EU's nye hvidvaskpakke offentliggjort: Strengere regler klar til 2027

Baggrund

Den nye hvidvaskpakke har været (længe) undervejs, og Kommissionen fremsatte allerede den 20. juli 2021 sin pakke med lovgivningsforslag, som skulle styrke EU's regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Nu er hvidvaskpakken offentliggjort, og den finder som helhed anvendelse fra den 10. juli 2027. Hvidvaskpakken har navnlig til formål at indføre nye og klarere regler på hvidvaskområdet, samt at sikre konsistens i hvidvaskreglerne og styrke samarbejdet i hvidvasktilsynet på tværs af EU.

Med den nye hvidvaskpakke overføres hvidvaskreglerne, som gælder for den private sektor, til en ny hvidvaskforordning.

Reglerne i hvidvaskforordningen finder direkte anvendelse i medlemsstaterne og kræver derfor ikke implementering i Danmark eller andre EU-lande. Formålet med denne type retsakt er at sikre en ensartet anvendelse og regulering på tværs af EU.

Samtidig udvides hvidvaskreglernes anvendelsesområde, så (I) flere virksomhedstyper bliver forpligtet under hvidvaskreglerne, og (II) der indføres en række nye krav. En af årsagerne til udvidelsen er erfaringer med nye teknologier i den finansielle sektor.

Desuden introduceres en ny fælles EU-tilsynsmyndighed (AMLA), som blandt andet skal (I) udstede vejledninger og regulatoriske standarder, (II) stå for den overordnede koordinering af hvidvasktilsynet i EU, samt (III) føre tilsyn med visse finansielle virksomheder. Det betyder dog ikke, at alle Finanstilsynets opgaver overlades til AMLA. Finanstilsynet vil fortsat være den nationale tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet i Danmark og føre tilsyn med de fleste danske virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne. Finanstilsynet vil desuden deltage i forhandling af de retsakter, som AMLA udsteder. AMLA vil således navnlig have en koordinerende, samlende og vejledende funktion i hvidvasktilsynet i EU, og skal alene føre direkte tilsyn med få udvalgte højrisiko finansielle virksomheder, der udøver grænseoverskridende aktiviteter.

Den nye hvidvaskpakke består af:

• en ny hvidvaskforordning (AMLR), 
• et nyt hvidvaskdirektiv (AMLD6) med regler, der ikke egner sig til at indgå i en forordning, herunder krav til nationale tilsynsmyndigheder,
• en forordning til etablering af AMLA, den fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet (AMLA-R), og
• en ændring af pengeoverførelsesforordningen. 

Udvidelse af kredsen af forpligtede virksomheder

Med den nye hvidvaskpakke bliver flere virksomhedstyper omfattet af hvidvaskreglerne. Det drejer sig om: 

• fodboldagenter og professionelle fodboldklubber for så vidt angår visse transaktioner,
• crowdfundingtjenesteudbydere og crowdfundingformidlere,
• virksomheder, der handler med ædelmetaller og ædelsten, enten regelmæssigt eller som deres vigtigste erhvervsmæssige virksomhed,
• virksomheder, der handler med varer af høj værdi, enten regelmæssigt eller som deres vigtigste erhvervsmæssige virksomhed, og
• store dele af kryptosektoren.

Nye krav

Med den nye hvidvaskpakke indføres en række nye krav, heriblandt: 

• krav med henblik på at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, herunder et forbud mod blandt andet anonyme bank- og kryptokonti,
• nye krav til kundekendskabsprocedurer, ajourføring af oplysninger og løbende overvågning af forretningsforbindelser,
• særlige regler vedrørende højrisikotredjelande udpeget af Kommissionen, og
• organisatoriske krav, herunder om "fit and proper" lignende vurdering af visse medarbejdere. 
  
  

Den nye hvidvaskforordning skal adressere udfordringerne ved den nuværende regulering af reelle ejere. Erfaringer har vist, at reglerne om identifikation af reelle ejere fortolkes på forskellig vis i de respektive medlemsstater. Derfor definerer forordningen, hvad der menes med kontrol over en juridisk enhed, som udøves gennem en ejerandel på anden vis end direkte kontrol. 

Nye krav til kundekendskabsprocedurer

Hvidvaskforordningen skærper reglerne for kundekendskabsprocedurer ved lejlighedsvise transaktioner. Tidligere blev pligten til at foretage kundekendskabsprocedurer først påkrævet ved transaktioner med en værdi på 15.000 EUR eller mere. Med de nye regler sænkes beløbsgrænsen til 10.000 EUR. Beløbsgrænsen er endnu lavere for udbydere af kryptoaktiver.

Samtidig indføres regler om, at kredit- og finansieringsinstitutter skal foretage en særligt skærpet kundekendskabsprocedure, når de har at gøre med en forretningsforbindelse, der kategoriseres som "højere risiko", og visse tærskelgrænser for værdien af kundens aktiver ("formue") er overskredet. Den nye fælles EU-tilsynsmyndighed (AMLA) udsteder retningslinjer herfor. 

Desuden skærpes reglerne om virksomheders forpligtelser til at overvåge forretningsforbindelser og holde kundeoplysninger ajour, og forpligtede virksomheder bør derfor få opdateret interne forretningsgange i denne henseende.

Procedurer, poltikker og kontroller

Udover kravene til interne forretningsgange, skal forpligtede virksomheder have skriftlige interne politikker, procedurer og kontroller vedrørende en (længere) række tiltag med henblik på at forebygge hvidvask. Det drejer sig blandt andet om efterlevelse af såkaldt målrettede finansielle sanktioner (indefrysning af penge med mere). Også på dette område har den nye fælles EU-tilsynsmyndighed (AMLA) beføjelse til at udstede retningslinjer om de nærmere krav.

Organisatoriske krav

Som noget nyt skal ansatte, der direkte medvirker til, at en forpligtet virksomhed overholder hvidvaskreglerne, underlægges en "fit & proper"- lignende vurdering, som skal foretages af virksomheden selv. Virksomhedens ansatte skal bedømmes med hensyn til blandt andet deres viden, ekspertise, omdømme og integritet.

En anden markant tilføjelse til hvidvaskreguleringen er, at forpligtede virksomheder skal udpege ét ledelsesmedlem, som har ansvaret for at sikre, at blandt andet virksomhedens interne politikker med videre er i overensstemmelse med hvidvaskforordningen.

Desuden skal forpligtede virksomheder som udgangspunkt have en uafhængig revisionsfunktion, der skal teste enhedens politikker, procedurer og interne kontroller, som enheden har indført med henblik på at overholde hvidvaskreglerne. 

Hvad bør du være opmærksom på den kommende tid?

Den nye hvidvaskforordning tillægger Kommissionen og den nye EU-tilsynsmyndighed (AMLA) en række beføjelser til at vedtage forskrifter/retningslinjer. Kommissionen skal vedtage delegerede retsakter til at supplere den nye hvidvaskforordning på sanktionsområdet, og AMLA skal - som også omtalt i afsnittet ovenfor - udstede retningslinjer relateret til blandt andet interne politikker. Der gælder forskellige frister for udstedelsen af disse forskrifter og retningslinjer. Selvom hvidvaskpakken i sin helhed først træder i kraft i 2027, er det vigtigt allerede nu at følge Kommissionens og AMLAs aktiviteter.