Europa-Kommissionens FDI-årsrapport: Udenlandsk investeringsscreening er på mode

Rapportens baggrund

EU's FDI-forordning indebærer en samarbejdsmekanisme, som medfører, at medlemsstaterne er forpligtet til at meddele øvrige medlemsstater samt Kommissionen om udenlandske investeringer, der undergår investeringsscreening i den pågældende medlemsstat. Kommissionen og de øvrige medlemsstater deler herefter deres bemærkninger om investeringen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten, som screener investeringen, skal herefter tage behørigt hensyn til de modtagne bemærkninger. 

På baggrund af de investeringer, som medlemsstaterne har orienteret Kommissionen og de øvrige medlemsstater om det seneste år, udgiver Kommissionen hvert år en rapport om det seneste års aktivitet inden for investeringsscreening. 

Rapporten i hovedtræk

• Der har været en betydelig stigning i andelen af investeringer anmeldt i medlemsstater, som bliver underlagt en egentlig screening. Der blev foretaget screening af 55 % af anmeldte investeringer i 2022, sammenlignet med 29 % i 2021 og 20 % året før.
• 86 % af de screenede investeringer blev godkendt uden betingelser, hvorimod 9 % blev godkendt med tilsagn, mens kun 1 % af de screenede investeringer blev forbudt. 4 % af sagerne blev afsluttet ved, at parterne opgav transaktionen.
• 59 % af de screenede transaktioner vedrørte investeringer i produktion, hvilket spænder over en bred række af sektorer såsom energi, forsvar, sundhed, transport, cybersikkerhed mv.
• De udenlandske investeringer havde hovedsageligt oprindelse i USA, UK, Kina, Japan, Caymanøerne og Canada.
• 90 % af de screeninger, som medlemsstaterne orienterede Kommissionen om, skete i Danmark, Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. 
• Kommissionen formåede at fremsætte eventuelle bemærkninger på under 15 dage i 87 % af de anmeldte transaktioner.

Kommissionen fremhæver, at rapporten bekræfter, at FDI-regler ikke hindrer eller begrænser EU's åbenhed over for udenlandske investeringer. Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at regelsættet har bidraget til at forhindre gennemførelse af investeringer, der potentielt kunne være til skade for den offentlige orden eller sikkerhed uden, at dette har begrænset den overordnede strøm af udenlandske investeringer.

Vores bemærkninger

Rapporten er udtryk for, at der i EU i stigende grad foretages screening af udenlandske investeringer, der kan kategoriseres som egnet til potentielt at kunne påvirke den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Dette ses ikke at være anderledes i Danmark, der netop har været et af de lande, der i høj grad har bidraget til antallet af anmeldte sager, som Kommissionen har screenet. Vi forventer dog, at Danmark ikke længere vil være storleverandør af anmeldelser til Kommissionen. Det skyldes, at der i sommeren 2023 blev gennemført en ændring af investeringsscreeningsloven, der har medført en faseopdelt sagsbehandling ved Erhvervsstyrelsen. En eventuel anmeldelse til Kommissionen vil derfor først skulle ske i de sager, der overgår til fase 2. 

Rapporten genbekræfter samtidig, at FDI-reglerne er kommet for at blive, og at aktualiteten af reglerne ikke har udsigt til at blive mindsket. Det skal også ses i lyset af, at der i EU er et politisk ønske om at synliggøre samt minimere den risiko, som sådanne udenlandske investeringer kan medføre i en mere polariseret verden. Det er med afsæt heri, at Kommissionen ved udgangen af året vil forelægge evaluering samt forslag til en justering af den eksisterende regulering i FDI-forordningen. Det skal også ses i lys af Kommissionens overvejelser om at indføre screeningsregler om outbound-investeringer ud af Unionen. Handelskommissær Valdis Dombrovskis nævnte således den 20. marts 2023 i Europa-Parlamentets handelsudvalg, at Kommissionen overvejer at fremsatte forslag til sådanne regler.