Erstatning til minkbranchen – er der noget nyt?

Den 3. november 2020 besluttede regeringen, at alle mink på de danske minkfarme skulle aflives af hensyn til den danske folkesundhed, og mange husker formentlig det pressemøde, der blev afholdt den 4. november 2020, hvor nyheden blev offentliggjort.

Loven om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft den 30. december 2020, og den politiske aftale om erstatning til minkbranchen blev indgået 25. januar 2021.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne var enige om, at beslutningen om at aflive alle mink på de danske minkfarme ville få meget betydelige konsekvenser for minkavlerne og de dertil knyttede følgeerhverv. Aftalepartierne var derfor enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.

Begrebet ”fuldstændig erstatning” betyder, at minkavlere og minkafhængige følgeerhverv skal have erstattet det økonomiske tab, de er blevet påført i forbindelse med indgrebet, præcist som det er tilfældet, når en grundejer fx afstår et landbrugsareal til en motorvej eller lignende. Man plejer at sige, at grundejerens formue skal være intakt.

Den 8. februar 2021 trådte en bekendtgørelse (nr. 165 af 3. februar 2021) om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 i kraft, og en ændring af minkloven trådte i kraft den 10. maj 2021.

Siden da har der ikke være meget nyt på lovgivningsfronten.

Bekendtgørelser i høring

Inden sommerferien var følgende tre bekendtgørelser i høring, men ingen af dem er udstedt endnu. Og det er fortsat uafklaret, hvorledes blandt andet erstatningsprocessen skal forløbe:

• Bekendtgørelse om acontobetaling, dvalekompensation og lukkeomkostninger
• Bekendtgørelse om endelig skinderstatning og driftstabserstatning
• Bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner mv.

Processen for erstatningsfastsættelsen

Den mest interessante bekendtgørelse er formentlig den om erstatnings- og taksationskommissioner, fordi den beskriver den proces, som alle minkavlere og minkafhængige følgeerhverv skal igennem, hvis de skal have erstatning.

Selvom processen ligner ekspropriationsprocessen, er der flere forskelle:

• Der bliver etableret særlige erstatnings- og taksationskommissioner samt overerstatnings- og taksationskommissioner, der skal tage sig af minksagerne
• Der bliver stillet særlige krav til medlemmernes sagkundskab.
• Brancheorganisationer mv. får mulighed for at indstille egnede kandidater til kommissionerne.
• Det er muligt at træffe afgørelse om erstatningsberettigelse på skriftligt grundlag.
• Der afholdes besigtigelsesforretning, som vi kender det fra de almindelige ekspropriationer, men ifølge bekendtgørelsesudkastet kan minkavleren/virksomhedsejeren blive indkaldt med et varsel på syv dage. I almindelige ekspropriationssager bliver grundejerne indkaldt med 30 dages varsel
• Senest syv dage efter besigtigelsesforretningen skal der foreligge et erstatningsforslag, hvilket umiddelbart virker ambitiøst henset til karakteren af de sager, der skal behandles

   
Senest otte uger efter besigtigelsesforretningen skal der foreligge en kendelse, hvis parterne ikke har accepteret erstatningsforslaget.

I almindelige ekspropriationssager foreligger der ofte en kendelse seks til otte uger efter mødet med kommissionen, men der er ingen lovbestemte frister i hverken ekspropriationsprocesloven eller vejloven.

Selve erstatningsfastsættelsen

Selvom det er nok så vigtigt at kende processen for erstatningsfastsættelse, er det vigtigste naturligvis, hvorledes erstatningen i praksis vil blive fastsat.

Som nævnt var aftalepartierne enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej. Det betyder som nævnt, at minkavlere og minkafhængige følgeerhverv skal have erstattet det økonomiske tab, de er blevet påført i forbindelse med indgrebet. Deres formue skal være intakt.

I den politiske aftale sondres mellem en ”skematisk model”, som er forbeholdt visse minkavlere, og en ”handel- og vandelmodel”, som skal bruges i øvrigt. Indholdet af den skematiske model er i et vist omfang beskrevet i den politiske aftale, mens ”handel- og vandelmodellen” kun er omtalt ganske kortfattet. Det kan skyldes, at udgangspunktet ved ekspropriation altid er, at det afståedes værdi fastsættes i handel og vandel (handelsværdien/markedsværdien), hvilket betyder, at det er et kendt begreb i praksis. Udgangspunktet fraviges, hvis brugsværdien er højere eller hvis grundejeren – helt undtagelsesvist – har krav på at få den såkaldte genanskaffelsesværdi erstattet.

Ingen tradition i Danmark for regler om erstatningsudmåling

De almindelige ekspropriationsprocesser er grundigt reguleret i ekspropriationsprocesloven og vejloven, men vi har ikke i Danmark tradition for at regulere selve erstatningsudmålingen, og det bliver interessant at se den kommende bekendtgørelse om nedlukningserstatningen.

Det er faktisk blevet drøftet tilbage i 1960’erne, om der skulle fastsættes regler for erstatningsfastsættelsen ved ”almindelig ekspropriation”. Det ville jo unægtelig være noget nemmere, hvis det kunne slås op i en tabel, hvad der skulle betales i erstatning ved ekspropriation til fx en cykelsti. Men det er hidtil blevet afvist.

Det er heller ikke nødvendigt med almindelige regler om erstatningen. Grundlovens § 73 fungerer som selvstændigt grundlag for tildeling af erstatning i de tilfælde, hvor den pågældende ekspropriationslov ikke indeholder erstatningsbestemmelser.

Selvom det snart er et år siden, at beslutningen om nedlukningen af minkbranchen blev truffet, venter vi fortsat på bekendtgørelserne, som skal sikre minkavlere og følgeerhverv ”fuldstændig erstatning”, og arbejdet med fastsættelsen af erstatningerne er ikke gået i gang endnu. Så nej, minksagerne er langt fra afsluttet, men vi følger udviklingen tæt.