EU-Kommissionen fremlagde den 14. september 2022 et forslag til forordning om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Forslaget blev hastebehandlet efter artikel 122, stk. 1, TEUF, hvorefter vedtagelse kun kræver kvalificeret flertal i Rådet uden inddragelse af Europa-Parlamentet.
Baggrunden for forordningsforslaget var, at energipriserne i 2022 havde nået et rekordhøjt niveau og forventedes at forblive høje på grund af usikkerheden på markedet omkring gasforsyningen.
Rådet vedtog formelt forordning 2022/1854/EU om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser den 6. oktober 2022.
Rådets forordning består af tre overordnede foranstaltninger:
Reduktion af elforbruget
Medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger, der reducerer elforbruget. Forordningen fastsætter et frivilligt overordnet reduktionsmål på 10% af bruttoelforbruget og et obligatorisk reduktionsmål på 5 % af bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne. Spidsbelastningsperioden vil være en periode på 3-4 timer pr. dag, hvor der er størst efterspørgsel på el.
Foranstaltninger til reduktion af bruttoelforbruget skal opfylde en række betingelser i forordningen, men det er medlemsstaterne selv, som vælger passende foranstaltninger.
Reduktionsmålene finder anvendelse fra den 1. december 2022 til 31. marts 2023.
Loft over markedsindtægter for inframarginale teknologier
Nogle aktører på energimarkedet har opnået uventet store økonomiske gevinster de seneste måneder, uden at deres driftsomkostninger er steget. Det gælder bl.a. el-producenter, der anvender såkaldte inframarginale teknologier, som fx vedvarende energi til produktion af el.
Forordningen fastsætter, at der skal indføres et loft over markedsindtægterne på 180 EUR/MWh for el-producenter, der anvender inframarginale teknologier til produktion af el.
Medlemsstaterne skal opkræve ekstraordinære indtægter fra loftet over markedsindtægter og sikre, at de ekstraordinære indtægter går til el-slutkunderne for at afbøde virkningerne af usædvanligt høje elpriser.
Forordningen indeholder en række fleksibilitetsmuligheder for at afspejle nationale forhold og de foranstaltninger, der allerede kan være indført på nationalt plan. Forordningen giver bl.a. mulighed for, at indtægtsloftet også gælder for mellemmænd, der deltager på engrosmarkederne for el på producenters vegne. Der er også mulighed for, at indtægtsloftet ikke skal omfatte kraftvarmeværker, hvor provenuet fra elproduktion anvendes til at holde varmeregningerne nede.
Indtægtsloftet skal finde anvendelse fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023. Der er på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort forslag til Danmarks gennemførelse af indtægtsloftet.
Aftaler mellem medlemsstaterne om deling af midler tilvejebragt gennem indtægtsloftet
Hvor en medlemsstats nettoimport af elektricitet svarer til 100% eller højere, skal der ifølge forordningen indgås en aftale mellem det pågældende land og hovedeksportørlandet om en passende om fordeling af de ekstraordinære indtægter.
Den nu fungerende klimaminister, Dan Jørgensen, har i et skriftligt svar til Europaudvalget den 28. september 2022 tilkendegivet, at bestemmelsen ikke forventes at have betydning for Danmark, da Danmark ikke har direkte kabler til de meget få lande, som har en nettoimport af elektricitet svarende til 100% eller højere.
Solidaritetsbidrag
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne vil være omfattet af et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag. Bidraget skal bruges til at kompensere husholdninger og virksomheder for de stigende elpriser.
Solidaritetsbidraget beregnes på grundlag af det skattepligtige overskud beregnet efter de nationale skatteregler for det regnskabsår, der begynder i 2022 og/eller i 2023, som ligger ud over en stigning på 20% i det gennemsnitlige årlige skattepligtige overskud siden 2018. Solidaritetsbidraget finder kun anvendelse på ekstraordinære overskud, der genereres i disse regnskabsår.
Nye indgreb på vej
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2022 et forslag til en ny nødforordning (COM 2022 (549)), der skal afhjælpe de høje gaspriser i EU og sikre forsyningssikkerheden denne vinter. Det skal bl.a. ske gennem fælles indkøb af gas, prisbegrænsende mekanismer på TTF-gasbørsen og standardregler om solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af forsyningsknaphed.
Kommissionens forslag til nødforordningen er under forhandling i Rådet.
Bech-Bruun er blandt landets førende rådgivere inden for vedvarende energi. Vores specialister er internationalt anerkendte for deres store brancheviden og rådgiver om alle juridiske aspekter inden for energiområdet. Med årelang erfaring fra store forsyningsprojekter, komplekse transaktioner i sol- og vindindustrien og omfattende kontrakter har vi opnået en helt særlig markedsindsigt til gavn for vores klienters forretning. Og med en position helt i front på den grønne omstilling, herunder adskillige carbon capture-projekter, rådgiver vi vores klienter om fremtidens grønne løsninger.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
