Finansiering af startup: Vælg den rigtige type kapital

I kan skaffe finansiering til jeres startup eller vækstvirksomhed på mange måder, og der er fordele og ulemper ved dem alle.

De mest almindelige steder for startups og vækstvirksomheder at gå hen for at hente finansiering er:

1. Venner og familie
2. Offentlige tilskud
3. Business Angels
4. Venture- og kapitalfonde
5. Bankerne

Hvis der er tale om en startup i idéfasen, så er man typisk begrænset til de øverste muligheder. I takt med at virksomheden får vist sit potentiale, får en indtjening og skifter karakter til en vækstvirksomhed, så åbner der sig typisk flere muligheder for finansiering.

Vi har nedenfor lavet et overblik over fordele og ulemper ved de mest almindelige finansieringskilder.

Udover en investering (egenkapital) eller et lån (fremmedkapital), så er der mange andre måder for en virksomhed at skaffe finansiering. Det kan eksempelvis være crowdfunding, incitamentsordninger eller warrants (ret til at tegne aktier).

Når man har styr på finansieringskilden, så er næste step at få fastsat vilkårene for investeringen. Det sker typisk i først omgang i et såkaldt Term Sheet.

Tip: Uanset om man får finansiering ved en investering eller et lån, så etableres der et partnerskab med långiver/investor – og skal det være langtidsholdbart, så kræver det en god kemi. Det kommer især til udtryk, hvis virksomheden får brug for yderligere finansiering for at overleve – da det i disse situationer er dem med pengene, der har magten. Det er der rigtig mange iværksættere, der har oplevet på den hårde måde.

1. Finansiering fra venner og familie

Et startup kan hente finansiering fra stifternes/founders helt nære og personlige netværk. Det sker typisk ved et simpelt lån, hvor vilkårene bliver beskrevet i et gældsbrev, men det kan også ske via en investering (kapitalforhøjelse) i virksomheden fra eksempelvis familie og venner.

Det er sjældent, at man fra starten har klarhed over vilkårene og får forventnings-afstemt. Derfor går denne kategori tit under navnet ”friends, family and fools”.

Tip: Sørg derfor for at få lavet denne forventningsafstemning fra start og få skrevet vilkårene ned, så man undgår konflikterne henad vejen.

Hvert år får ca. 35-40 % af startups finansiering fra friends, family and fools, hvilket viser, at det kan være en nødvendig finansieringskilde, der er svær at komme uden om for mange startups.

2. Offentlige finansiering

Hvis man ikke trækker på friends, family and fools, så starter finansieringsrejsen (pre-seed) for mange startups med tilskud fra offentlige ordninger.

Disse tilskudsordninger giver virksomhederne mulighed for at lave ”proof of concept”, eller hvis alt går rigtig godt ”proof of business”, som gør, at man kan blive attraktiv for private investorer som eksempelvis business angels eller venture kapitalfonde.

Den største tilskudsordning til den tidlige startup-fase er Innovationsfonden, herunder Innofounder, men der er mange flere ude i markedet, og der kommer hele tiden nye nationale og europæiske ordninger til.

Hvis man er vækstvirksomhed og har ”proof of concept”, så er Vækstfonden den største kilde til offentlig finansiering af startups og vækstvirksomheder. Vækstfonden tilbyder mange forskellige typer af finansiering, herunder både lån, matching-lån kautioner, garantier, direkte investeringer og endda finansiering til opkøb, ejer- eller generationsskifter. Vækstfonden deltager typisk i kombination med finansieringstyperne nedenfor.

Tip: Hold øje med Heyfunding, som opdaterer en oversigt over tilskudsordningerne.

3. Business angels finansiering

Business angels er private investorer, der investerer i startups og etablerede vækstvirksomheder. De har typisk selv erfaring fra et succesfuldt exit af en startup eller større stillinger fra erhvervslivet.

Det gør, at de – udover finansiering – kan tilføre kompetencer, erfaring, branchekendskab og netværk til virksomheden.

Business angels deltager typisk i de helt tidlige faser (pre-seed eller seed), hvor kapitalbehovet endnu ikke er for stort, og indtræder i bestyrelsen for at kunne give erfaring og sparring til virksomheden (smart money).

Men business angels kan sagtens fortsætte med at være aktive investorer selv i vækstvirksomheden, hvor der er brug for en større investering, eksempelvis ved at flere business angels samler sig i et syndikat.

Der er mange veje til at finde en business angel, eksempelvis netværk, acceleratorer, startup konkurrence, pitch events og lignende.

Tip: Business angels investerer gennemsnitligt mellem 200.000 kr. til 400.000 kr., og startups har typisk brug for mere kapital end det. I den situation kan det være et godt første step at få en business angel så interesseret i at investere, at denne ønsker at være lead investor og hjælpe med at skaffe medinvestorer via sit eget netværk.

Alternativt så kan man via netværk for business angels, som eksempelvis KEYSTONES eller Danish Business Angels, ansøge samlet om en investering fra mange business angels.

4. Venture- og kapitalfonds finansiering

For startups og vækstvirksomheder med et stort skaleringspotentiale kan en venture- eller kapitalfond være den rigtige løsning.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kapitalfonde også forventer et væsentligt højere afkast end de øvrige finansieringskilder, og at en venture- eller kapitalfond derfor ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for alle startups og vækstvirksomheder.

Målet for en venture- eller kapitalfond er typisk højvækst, som gør, at der kan laves et exit med en væsentlig højere værdiansættelse inden for typisk 3 til 7 år. Det betyder også, at fokus ikke er på at lave et positivt resultat, der kan udloddes til investorerne, men derimod at øge omsætning, kunder, markedsandel, osv., som kan øge værdiansættelsen af virksomheden på kort sigt.

Venture- og kapitalfonde kommer typisk med en væsentligt større investering end eksempelvis business angels, og det betyder også, at de forventer en væsentligt større indflydelse. Ejerskabet er typisk aktivt, og der bliver stillet betydelige krav, herunder ofte et krav om bestemmende indflydelse eller i det mindste retten til at kunne gennemføre den forudsatte exit/salg.

Det er derfor afgørende, at man finder det rigtige match fra starten af, da samarbejdet mellem virksomheden og venture- og kapitalfonden bliver tæt og krævende.

Tip: Hold øje med Heyfunding, som løbende opdaterer en oversigt over danske venture kapitalfonde og kapitalfonde.

5. Bankfinansiering

Det er sjældent kerneforretningen for en bank at yde finansiering til en startup, og det er typisk først en god forretning for banken, når virksomheden får en vis størrelse og en fornuftig indtjening. Det betyder, at selv det at få en NemKonto og et visa kort kan være en udfordring, da compliance opgaven hos banken er større end bankens indtægt.

En bank har derudover en større risiko med startups end ved deres gennemsnitlige kunder. Det gør, at banken vil være helt tæt på alle led i processen, inden den bevilger et eventuelt lån. Banken vil derudover typisk kræve væsentlige sikkerheder som eksempelvis virksomhedspant, pant i kapitalandele, personlig garanti eller kaution fra stifterne/founders.

Det er vores erfaring, at bankerne derfor giver bedst værdi, hvis der er brug for finansiering af aktiver som eksempelvis varelager, maskiner og ejendomme, hvor banken kan få sikkerhed i aktivet(virksomhedspant).

Tip: Hvis I ikke kan skaffe lidt – men ikke nok – finansiering via jeres bank, så kan et Vækstlån fra Vækstfonden være et mulighed for at komme helt i mål.