umuligt og under alle omstændigheder meget farligt at få kablet løs fra trådnettet og sænke trådnettet med kabel ned i havet. På den baggrund mente fiskeren ikke, at der var grundlag for erstatning.

Netværksselskabet mente derimod, at skaden på kablet var en forsætlig handling, fordi der ikke var tale om en nødværgehandling, hvor båden var i havsnød, og hvor mandskabet frygtede for sit liv.

Netværksselskabet fremhævede, at fiskeren havde flere andre muligheder, blandt andet at tilkalde kystvagten, kontakte andre for rådgivning og hjælp, klippe trådnettet over eller efterlade det og hente det senere. Rejetrawleren kunne desuden have undgået at fiske i det område, hvor kablet var placeret, da området var afmærket i søkortet. Netværksselskabet havde desuden overholdt kravet om varsling i forbindelse med nedlægning af søkablet til samtlige fiskere i området.

Tingsretten: Fiskeren berettiget til fuld erstatning på baggrund af vedtagelsesbrevet
Tingsretten mente ikke, at der var tale om grov uagtsomhed, da trawlet satte sig fast i søkablet, og retten tilkendte derfor fiskeren erstatning på baggrund af vilkårene i vedtagelsesbrevet.

Retten mente imidlertid, at det var forsætligt og ikke en nødværgehandling, da fiskeren skar kablet over med en jernsav. Fiskeren blev derfor dømt til at betale fuld erstatning for skaden på kablet.

Fiskeren ankede tingsrettens dom. Netværksselskabet indgav afledet anke vedrørende erstatningen for brugs- og driftstab.

Hålogaland Lagmannsrett: Erstatningskrav mod rederiet fastholdes, men lempes
Lagmansretten indledte med at bemærke, at det ikke kunne fastslås, hvordan trådnettet kunne hægte sig fast i kablet. Det afgørende var imidlertid, at rejetrawleren fiskede et sted, hvor den ikke skulle have gjort det, og at dette var hovedårsagen til, at trådnettet hægtede sig til søkablet.

Fiskeren havde accepteret risikoen for at hægte sig fast i søkablet, da han strøg rejer ovenover kablet, som ikke var påbudt nedgravet. Lagmandsretten fastslog på den baggrund, at hægtningen var groft uagtsom, hvorefter fiskerens erstatningskrav for brugs- og driftstab kunne udelades.

Retten fastslog herefter, at årsagen til beskadigelse af kablet var, at det forsætligt blev skåret over med en jernsav, uden at rejetrawleren befandt sig i en nødsituation. Fiskeren var altså ansvarlig for denne skade.

Fiskeren havde under sagens behandling afgivet oplysninger om sin økonomiske situation, som var meget dårlig.
På den baggrund fandt retten, at erstatningsbeløbet skulle reduceres fra 1,3 millioner til 500.000, da det fulde ansvar ville være meget belastende og sætte ejeren tomhændet, idet ejerens forsikringsselskab havde afvist ansvar med den begrundelse, at forsikringstilfældet blev fremkaldt forsætligt.

Netværksselskabet havde derimod forsikringsdækning, og retten mente derfor, at selskabet kunne tåle en betydelig lempelse af erstatningsbeløbet. Fiskerens erstatningsansvar blev derfor betydeligt reduceret trods den grove uagtsomhed.

IUNO mener
Dommen illustrerer, at det ikke nødvendigvis fører til fuldt erstatningsansvar, selvom skaden skyldes grov uagtsomhed. Det er en grundlæggende betingelse for at opnå fuld erstatning, at den erstatningsansvarlige har økonomi til at betale erstatningen. I denne sag blev erstatningskravet lempet, fordi den erstatningsansvarlige var meget dårligt stillet økonomisk i forhold til netværksselskabet, som var forsikringsdækket.

Den norske lagmandsret lagde vægt på, at netværksselskabet og dets forsikringsselskab havde vundet sagen i det væsentlige ved at alle vilkår for erstatning og i udgangspunktet også erstatningsbeløbets størrelse vedrørende hovedkravet var fundet sandsynliggjort, samtidig med, at fiskerens modkrav ikke blev fremmet.

Dommen illustrerer således, at selvom alle betingelser for at få tilkendt fuld erstatning er opfyldt, er man ikke ubetinget sikker på at få erstatningen.

[Norges Hålogaland Lagmannsretts dom af 3. juli 2015, sag LH-2015-25686]