Det er pt. fremme i medierne, at bestyrelsesmedlemmer i et par energiforsyningsselskaber er politianmeldt for at have tildelt sig bestyrelseshonorar uden en forudgående godkendelse på generalforsamlingen, og at flere anmeldelser er på vej.
Selskabsretligt set
Når en bestyrelse tildeler sig selv honorar uden om generalforsamlingen, kan det selskabsretligt bevirke, at beslutningen herom anses for ugyldig.
I selskaber er den øverste myndighed generalforsamlingen, som udgøres af selskabets ejere. Valg af bestyrelse vil altid ske på generalforsamlingen.
Selskabsloven og selskabets vedtægter opregner en række forhold, som skal besluttes på generalforsamlingen, f.eks. godkendelse af selskabets regnskab. Hvis et selskabs vedtægter foreskriver, at bestemte beslutninger skal træffes på generalforsamlingen, vil en tilsidesættelse heraf som udgangspunkt medføre, at beslutningen er ugyldig. Beslutningskompetencen kan dog i særlige tilfælde være henskudt (delegeret) til bestyrelsen af generalforsamlingen, men dette skal i så fald være besluttet på en generalforsamling.
Beslutning om fastsættelse af bestyrelsens honorar vil ofte ikke være reguleret i et selskabs vedtægter. Uanset at vedtægterne ikke måtte have taget stilling hertil, er spørgsmålet om bestyrelsens honorar sædvanligvis en beslutning for generalforsamlingen, da bestyrelsesmedlemmerne normalt må anses for inhabile til at træffe en sådan beslutning. Hvor beslutningskompetencen er i det konkrete tilfælde, afgør derfor, om beslutningen selskabsretligt er gyldig. Er beslutningen ugyldig, bliver det næste spørgsmål, om bestyrelsen kan drages til ansvar herfor.
Erstatningsretligt set
Bestyrelsesmedlemmer kan ifalde et erstatningsansvar, hvis de handler retsstridigt, dvs. handler i strid med de regler og normer, der gælder på det pågældende område. Dette gælder for såvel professionelle som uprofessionelle bestyrelsesmedlemmer, ligesom det heller ikke gør nogen forskel for ansvarsvurderingen, om et medlem modtager honorar eller ej. Bestyrelsesansvaret er individuelt.
Det er som udgangspunkt ansvarspådragende, når bestyrelsen tilsidesætter selskabslovgivningen eller selskabets egne regler, vedtægterne. Er både selskabslovgivningen og vedtægterne tavse om forholdet, f.eks. at det ikke er reguleret, om bestyrelsen skal modtage honorar for sit arbejde, kan andre forhold medvirke til at afgøre, om der er handlet retsstridigt. Har generalforsamlingen således gentagne gange indirekte godkendt et honorar til bestyrelsen ved at godkende regnskabet, har bestyrelsen ikke handlet ansvarspådragende ved næste år igen at tildele sig honorar. Har bestyrelsen derimod forhøjet sit honorar i en tid, hvor selskabet er presset, er et ansvar ikke udelukket. Har bestyrelsen vedtaget en forretningsorden, er det ansvarspådragende, hvis bestyrelsen heri tillægger sig rettigheder, som er i strid med selskabets vedtægter. Kombinationsmulighederne er uendelige, og det beror i sidste ende på en konkret vurdering af den enkelte sag.
Et vederlag til bestyrelsesmedlemmerne må efter selskabslovens § 138 ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og omfang.
Foruden en retsstridig adfærd er det en betingelse for et erstatningsansvar, at den retsstridige adfærd er årsag til, at der lides et tab. Disse betingelser vil der sjældent være tvivl om er opfyldt ved udbetaling af honorarer til bestyrelsesmedlemmerne.
I mange selskaber er der i dag tegnet ansvarsforsikringer for ledelsen, så det er forsikringsselskabet og ikke ledelsesmedlemmerne personligt, der skal betale en eventuel erstatning. Afhængigt af forsikringsbetingelserne er det dog en betingelse, at ledelsesmedlemmet ikke har handlet forsætligt (med vilje) eller groft uagtsomt.
Strafferetligt set
En anmeldelse af bestyrelsesmedlemmerne til politiet for mandatsvig ved at have tildelt sig honorar er mere vidtløftig end saglig.
Bestemmelsen om mandatsvig i straffeloven forudsætter for det første uberettiget vinding til bestyrelsesmedlemmerne og et tab til selskabet. Dernæst skal dispositionerne have haft karakter af misbrug eller handlinger mod selskabets tarv. Og endelig skal bestyrelsesmedlemmerne have haft viden, vilje og hensigt vedrørende den uberettigede vinding, tabet og misbruget.
Ingen af disse betingelser vil være opfyldt, hvis bestyrelsen har fastsat et sædvanligt vederlag for bestyrelsesarbejde og efterfølgende udført hvervet med det ansvar, der heraf følger, uanset at det ikke formelt er generalforsamlingen, der har fastsat eller godkendt vederlaget.
Vi har stor erfaring med at rådgive i forhold til ledelsesansvar, selskabsforhold og strafferet. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte nedenstående.
-medium.jpg)
