Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Finansiering af startup: Vælg den rigtige type kapital

Hulgaard Advokater
04/11/2022
Finansiering af startup: Vælg den rigtige type kapital
Hulgaard Advokater logo
I vil (næsten) altid få brug for finansiering til at starte eller vækste jeres virksomhed – og der er mange forskellige typer af kapital, der kan hentes.

I kan skaffe finansiering til jeres startup eller vækstvirksomhed på mange måder, og der er fordele og ulemper ved dem alle.


De mest almindelige steder for startups og vækstvirksomheder at gå hen for at hente finansiering er:


  1. Venner og familie
  2. Offentlige tilskud
  3. Business Angels
  4. Venture- og kapitalfonde
  5. Bankerne


Hvis der er tale om en startup i idéfasen, så er man typisk begrænset til de øverste muligheder. I takt med at virksomheden får vist sit potentiale, får en indtjening og skifter karakter til en vækstvirksomhed, så åbner der sig typisk flere muligheder for finansiering.


Vi har nedenfor lavet et overblik over fordele og ulemper ved de mest almindelige finansieringskilder.


Udover en investering (egenkapital) eller et lån (fremmedkapital), så er der mange andre måder for en virksomhed at skaffe finansiering. Det kan eksempelvis være crowdfunding, incitamentsordninger eller warrants (ret til at tegne aktier).


Når man har styr på finansieringskilden, så er næste step at få fastsat vilkårene for investeringen. Det sker typisk i først omgang i et såkaldt Term Sheet.


Tip: Uanset om man får finansiering ved en investering eller et lån, så etableres der et partnerskab med långiver/investor – og skal det være langtidsholdbart, så kræver det en god kemi. Det kommer især til udtryk, hvis virksomheden får brug for yderligere finansiering for at overleve – da det i disse situationer er dem med pengene, der har magten. Det er der rigtig mange iværksættere, der har oplevet på den hårde måde.


1. Finansiering fra venner og familie

Et startup kan hente finansiering fra stifternes/founders helt nære og personlige netværk. Det sker typisk ved et simpelt lån, hvor vilkårene bliver beskrevet i et gældsbrev, men det kan også ske via en investering (kapitalforhøjelse) i virksomheden fra eksempelvis familie og venner.


FordeleUlemper
Det er mennesker, der kender jer godt, så det bliver sjældent nødvendigt med forhandling af vilkårene.Hvis det går skidt for virksomheden, og en tilbagebetaling bliver svær eller endda umulig, kan det skabe splid.
De forventer måske ikke så meget til gengæld og måske ikke engang et afkast eller tilbagebetaling lige foreløbigt.I får ikke nødvendigvis den samme feedback, kritik eller sparring som ved en professionel investor.
Hvis finansieringen sker via en investering, så ser en fremtidig investor ikke altid lige positivt på at have passive kapitalejere med på rejsen.


Det er sjældent, at man fra starten har klarhed over vilkårene og får forventnings-afstemt. Derfor går denne kategori tit under navnet ”friends, family and fools”.


Tip: Sørg derfor for at få lavet denne forventningsafstemning fra start og få skrevet vilkårene ned, så man undgår konflikterne henad vejen.


Hvert år får ca. 35-40 % af startups finansiering fra friends, family and fools, hvilket viser, at det kan være en nødvendig finansieringskilde, der er svær at komme uden om for mange startups.


2. Offentlige finansiering

Hvis man ikke trækker på friends, family and fools, så starter finansieringsrejsen (pre-seed) for mange startups med tilskud fra offentlige ordninger.


Disse tilskudsordninger giver virksomhederne mulighed for at lave ”proof of concept”, eller hvis alt går rigtig godt ”proof of business”, som gør, at man kan blive attraktiv for private investorer som eksempelvis business angels eller venture kapitalfonde.


Den største tilskudsordning til den tidlige startup-fase er Innovationsfonden, herunder Innofounder, men der er mange flere ude i markedet, og der kommer hele tiden nye nationale og europæiske ordninger til.


Hvis man er vækstvirksomhed og har ”proof of concept”, så er Vækstfonden den største kilde til offentlig finansiering af startups og vækstvirksomheder. Vækstfonden tilbyder mange forskellige typer af finansiering, herunder både lån, matching-lån kautioner, garantier, direkte investeringer og endda finansiering til opkøb, ejer- eller generationsskifter. Vækstfonden deltager typisk i kombination med finansieringstyperne nedenfor.


FordeleUlemper
Det er en tryg finansieringsform, som ofte kommer uden tunge økonomiske forpligtelser.Der er ofte mange krav, I skal opfylde og dokumentere for at få støtte.
Det signalerer tillid og troværdighed til andre potentielle investorer og økonomiske partnere.Ansøgningsproceduren kan være omstændig.


Tip: Hold øje med Heyfunding, som opdaterer en oversigt over tilskudsordningerne.


3. Business angels finansiering

Business angels er private investorer, der investerer i startups og etablerede vækstvirksomheder. De har typisk selv erfaring fra et succesfuldt exit af en startup eller større stillinger fra erhvervslivet.


Det gør, at de – udover finansiering – kan tilføre kompetencer, erfaring, branchekendskab og netværk til virksomheden.


Business angels deltager typisk i de helt tidlige faser (pre-seed eller seed), hvor kapitalbehovet endnu ikke er for stort, og indtræder i bestyrelsen for at kunne give erfaring og sparring til virksomheden (smart money).


Men business angels kan sagtens fortsætte med at være aktive investorer selv i vækstvirksomheden, hvor der er brug for en større investering, eksempelvis ved at flere business angels samler sig i et syndikat.


Der er mange veje til at finde en business angel, eksempelvis netværk, acceleratorer, startup konkurrence, pitch events og lignende.


FordeleUlemper
Business angels har typisk erfaring, stort netværk og branchekendskab (smart money).Business angels har forventninger om at opnå et højt afkast, og derfor vil de presse hårdt på for vækst.
I får med sparring bedre betingelser for udvikling og vækst af virksomheden.I kommer til at møde erfarne erhvervsfolk og rådgivere, der stiller betingelser og mål for investeringen.
Pengene skal ikke tilbagebetales, dvs. det er typisk først ved overskud eller exit, at business angels får et afkast.De vil kræve en eller anden form for medbestemmelse, når de tager en risiko ved investeringen.


Tip: Business angels investerer gennemsnitligt mellem 200.000 kr. til 400.000 kr., og startups har typisk brug for mere kapital end det. I den situation kan det være et godt første step at få en business angel så interesseret i at investere, at denne ønsker at være lead investor og hjælpe med at skaffe medinvestorer via sit eget netværk.


Alternativt så kan man via netværk for business angels, som eksempelvis KEYSTONES eller Danish Business Angels, ansøge samlet om en investering fra mange business angels.


4. Venture- og kapitalfonds finansiering

For startups og vækstvirksomheder med et stort skaleringspotentiale kan en venture- eller kapitalfond være den rigtige løsning.


Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kapitalfonde også forventer et væsentligt højere afkast end de øvrige finansieringskilder, og at en venture- eller kapitalfond derfor ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for alle startups og vækstvirksomheder.


Målet for en venture- eller kapitalfond er typisk højvækst, som gør, at der kan laves et exit med en væsentlig højere værdiansættelse inden for typisk 3 til 7 år. Det betyder også, at fokus ikke er på at lave et positivt resultat, der kan udloddes til investorerne, men derimod at øge omsætning, kunder, markedsandel, osv., som kan øge værdiansættelsen af virksomheden på kort sigt.


Venture- og kapitalfonde kommer typisk med en væsentligt større investering end eksempelvis business angels, og det betyder også, at de forventer en væsentligt større indflydelse. Ejerskabet er typisk aktivt, og der bliver stillet betydelige krav, herunder ofte et krav om bestemmende indflydelse eller i det mindste retten til at kunne gennemføre den forudsatte exit/salg.


Det er derfor afgørende, at man finder det rigtige match fra starten af, da samarbejdet mellem virksomheden og venture- og kapitalfonden bliver tæt og krævende.


FordeleUlemper
De har erfaring med exit af virksomheder og kan sikre gode vilkår ved fremtidige runder og et potentiel exit.Fonden har en fastsat exit-dato, og hvis de kan se, at I ikke når vækstmålene, så er der risiko for, at deres kræfter bliver brugt på andre investeringer.
I får bedre betingelser for udvikling og vækst af virksomheden, da fonden typisk har en hel organisation, som man kan trække på og et stort netværk.Der er ikke altid plads til den store forhandling, da fondene typisk har bestemte vilkår, som krav for en investering.
Pengene skal ikke tilbagebetales. Dvs. det er typisk først ved et exit, at de får et afkast.I mister kontrol og skal have sat (meget) mere struktur på organisation og afrapportering.


Tip: Hold øje med Heyfunding, som løbende opdaterer en oversigt over danske venture kapitalfonde og kapitalfonde.


5. Bankfinansiering

Det er sjældent kerneforretningen for en bank at yde finansiering til en startup, og det er typisk først en god forretning for banken, når virksomheden får en vis størrelse og en fornuftig indtjening. Det betyder, at selv det at få en NemKonto og et visa kort kan være en udfordring, da compliance opgaven hos banken er større end bankens indtægt.


En bank har derudover en større risiko med startups end ved deres gennemsnitlige kunder. Det gør, at banken vil være helt tæt på alle led i processen, inden den bevilger et eventuelt lån. Banken vil derudover typisk kræve væsentlige sikkerheder som eksempelvis virksomhedspant, pant i kapitalandele, personlig garanti eller kaution fra stifterne/founders.


Det er vores erfaring, at bankerne derfor giver bedst værdi, hvis der er brug for finansiering af aktiver som eksempelvis varelager, maskiner og ejendomme, hvor banken kan få sikkerhed i aktivet(virksomhedspant).


FordeleUlemper
I beholder den fulde kontrol over jeres virksomhed.Men kun så længe, at I kan betale lån og rente rettidigt, da banken typisk vil kræve pant i virksomheden og sikkerhed via jeres private økonomi.
I kan selv beholde overskuddet, når I begynder at tjene penge.Men I skal løbende betale renter og afdrag – uanset om I får overskud eller ej.
En høj gældsfaktor kan skræmme potentielle investorer eller købere væk.


Tip: Hvis I ikke kan skaffe lidt – men ikke nok – finansiering via jeres bank, så kan et Vækstlån fra Vækstfonden være et mulighed for at komme helt i mål.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Hulgaard Advokater logo
Kolding
Birkemose Allé 41
6000 Kolding
38 40 42 00
mail@hulgaardadvokater.dk
Aarhus
Marselisborg Havnevej 22, 1.
8000 Aarhus C
Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
CSDDD endeligt vedtaget i Rådet for Den Europæiske Union
CSDDD endeligt vedtaget i Rådet for Den Europæiske Union
06/06/2024
EU-ret, Compliance, Finansiering og bankret
Vegansk patient blev ikke forskelsbehandlet under indlæggelser på Hvidovre Hospital
Vegansk patient blev ikke forskelsbehandlet under indlæggelser på Hvidovre Hospital
04/06/2024
EU-ret, Øvrige
Ny guide til ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
Ny guide til ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
07/06/2024
Compliance, Finansiering og bankret, EU-ret
Regeringen udgiver ny solcellestrategi
Regeringen udgiver ny solcellestrategi
04/06/2024
Energi og forsyning, Fast ejendom og entreprise, Øvrige
Nye regler skal nedbringe sagsbehandlingstiden af civile retssager
Nye regler skal nedbringe sagsbehandlingstiden af civile retssager
11/06/2024
Retssager og voldgift, Øvrige
Ny guide om ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
Ny guide om ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
I går
Compliance, EU-ret, Finansiering og bankret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted