Erhvervsevnetabserstatning udover 50 % kunne ikke kapitaliseres

Et forsikringsselskab påstod Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at en afgørelse om, at der af den samlede erhvervsevnetabserstatning kun kunne ske kapitalisering af et erhvervsevnetab på 50 %, mens resten skulle udbetales som en løbende ydelse, var ugyldig. Højesteret frifandt Ankestyrelsen ved dom af 4. september 2014.

Erhvervsevnetabserstatningen
Den skadelidte kom i maj 2003 til skade på arbejdet, og det blev anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven (ASL). Arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig, og den skadelidte havde derfor også krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven (EAL).

ASL er den primære erstatningsordning ved arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal derfor kun betale erstatning efter EAL, i det omfang den skadelidte ikke får udbetalt ydelser efter ASL (differencekrav).

Arbejdsgiveren havde tegnet arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring i samme forsikringsselskab.

Forsikringsselskabet og den skadelidte var enig med Ankestyrelsen i, at erhvervsevnetabet efter ASL udgjorde 75 %. Forsikringsskabet og den skadelidte var indbyrdes enige om, at erhvervsevnetabet efter EAL ligeledes var 75 %.

Forsikringsselskabet udbetalte en erhvervsevnetabserstatning i henhold til EAL på ca. 1,9 mio. kr. til den skadelidte, før Ankestyrelsen traf afgørelse om erhvervsevnetabet efter ASL. Den skadelidte erklærede sig enig med forsikringsselskabet i, at han dermed også var fuldt ud kompenseret efter ASL. Forsikringsselskabet indtrådte dermed i den skadelidtes fulde krav på ydelser efter ASL.

Kapitaliseringen
Sagen angik for Højesteret, om ASLs bestemmelser om kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning er til hinder for at kapitalisere den fulde erhvervsevnetabserstatning efter ASL, dvs. også den del af erhvervsevnetabet, der overstiger 50 %, eller om forsikringsselskabet må tåle, at indtrædelsesretten indebærer udbetaling af et kapitalbeløb svarende til et erhvervsevnetab på 50 % og resten som en løbende ydelse.

Forsikringsselskabet anførte, at det efter loven ikke var udelukket at kapitalisere den fulde erhvervsevnetabserstatning, når beløbet ikke tilfalder den skadelidte, men derimod forsikringsselskabet, og at det i givet fald ville skabe en administrativ fordel for forsikringsselskabet.

Ankestyrelsen anførte bl.a., at det ville være i strid med legalitetsprincippet at imødekomme forsikringsselskabets krav.

Højesterets dom
Højesteret stadfæstede landsretten dom og begrundelse og frifandt dermed Ankestyrelsen.

Landsretten havde bl.a. anført, at der efter ordlyden af den dagældende § 43 (nu ASL § 27) ikke kan ske kapitalisering af erstatningen for erhvervsevnetab ud over 50 %, uanset at den skadelidte via erhvervsevnetabserstatningen efter EAL også var kompenseret efter ASL, og uanset at forsikringsselskabet var indtrådt i den skadelidtes krav på ydelser efter ASL.

Højesteret tilføjede fra betænkning 1142/1988, at erstatning for erhvervsevnetab over 50 % som udgangspunkt vurderes at tjene et forsørgelsesformål, mens erstatning for erhvervsevnetab under 50 % kan siges at tjene et godtgørelsesformål.

Kammeradvokaten v/ advokat Henrik Nedergaard Thomsen repræsenterede Ankestyrelsen i både landsretten og for Højesteret.

Højesterets dom kan læses her.

Landsrettens dom kan læses her.

 

---