Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere

Betingelser for erstatningsansvar

ABR 18 § 49, stk. 1, fastslår, at en projekterende rådgiver er ansvarlig for fejl og forsømmelser "efter dansk rets almindelige erstatningsregler". Den tidligere gældende bestemmelse, ABR 89 pkt. 6.2.1, havde samme formulering.

Henvisningen til de almindelige erstatningsregler indebærer først og fremmest, at der skal foreligge et ansvarsgrundlag for, at en rådgiver kan blive erstatningsansvarlig. Rådgiveren skal med andre ord have handlet ansvarspådragende.

Derudover skal de øvrige almindelige erstatningsbetingelser være opfyldt, det vil sige (i) bygherren (eller totalentreprenøren) skal have lidt et økonomisk tab, (ii) der skal være årsagsforbindelse mellem rådgiverens ansvarspådragende handling og tabet, (iii) ligesom tabet skal være en påregnelig og rimelig følge af rådgiverens ansvarspådragende handling, samt (iv) der ikke må foreligge egen skyld fra bygherre. Endelig må kravet ikke være fortabt ved passivitet eller forældelse.

Hvornår har en rådgiver handlet ansvarspådragende?

AB 18-betænkningen fastslår (side 321), at "rådgiverens ansvar skal vurderes ud fra, om rådgiveren eller dennes medarbejderes handling eller undladelse lever op til det adfærdsmønster, som man på tidspunktet for handlingen eller undladelsen må forlange af en teknisk rådgiver". 

Det er bygherre (eller totalentreprenør), som skal løfte bevisbyrden for, at en rådgiver har udarbejdet et projektmateriale, som er mangelfuldt i et sådant omfang, at rådgiveren ud fra en konkret vurdering ikke har handlet i overensstemmelse med den professionelle standard, som må forventes.

Denne bevisbyrde kan oftest kun løftes ved syn og skøn.

Se vores nyhed fra 23. juni 2023 med omtale af voldgiftskendelsen trykt i TBB 2020.198. Her blev totalrådgiver (projekterende) frifundet for erstatningspådragende forhold vedrørende projekteringen. Blandt andet under henvisning til, at konkrete projekteringsfejl ikke var påvist eller blot søgt påvist, at antallet af projektændringer altid vil afhænge af et byggeris omfang og kompleksitet, og at det konkrete byggeri var særdeles omfattende og komplekst.

Voldgiftsrettens ansvarsvurdering i kendelsen afsagt 24. oktober 2025

Kendelsen (trykt i TBB: 2026.139 og KFE 2025.296) angik et større nybyggeri, hvor bygherre først indgik aftale med en totalentreprenør. Denne totalentreprenør indgik rådgiveraftaler med et ingeniørfirma og et arkitektfirma, som bl.a. skulle udarbejde det projektmateriale, som byggeriet skulle opføres efter. Efter byggetilladelsen var opnået, udtrådte den oprindelige totalentreprenør af projektet. Bygherre indgik herefter aftale med en ny totalentreprenør (herefter "TE"). Af aftalen fremgik det blandt andet, at der var leveret "85 % færdigt hovedprojekt", og at TE var ansvarlig for den resterende projektering. TE indtrådte i de to rådgiveraftaler, hvor ABR 89 var gældende.

Byggeriet blev afleveret for sent med den konsekvens, at TE var pligtig til at betale ca. 5 mio. kr. i dagbod til bygherre.

Voldgiftsretten, som bestod af fem dommere, foretog en meget detaljeret vurdering af, om TE havde ført det fornødne bevis for, at arkitektfirmaet og/eller ingeniørfirmaet var erstatningsansvarlige. Uagtet at TE havde gennemført syn og skøn for at løfte bevisbyrden, frifandt voldgiftsretten begge rådgivere.

Frifindelsen skyldtes blandt andet (ikke udtømmende), at: 

1. de to rådgivere ikke deltog i forhandlingerne mellem bygherre og TE, herunder ikke blev spurgt om, hvorvidt rådgiverne også var af den opfattelse, at 85% af hovedprojektet var udført 
2. der var tale om totalentreprise, hvor TE anvendte andre løsningsmodeller end de oprindeligt projekterede
3. rådgiverne loyalt havde oplyst om udestående forhold 
4. TE først sent opnåede fuldt kendskab til projektets stade, hvilket ikke kunne bebrejdes rådgiverne 
5. en underskreven allonge mellem TE og ingeniørfirmaet gav et udmærket overblik over en række af de problemstillinger, som var uafklarede ved totalentreprenør-skiftet, hvilke forhold ingeniørfirmaet i allongen tog forbehold for
6. skønserklæringen tog udgangspunkt i et ikke-færdiggjort projekt og derfor kun havde begrænset relevans for ansvarsbedømmelsen.

For så vidt angår den del af erstatningskravet, som bestod af TE's dagbodsbetaling til bygherre, byggede frifindelsen endvidere på, at TE ikke havde løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem de påståede mangler og de opståede forsinkelser samt dagbodskrav.

Øvrige grunde til frifindelsen

Under sagen havde rådgiverne tillige gjort gældende, at TE's krav under alle omstændigheder var fortabt som følge af for sen reklamation, og at TE's krav tillige var forældede.

Vedrørende reklamation udtalte voldgiftsretten, at det følger af ABR 89 pkt. 6.2.3.2, at TE mister retten til at gøre ansvar gældende imod rådgiverne, hvis TE ikke skriftligt reklamerer over for rådgiverne, så snart TE er eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

Voldgiftsretten fandt, at TE havde reklameret for sent, idet TE burde have reklameret senest primo 2018 og ikke først i august 2019, som det var tilfældet.

Vedrørende forældelse fandt voldgiftsretten, at de krav, som ikke var omfattet af den forudgående skønssag, var forældede. Det skyldes, at skønssagen som blev indledt den 13. april 2023 kun midlertidigt afbrød forældelsesfristen for de konkrete forhold, som var omfattet af skønssagen. Byggeriet blev afleveret i to etaper henholdsvis den 23. november 2018 og den 28. marts 2019. 

TE havde i øvrigt også under sagen nedlagt påstand om forholdsmæssigt afslag, som ligeledes var støttet på mangler i rådgivernes projektmateriale. Dette krav blev først fremsat ved et processkrift den 4. april 2025, som blev indleveret næsten to år efter anlæg af voldgiftssagen. Voldgiftsretten frifandt også rådgiverne i forhold til dette krav. Det skyldtes, at dette krav ligeledes var fortabt som følge af for sen reklamation og tillige var forældet.

Perspektivering af kendelsen

Kendelsen illustrerer, at bygherre eller totalentreprenør (herefter blot "bygherre") skal iagttage - og løfte bevisbyrden for - en række forhold for at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere. Det er ikke tilstrækkeligt, at en rådgiver har handlet erstatningspådragende, hvis de øvrige almindelige erstatningsbetingelser ikke er opfyldt. Eksempelvis hvis erstatningskravet ikke fremsættes tilstrækkeligt hurtigt. 

Vi anbefaler, at bygherre i dialog med de projekterende rådgivere sikrer, at projektmaterialet er fyldestgørende og bygbart, når dette materiale udgør grundlaget for udbud og forhandling af entreprisekontrakter (udbudsprojekt), og efterfølgende udgør grundlaget for udførelsen (udførelsesprojekt). Herved minimeres risikoen for, at der er uklarheder eller fejl i projektmaterialet, som senere fordyrer eller forsinker byggeprojektet. 

Vi anbefaler endvidere, at bygherre og de projekterende rådgivere løbende følger op på mulige uklarheder og fejl i projektmaterialet, så sådanne forhold løses i et konstruktivt samarbejde. Hvis der under udførelsen opstår mistanke om, at uklarheder eller fejl i projektmaterialet kan være årsag til fordyrelse eller forsinkelse af entreprisen, er det væsentligt, at bygherre reklamerer over for den potentielt ansvarlige rådgiver, så snart bygherre bliver opmærksom på et muligt erstatningsansvar, og at der anlægges voldgiftssag (eller indledes syn og skøn) inden tre år efter, at bygherre blev eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

Endelig hvis det overvejes at anlægge voldgiftssag er det væsentligt at sikre sig, at det er overvejende sandsynligt, at det er muligt at løfte bevisbyrden for, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det skyldes, at man af tids- og omkostningsmæssige grunde bør undgå situationen som i den omtalte kendelse, hvor ikke blot én, men flere betingelser ikke var opfyldt.

Få kvalificeret rådgivning og sparring

Det sker ofte, at hovedentreprenør i forhold til bygherre eller underentreprenører i forhold til totalentreprenør kræver tidsfristforlængelse og/eller merbetaling på grund af påståede mangler i projektmaterialet.

Vi rådgiver ofte byggeriets parter, når de skal håndtere sådanne krav, herunder hjælper med en vurdering af berettigelsen af kravene. Vi hjælper også med at føre voldgiftssager om sådanne krav.

Hvis du har behov for rådgivning om, hvordan du bedst muligt håndterer erstatningskrav eller i øvrigt har spørgsmål omkring byggeprojekter, er du altid velkommen til at kontakte os.