EU-Kommissionen fremsætter forslag til ny forordning om emballage og emballageaffald
Forpligtelser i forbindelse med reduktion af emballageaffald
Reduktion af emballageaffald er et centralt formål med forordningen, hvis overordnede målsætning er en emballageaffaldsreduktion senest i 2040 på 15 % per medlemsstat per indbygger sammenlignet med 2018. Der er fastsat delmål på 5 % for 2030 og 10 % for 2035.
For en række virksomheder indebærer det, at de fremadrettet skal tilbyde en vis andel af deres forbrugerprodukter i emballage, der kan genbruges eller genopfyldes. Der er fastsat forskellige målsætninger for 2030 og 2040 for en række forskellige former for emballage. Det gælder eksempelvis takeaway-emballage, hvor 20 % af alle drikkevarer skal være tilgængelige i genbrugsemballage i 2030 og 80 % i 2040, mens de tilsvarende tal for fødevarer er 10 % i 2030 og 40 % i 2040. Også salgsemballage for forskellige typer af drikkevarer er omfattede af differentierede genbrugskrav, og det samme er tilfældet med transportemballage.
Herudover skal vægt og volumen af emballage reduceres, blandt andet ved at forbyde emballage, der alene har til formål at få produktindholdet til at syne af mere, og ved at begrænse det tilladte tomrum i emballage til det minimum, der er påkrævet, for at emballagen kan opfylde sin funktion.
Visse former for emballage forbydes helt. Det gælder navnlig engangsemballage til frugt og grøntsager, multipack-emballage til visse drikkevarer, engangsemballage i restauranter og cafeer samt engangsemballage til miniatureprodukter som shampoo på hoteller.
Herudover skal visse former for emballage fremadrettet være komposterbart. Det gælder eksempelvis små klistermærker på frugt og grønt og letvægtsbæreposer.
Genbrug og genanvendelse
Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til.
Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer.
Kilde: 2008/98/EF (Affaldsrammedirektivet) art. 3, nr. 13 og nr. 17
Forpligtelser vedrørende forbedring af genanvendelsessystemer
I forslaget fastsættes krav til emballagens udformning, herunder materialesammensætningen, som skal sikre, at emballagen kan indgå i et effektivt og økonomisk rentabelt genanvendelsessystem. Herudover fastsættes obligatoriske iblandingssatser for genanvendt plast i forskellige former for plastemballage. Satserne varierer alt efter emballageform og plasttype og ligger på mellem 10 % og 35 % for 2030 og 50 % og 65 % for 2040 .
Forslaget lægger endvidere op til etablering af et kontrolsystem, der skal sikre, at forordningens krav til genanvendelighed overholdes. Der vil også blive udarbejdet delegerede retsakter, der blandt andet har til formål at belønne producenter for deres genanvendelsesindsats gennem en reduktion af det økonomiske bidrag, de betaler som led i opfyldelsen af deres udvidede producentansvar.
Endelig skal emballage efter forordningen forsynes med EU-standardiserede piktogrammer, der gør det lettere for forbrugerne at træffe informerede valg og affaldssortere korrekt.
Betydningen for virksomheder
Forslaget til forordningen udspringer af den europæiske grønne pagt og den dertil knyttede handlingsplan for den cirkulære økonomi. Den vil i løbet af de kommende år få øget betydning for danske og europæiske virksomheder i takt med udmøntningen i og implementeringen af nye retsakter.
Det gælder eksempelvis den løbende implementering af reglerne om udvidet producentansvar for emballage og engangsplast frem mod 2025.
De mange nye tiltag inden for grøn omstilling giver anledning til strategiske overvejelser for de omfattede virksomheder. Udover at udskifte eksisterende emballage for at sikre overensstemmelse med reglerne, kan der være behov for at indgå nye aftaler med kunder og leverandører, ligesom nye rapporterings- og dokumentationskrav vil skulle indtænkes i virksomhedernes forretningsgange.