EU-Domstolen: Nationale konkurrencemyndigheder kan konstatere overtrædelser af GDPR

Ved dom af 4. juli 2023, sag C-252/21, Meta-sagen, udtalte EU-Domstolen, at det i forbindelse med misbrugssager kan være nødvendigt at undersøge, om den dominerende virksomheds adfærd (også) er i strid med andre regler end konkurrencereglerne, herunder databeskyttelsesforordningens regler om beskyttelse af personoplysninger. Med dommen indrømmer EU-Domstolen de nationale konkurrencemyndigheder en højere margin i forhold til de hensyn, der forfølges under konkurrencereglerne.

Sagens baggrund

Meta-sagen tager sit udgangspunkt i en afgørelse fra 2019 fra Federal Cartel Office of Germany (Bundeskartellamt), som forbød Meta Platforms Ireland (tidl. Facebook) at behandle data fra forskellige kilder og platforme uden brugernes samtykke. Bundeskartellamt havde vurderet, at den måde, hvorpå Meta behandlede og indsamlede data om Facebook-brugeres aktiviteter uden for Facebook-platformen, udgjorde en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR). Som følge af den manglende overholdelse af databeskyttelsesreglerne nåede Bundeskartellamt frem til, at Meta havde misbrugt sin dominerende stilling på det tyske marked for online sociale netværk. Meta appellerede afgørelsen til den regionale førsteinstansret i Düsseldorf, som forelagde sagen for EU-Domstolen. 

EU-Domstolens dom 

EU-Domstolen udtalte i sin dom, at det i forbindelse med undersøgelsen af en virksomheds potentielle misbrug af en dominerende stilling kan være nødvendigt at undersøge, om virksomhedens adfærd (også) er i strid med andre regler end dem, der vedrører konkurrenceretten – såsom GDPR-regler om beskyttelse af personoplysninger – samt inddrage dette i sagen, jf. præmis 43 og 48.

EU-Domstolen bemærkede også, at åbningen af en konkurrencesag ved konkurrencemyndighederne ikke samtidig medførte, at databeskyttelsesmyndighederne blev udelukket fra at bedømme adfærden parallelt eller separat hermed, og omvendt, jf. præmis 44 og 49. Med andre ord vil en national konkurrencemyndigheds identificering af en overtrædelse af GDPR ikke føre til, at de relevante databeskyttelsesmyndigheder bliver erstattet. Vurderingen af, om GDPR er blevet overtrådt, er således for konkurrencemyndighederne begrænset til det ene formål at konstatere misbrug af en dominerende stilling og pålægge foranstaltninger med henblik på at bringe misbruget til ophør efter konkurrencereglerne.

Efter omstændighederne vil konkurrencemyndighederne være forpligtede til at koordinere med databeskyttelsesmyndighederne, ligesom konkurrencemyndighederne ikke kan afvige fra en afgørelse truffet af databeskyttelsesmyndighederne, idet konkurrencemyndighederne dog frit kan drage egne konklusioner ud fra anvendelsen af konkurrenceretten, jf. præmis 56. 

Bech-Bruuns kommentarer

Sagen bidrager med nye vinkler på, hvad der kan udgøre misbrug af dominerende stilling i strid med TEUF artikel 102 (og konkurrencelovens § 11). Normalt er dette begrænset til forskellige former for økonomiske hensyn og velfærdstab, men manglende beskyttelse af privatlivet kan ifølge EU-Domstolen også være problematisk. Selvom et sådant spørgsmål normalt henhører under databeskyttelsesmyndighederne (i Danmark: Datatilsynet), kan dette nu indgå i vurderingen i en konkurrencesag.

Dommens rækkevidde begrænser sig ikke nødvendigvis kun til databeskyttelsesregler. EU-Domstolen påpegede således, at personoplysninger og muligheden for behandling af disse oplysninger udgør et væsentligt konkurrenceparameter mellem virksomhederne i den digitale økonomi, jf. præmis 51, men det samme kan formentlig siges om andre former for forretningsadfærd, der tilsvarende er underlagt lovgivningsmæssige rammer.

I en dansk kontekst vil sagen næppe få stor betydning. Konkurrencelovens § 1 henviser til beskyttelsen af økonomiske hensyn og velfærdstab som lovens formål, og der lægges ikke op til en udvidelse heraf. Desuden bygger konkurrenceloven, herunder navnlig § 2, på en arbejdsdeling, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke griber ind over for emner og spørgsmål, der henligger under andre myndigheders tilsyn. 

På europæisk plan vil sagen formentlig få større betydning ved at åbne for inddragelse af andre – og bredere – hensyn i konkurrencepolitikken, hvis der er nationale ønsker herom.