Er rettens vej altid den rigtige?

Håb er ikke en strategi - træf aktive valg

Måske du tænker, at "processtrategi" lyder både fint og dyrt, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Indledningsvist er det blot vigtigt at være bevidst om, at håb ikke er en strategi. Derimod skal man være klar til at træffe aktive valg, uanset om det betyder at forfølge en retssag eller at finde en alternativ løsning på den potentielle tvist. Står jeres virksomhed over for en juridisk tvist, bør I derfor tidligst muligt gøre jer disse processtrategiske overvejelser, men en processtrategi kan - og bør - naturligvis ændres og tilpasses undervejs gennem en tvist, afhængigt af hvordan sagen udvikler sig.

Juridiske og ressourcemæssige overvejelser

Et af de første spørgsmål, som I bør stille jer selv, vedrører sagens juridiske vurdering: Kan sagen overhovedet vindes rent juridisk? De supplerende spørgsmål bør herefter kredse om, hvad konsekvenserne vil være af såvel en vundet som en tabt sag. Opnår I det, I reelt gerne vil opnå, med en vundet retssag? Og hvad er konsekvenserne af en tabt retssag? Er det en risiko, som I er parat til at løbe?

Står jeres virksomhed overfor en potentiel retssag, er den juridiske vurdering af en sådan sag sjældent sort/hvid, og I bør derfor ofte forholde jer til flere forskellige udfaldsrum. Derudover bør I også inddrage flere forskellige aspekter i de indledende overvejelser, herunder også kommercielle og økonomiske overvejelser. I forhold til de ressourcemæssige overvejelser bør I holde jer for øje, at selv de sager, der på overfladen er simple rent juridisk, ikke nødvendigvis er "lette" og billige at forfølge. Faktisk er det de færreste sager, der udvikler sig til en egentlig juridisk tvist, som kan karakteriseres som "lette". Igangsætter I en retssag eller andre retslige skridt, bør I derfor være bevidst om, at det er en proces, der ofte kræver betydelige ressourcer - både økonomiske, tidsmæssige og mentale.

Dokumentation af faktum og det tidsmæssige aspekt

Ligeledes bør I allerede i forbindelse med de indledende overvejelser forholde jer til, i hvilket omfang I kan dokumentere sagens faktuelle forhold. Står I overfor en juridisk tvist, er juraen naturligvis essentiel. Man skal dog ikke undervurdere vigtigheden af at kunne dokumentere de faktuelle forhold og synspunkter, som man påtænker at gøre gældende under en eventuel retssag. Sådanne dokumentationsspørgsmål er ret ofte mindst lige så afgørende for en sags udfald som selve juraen.

Endelig bør I blandt andet også forholde jer til den tidsmæssige horisont. Tidsaspektet for en retssags gennemførelse afhænger naturligvis af den enkelte sag og de processuelle valg, der træffes under retssagens forberedelse, men typisk vil en retssag nemt kunne strække sig over en periode på flere år. Uanset om I juridisk set har en god sag, skal I derfor overveje, om I er i en situation, hvor I kan afvente en dom - eller om der er behov for, at I med alternative (rets-)midler finder en anden løsning på tvisten.

Navigér i risikoen for negativ omtale i medier og på SoMe 

I tillæg til ovenstående bør virksomheder i dag også forholde sig til den potentielle risiko for negativ mediedækning eller omtale på sociale medier. Uanset sagens faktuelle og juridiske forhold kan I sagtens opleve, at en bestemt sag vil blive vinklet på en bestemt måde, og der kan også nemt opstå en bevægelse på de sociale medier, hvor en shitstorm hurtigt kan blomstre. I bør derfor også spørge jer selv, hvad der er værst: At leve med status quo eller at risikere at blive udsat for en shitstorm eller negativ medieomtale? I bør i hvert fald forholde jer til, hvad "folkedomstolen" kan forventes at mene, og hvilken vej mediestemningen vender.  

Heller ikke på dette punkt findes der et entydigt rigtigt svar. I nogle tilfælde kan det være afgørende at opnå en sejr ved domstolene for at demonstrere, at man håndhæver sine rettigheder. På den måde viser man også over for tredjemand, at man ikke tolererer krænkelser, hvilket fremadrettet kan skabe en vis præventiv effekt og sikre et stærkt værn mod uberettiget brug af ens rettigheder. Andre gange kan det være mere fordelagtigt at undlade at forfølge en sag yderligere, blandt andet fordi konsekvenserne forbundet med en sådan eventuel negativ omtale i sidste ende kan vise sig at være mere skadelige, end fordelene ved formelt set at få "ret" ved at vinde retssagen.

I denne sammenhæng bør I desuden være opmærksomme på, at mens der, som nævnt, kan være en risiko forbundet med at reagere, vil der også være en risiko ved ikke at gøre det. Vælger I ikke at reagere over for en potentiel krænkelse, kommer der nemlig et tidspunkt, hvor I risikerer at blive fanget af retsfortabende passivitet. I så fald risikerer I at miste muligheden for at påberåbe jer det potentielt krænkende forhold - også på et senere tidspunkt, hvor krænkelsen måske gør mere ondt. Selvom det kan være vanskeligt, bør I altså også inddrage langsigtede overvejelser i jeres processtrategi.

Vælg de rette midler til målet

Hvis I på baggrund af ovenstående træffer beslutning om, at I ønsker at reagere og påtale en potentiel krænkelse eller et lignende forhold, er næste spørgsmål, hvordan dette gribes an. I mange immaterialretlige sager er midlertidige forbud den typiske vej frem, men I bør aktivt overveje, om denne fremgangsmåde altid er den mest hensigtsmæssige.

Konstruktiv dialog og forligsforhandlinger kan være en hensigtsmæssig start

Helt generelt er det næsten altid hensigtsmæssigt at forsøge sig med konstruktiv dialog, inden retslige skridt potentielt indledes, hvis I vurderer, at der er rum for at finde en mindelig, udenretlig løsning. Det kan sagtens være hensigtsmæssigt at inddrage jeres advokat direkte i en sådan dialog, men man skal også være opmærksom på, at synlig advokatinvolvering i sig selv kan virke konfliktoptrappende - ligesom det i andre tilfælde kan være en nødvendig nøgle for at åbne op for en konstruktiv dialog. I bør naturligvis altid være opmærksomme på tonen i og hensigten med sådanne indledende forsøg på dialog, og hvad der virker i den konkrete sag.

Allerede i denne tidlige fase kan det også være relevant for parterne at påbegynde eventuelle forligsforhandlinger - eller i hvert fald overvejelser i den forbindelse. I forbindelse med sådanne eventuelle forligsforhandlinger er det vigtigt at huske på, at forhandlingerne bør ske uden præjudice for en eventuel senere retssag, så I ikke bliver bundet på uhensigtsmæssig vis, hvis forhandlingerne senere bryder sammen. Lykkes det at afslutte en sag med indgåelse af et forlig, er det omvendt væsentligt, at I formulerer et sådant forlig præcist og dækkende, så der ikke senere opstår tvivl om forligets rækkevidde. Også på dette punkt er det altså vigtigt at have de langsigtede briller på.

Midlertidige forbudssager - nogle sager kæmpes reelt her

Er dialog og en forligsmæssig afslutning af tvisten ikke en mulighed, er en midlertidig forbudssag i mange immaterialretlige sager ofte det oplagte valg. Sager om midlertidigt forbud og påbud gennemføres typisk væsentligt hurtigere end en almindelig civil retssag, og da det ofte er afgørende at kunne påtale og hindre en fortsat krænkelse hurtigt og effektivt, er sådanne midlertidige sager ofte første skridt. I mange immaterialretlige sager er midlertidige forbudssager endda helt afgørende og anses for rettighedshavernes primære retsværn. Men midlertidige forbudssager bør dog ikke være et automatisk valg, for sagstypen har både fordele og ulemper.  

Midlertidige forbudssager indeholder både fordele og ulemper 

Som allerede nævnt er der en væsentlig tidsmæssig fordel i en sag om midlertidigt forbud eller påbud. I den kontekst skal I holde jer for øje, at I som sagsøger typisk har bedre muligheder for at forberede jer på sagsanlægget end, hvis I er sagsøgte - hvilket kan være en endnu større fordel, hvis sagsforløbet er tidsmæssigt komprimeret. Desuden er beviskravet lempet i midlertidige forbudssager, da rettighedshaver alene skal sandsynliggøre en krænkelse for at få medhold. Opnår I på den baggrund et forbud eller et påbud, opnår I alt andet lige en stærk forhandlingsposition.

Omvendt bør I også forholde jer til, at sager om midlertidige forbud og påbud nemt kan blive en dyr løsning, blandt andet fordi der er krav om, at en sådan sag skal følges op af en almindelig retssag, og at man slet ikke kan nedlægge påstande om straf eller betaling under den midlertidige sag. Derudover er der typisk begrænsede bevismuligheder under en midlertidig forbudssag, idet der for eksempel typisk ikke kan føres bevis ved anvendelse af syn og skøn. Ligeledes kan der være krav om sikkerhedsstillelse, ligesom der kan være risiko for at ifalde erstatning på objektivt grundlag, hvis der er meddelt forbud eller påbud på grundlag af en rettighed, der viser sig ikke at bestå. Det kan eksempelvis være, hvis et forbud er formuleret for bredt, eller hvis den rettighed, som forbuddet har været baseret på, efterfølgende bliver kendt endeligt ugyldig.