Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?

De sidste mange år har det danske fokus været rettet mod havvindmølleparker, som løsningen på vores elektrificeringsbehov i Danmark. Men udbygningen af havvindmølleparkerne går for langsomt og det står efterhånden klart, at vi ikke alene kan satse på havvindmølleparkerne. Vi bliver således også nødt til at accelerere udbygningen af de landbaserede vedvarende energi anlæg (VE-anlæg), såsom solceller og vindmøller.

Udfordringen med de landbaserede VE-anlæg er imidlertid, at disse anlæg fylder betydeligt i landskabet, og at udbygningen af sådanne anlæg ofte bliver udfordret som følge af hensyn til naboer og arealbeskyttelseslovgivning. Disse udfordringer bliver mere udtalt des større anlæggene bliver. Derfor vil man i fremtiden opleve større og større vanskeligheder ved at placere de store energieffektive VE-anlæg. Dette er især tilfældet, fordi man nu også er begyndt at tale om deciderede energiparker, som i deres essens er udtryk for en samplacering af VE-anlæg med elforbrugende anlæg, som fx et Power-to-X (PtX) anlæg, som kan omdanne den producerede elektricitet til fx flydende brændsler.

Fordelen ved energiparker er, at man kan udnytte de synergier, der opstår ved samplacering af anlæggene i energiparkerne og samtidig øger energieffektiviteten. Der eksisterer allerede energiparker i Danmark. Eksempler herpå er GreenLab i Skive, hvor lokale aktører er gået sammen om at demonstrere de muligheder, energiparker giver anledning til. Desuden pågår der planer om etablering af en mindre energipark i Tarm (Megaton). Disse energiparker er imidlertid af en beskeden størrelse i forhold til de energiparker, der fra politisk side påtænkes etableret i fremtiden.

Det politiske arbejde

I et forsøg på at accelerere den grønne omstilling samt at løse de udfordringer, som opstillerne oplever ved placering af energiparker, er landspolitikerne nu trådt ind i processen. Først var det Regeringen, som den 9. oktober 2023 udgav deres udspil om energiparker (herefter ”Regeringsudspillet”). Regeringsudspillet startede herefter en dialog i Folketinget om energiparker, som efterfølgende udmøntede sig i en politisk aftale indgået af aftalepartierne den 12. december 2023 under navnet “Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023” (herefter den ”Politiske Aftale”). Vi har tidligere udgivet en nyhedsartikel om den Politiske Aftale, inkl. vores refleksioner, som kan læses her. Derfor vil vi i denne artikel nøjes med at konstatere, at der foreligger en politisk aftale om emnet, som senere skal udmøntes i et lovforslag, som vi naturligvis ser frem til.

Uanset indholdet af den kommende lovgivning, mener vi dog, at det er relevant blot at forholde sig til, hvad en energipark egentlig er for en størrelse, hvad formålet er med energiparker, og hvad kan vi egentlig bruge energiparker til? Dette vil vi forsøge at svare på i denne artikel, men indledningsvist vil vi – i modsætningen til hvad aftalepartierne har gjort i den Politiske Aftale – definere hvad er en energipark egentlig.

Definition: Hvad er en energipark?

Lad os starte med at konstatere, at der ikke findes en endegyldig definition af begrebet ”energipark”. Der synes dog at være en vis konsensus om, at en energipark er en samling af nogle energiproducerende og nogle energiforbrugende anlæg, men her stopper konsensussen tilsyneladende. For der er nemlig ikke enighed om hverken antallet af anlæg, typen af anlæg eller størrelsen på de anlæg, der indgår i parken.

Regeringen har i deres Regeringsudspil valgt, at udspillet alene skal gælde for ”større energiparker”.

Dette begreb er på side 12 i Regeringsudspillet defineret således:

”En energipark skal bestå af et eller flere arealer i samme geografiske område og have en årlig elproduktion fra vedvarende energi på f.eks. mindst 100 mio. kilowatt-timer årligt – som svarer til mindst 6 landvindmøller.”

Størrelseskravet på mindst 100 mio. kWh er formentligt begrundet i, at Regeringen har haft et ønske om at fremme den grønne omstilling ved at give store energiparker nogle særlige fordelagtige vilkår i forhold til, hvad der gælder for andre energiparker. Størrelseskravet skal således ses i dette lys. Det betyder også, at Regeringen altså ikke har defineret selve begrebet ”Energiparker”. Det bemærkes, at der slet ikke er indsat en definition af hverken energiparker eller større energiparker i den Politiske Aftale, men da aftalen læner sig meget op ad Regeringsudspillet, formoder vi, at det kommende lovforslag om emnet også kun kommer til at omhandle ”større energiparker”.

Det er dog vores opfattelse, at begrebet ”energipark” kan defineres uden et størrelseskrav. Det afgørende for om noget kan betragtes som en energipark, må efter vores opfattelse være tilstedeværelsen af flere forskellige typer energiproducerende anlæg og forbrugsanlæg, som indenfor en geografisk sammenhæng indgår i et nærmere samspil med hinanden.

Energiparker er i deres essens kraftcentre, der udnytter synergier mellem flere forskellige energikilder for at maksimere effektiviteten og energioutputtet.

Derfor mener vi, at begrebet ”energiparker” kan defineres således:

”En energipark er en samling af flere forskellige typer (vedvarende) energianlæg, der drives kommercielt, og som er beliggende på et nærmere geografisk afgrænset område i nær tilknytning til et eller flere energiforbrugende anlæg med det formål at udnytte synergier mellem produktion og forbrug.”

I princippet mener vi ikke, at en energipark behøver at være baseret på vedvarende energi. Derfor har vi i definitionen valgt at sætte ordet ”vedvarende” i parentes. Da selve dialogen om energiparker dog er opstået i kølvandet på behovet for en hurtigere grøn omstilling, vil de elproducerende anlæg, der er etableret i energiparkerne, dog typisk være baseret på vedvarende energikilder. Det er også klart på baggrund af Regeringsudspillet samt den Politiske Aftale, at den kommende lovgivning om energiparker kun kommer til at omhandle energiparker baseret på vedvarende energikilder. Derfor vil vi også i denne artikel fokusere på de VE-baserede energiparker.

Derudover bemærker vi, at vores måde at definere begrebet energiparker på indebærer, at parken i princippet både kan være placeret både på land og på havet. Men som også nævnt indledningsvist i artiklen udspringer konceptet med energiparker af et ønske om at udbygge den landbaserede VE-energi for at accelerere den grønne omstilling. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med den sproglige forståelse af begrebet ”park”, som ofte indikerer noget landbaseret. Det bemærkes i øvrigt, at energiparker på havet typisk vil blive betegnet som ”energiøer”. Derfor vil vi i denne artikel alene fokusere på de landbaserede energiparker.

Hvad er formålet med energiparker?

Formålet med en energipark er at etablere nogle grønne kraftcentre, hvor man producerer mest mulig energi. Dette opnås dels ved at have en stor og effektiv elproduktion og dels ved at begrænse eventuelt spild. Man kan sikre en effektiv elproduktion og begrænse spildet ved at etablere nogle elforbrugende anlæg i tilknytning til de elproducerende anlæg. Det kan fx være PtX anlæg, som omdanner elektriciteten fra de elproducerende anlæg til et produkt, der lettere kan lagres. Formålet med energiparker er således at udnytte de synergier, der opstår ved at etablere flere forskellige energianlæg i nærheden af energiforbruget, så man bedre udnytter produktionen fra de energiproducerende anlæg. På den måde sikrer man en bedre energieffektivitet.

Formålet med energiparker er således grøn energi, synergieffekter og energieffektivitet.

Hvad kan energiparker bruges til?

En af de største udfordringer ved etablering af energiparker eller blot landbaserede energianlæg er, som nævnt ovenfor, at finde en passende placering til disse. Der er efterhånden mange danskere, som er fortalere for, at der skal etableres flere vedvarende energianlæg, men der er meget få danskere, der kunne tænke sig at være naboer til et sådant anlæg. Dette koncept er også kendt under betegnelsen ”NIMBY” (Not in my back yard).

Hvis vi skal lykkedes med at få udbygget den landbaserede elproduktion, bliver vi nødt til at acceptere, at flere af os i fremtiden bliver nabo til et energianlæg. Vi skal altså have skiftet NIMBY-indstillingen ud med en ”YIMBY”-indstilling (Yes in my back yard)! Udover at man selvfølgelig kan øge kompensationsordningerne til berørte naboer, som også er besluttet i den Politiske Aftale, så mener vi, at et centralt element i at få ændret denne indstilling hos danskerne er at synliggøre, hvilke gevinster der kan være ved at etablere en energipark og vigtigheden af dem. Men mest af alt mener vi, at det er mest optimalt at placere energiparkerne så langt væk fra naboer som overhovedet muligt. For derved undgår man en lang række klager fra generede naboer. Dertil kommer, at en energipark af en vis størrelse i sagens natur forudsætter et vist areal, hvorfor det under alle omstændigheder er mest sandsynligt, at energiparker i fremtiden kommer til at blive placeret uden for de større byer eller på landet og i udkantsdanmark, hvor der er rigelig plads.

Det er her ”Lars tyndskids mark”, som vi kalder det i Jylland, kommer ind i billedet: For Lars, han har masser af plads på sin mark. Marken er alligevel opdyrket med afgrøder (monokultur), så en energipark vil ikke ødelægge biodiversiteten eller habitater for plante- eller dyrearter. Kun de nuværende arealbeskyttelseshensyn kan således være til hinder for en sådan placering, men disse vil aftalepartierne bag den Politiske Aftale forventeligt gøre det muligt at dispensere fra. Desuden er der langt til den nærmeste nabo – og Lars selv, ja han er ligeglad med vindmøllerne og solcellerne, for han får en god kompensation som nabo til energiparken. Med energiparken er Lars med til at puste liv i lokalområdet, idet en række erhvervsvirksomheder vil slå sig ned i energiparken og derved skabe flere arbejdspladser til lokalsamfundet. Lars er derfor blevet en lokalhelt. Desuden kan Lars være med til at lave et biogasanlæg i tilknytning til energiparken, som Lars kan afsætte gyllen fra sit landbrug til og få tilbageleveret den afgasset biomasse. Det er win-win både for Lars og for lokalsamfundet, og på den både lever både Lars, energiparken og borgerne i samfundet godt af hinanden.

Så til spørgsmålet om, hvad man kan bruge en energipark til (udover at bidrage til den grønne omstilling); Hertil er svaret, at energiparker producerer billig strøm. Den billige strøm tiltrækker nogle virksomheder, som har et stort elforbrug, og som derfor vælger at slå sig ned i energiparken. Disse virksomheder skaber nogle nye arbejdspladser, hvilket er godt for lokalsamfundet og eftersom energiparkerne formentligt bliver placeret i udkantsdanmark, vil dette betyde en kæmpe opblomstring af disse områder. De nye arbejdspladser tiltrækker arbejdstagere, der vælger at slå sig ned i kommunen (eller nabokommunen), som derved bliver beriget med yderligere skatteborgere, hvilket bidrager med aktivitet og liv i lokalområdet. Dertil kommer, at opstillerne af VE-anlæg er forpligtet til at indbetale midler til en række kompensationsordninger, som fx grøn pulje, som kommer alle borgere i kommunen til gavn, idet disse midler kan bruges på grønne initiativer i kommunen.

Et konkret eksempel på en energipark, hvor dette er lykkedes, er energiparken GreenLab i Skive. Der er foreløbigt tale om en mindre energipark, hvor der er tilknyttet et 6 MW PtX testanlæg. Alligevel har energiparken tiltrukket en række forskellige virksomheder og både energiparken og antallet af virksomheder udvides løbende. Generelt må man nok forvente, at jo større energiparker der opføres, des større er de gevinster (både de direkte og de indirekte), der vil kunne opnås.

Hvilke typer anlæg består en energipark af?

Som nævnt indledningsvist i denne artikel har vi valgt at definere en energipark, som en samling af forskellige typer vedvarende energianlæg, som er placeret i umiddelbar nærhed af et eller flere elforbrugende anlæg med det formål at udnytte synergierne mellem disse anlæg. Det er derfor vores opfattelse, at for at der overhovedet er tale om en energipark, er der nogle helt bestemte anlæg, som skal være til stede i energiparken. Disse anlæg har vi valgt at kalde ”grundelementer” i det følgende afsnit.

Grundelementerne

Vi mener, at en energipark altid vil bestå af følgende grundelementer:

1. et eller flere elproducerende anlæg baseret på vedvarende energikilder,
2. en direkte linje mellem de energiproducerende og de energiforbrugende anlæg, og
3. et eller flere energiforbrugende anlæg;

De elproducerende anlæg vil typisk være en kombination af vindmøller og solceller (også kaldet et hybridanlæg), hvorved man kan udnytte de synergier, der opstår ved, at man kan producere elektricitet, både når solen skinner, og når det blæser. Fra dette hybridanlæg vil der typisk være en direkte linje hen til det energiforbrugende anlæg.

Den direkte linje sikrer, at der altid er mulighed for at afsætte elektriciteten fra de energiproducerende anlæg til det forbrugende anlæg, selv i perioder hvor det kollektive elnet ikke efterspørger elektriciteten. Derved sikrer man, at det ikke er nødvendigt at stoppe elproduktionen i perioder med lav efterspørgsel på elmarkedet. Den direkte linje sikrer derved øget energieffektivitet og konstant levering af elektricitet til det energiforbrugende anlæg.

Det energiforbrugende anlæg vil typisk være et PtX anlæg, som har et stort energibehov. PtX anlæg omdanner elektriciteten fra det energiproducerende anlæg til noget andet fx brint, som kan anvendes direkte i bl.a. industrien. Brinten kan også omdannes yderligere (mere herom nedenfor).

Dette er efter vores opfattelse grundelementerne i en energipark. Grundelementerne kan flyttes rundt og dimensioneres, så de passer til de lokale og geografiske forhold. I tillæg til grundelementerne kan der i energiparken være nogle yderligere anlæg, som på den ene eller anden måde skaber synergieffekter eller øger energieffektiviteten i grundelementerne. Sådanne anlæg har vi i det følgende valgt at betegne ”Supplerende elementer”.

Supplerende elementer

De supplerende elementer etableres for at opnå yderligere synergieffekter, energieffektivitet osv. Vi mener, at sådanne supplerende elementer fx kunne være:

1. Et biogasanlæg med et opgraderingsanlæg,
2. Et hydrogeneringsanlæg, som kan omdanne PtX produceret brint til ammoniak, syntetisk metan eller flydende brændstoffer (e-fuels), som herefter kan anvendes i industrien, varmeproduktionen samt af transportsektoren,
3. Kraftvarmeanlæg eller en varmeforsyningsvirksomhed,
4. Elektriske varmepumper,
5. Geotermianlæg,
6. CCS (Carbon Capture and Storage) anlæg til fangst og lagring af CO2.

• Virksomheder der anvender outputtet fra PtX anlæg direkte i deres industrielle processer,
• Virksomheder, der genererer overskudsvarme i deres industrielle processer, og
• Virksomheder, der kan levere kulstof til hydrogeneringsanlægget.

Fælles for ovennævnte supplerende elementer er, at de alene udgør et supplement til grundelementerne. De synergieffekter, der opstår ved at etablere de supplerende elementer i energiparken, vil derfor typisk være indirekte. Et eksempel herpå er, at der i tilknytning til et PtX anlæg etableres et hydrogeneringsanlæg, som kan omdanne den brint, PtX anlægget producerer, til nogle andre produkter, som fx ammoniak, syntetisk metan eller flydende brændstoffer. Sådanne produkter er mere anvendelige, fordi de er lettere at transportere (de er mere stabile), og der er stor efterspørgsel på dem, hvorfor de typisk har en høj markedsværdi. Den syntetiske omdannelse i hydrogeneringsanlægget er dog ikke nødvendig for at lagre elektriciteten fra de elproducerende anlæg. Omdannelsen kan således betragtes som subsidiær eller et supplement til den primære proces.

Fælles for både grundelementerne og de supplerende elementer er, at det er de lokale forhold, herunder de geografiske begrænsninger og arealbeskyttelseslovgivning, der afgør, hvilke elementer den konkrete energipark vil bestå af og omfanget heraf. Derudover vil den konkrete interesse for at etablere sig i en given energipark naturligvis også få betydning for, hvilke konkrete anlæg/elementer, der etableres i en given park.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at med den nuværende teknologiske udvikling på området, vil der formentligt i fremtiden blive udviklet nye teknologier eller nye anvendelsesmuligheder af eksisterende teknologier, som på sigt også bliver relevante at integrere i de fremtidige energiparker. Ovenstående elementer skal således alene betragtes som en eksemplificering af de nuværende, for os, kendte teknologier, der med fordel kan integreres i en energipark.

Miljømæssige overvejelser

Vi kommer ikke uden om at snakke om de natur- og miljømæssige aspekter, når vi taler om energiparker, og derfor vil vi også nævne det her. For selvom energiparker jo skal fremme den grønne omstilling og derved skulle være til gavn for miljøet, så må vi ikke glemme, at naturen formentligt kommer til at vige pladsen til fordel for energiparkerne. Dette er i hvert fald det indtryk vi bliver efterladt med, når vi læser den Politiske Aftale, hvor man har besluttet, at hensynet til udbygningen af VE-anlæg i nogle sammenhænge skal kunne veje tungere end hensynet til natur i den nugældende arealbeskyttelseslovgivning, navnlig naturbeskyttelsesloven.

Hvorvidt dette er hensigtsmæssigt, skal vi ikke gøre os til dommere for, men vi opfordrer lovgiverne og fremtidige opstillere af energiparker til at overveje, om den eksisterende natur kan leve i symbiose med energiparken, eller om der kan etableres yderligere natur (og ikke blot erstatningsnatur) i tilknytning til/i energiparken.

Den fremtidige regulering af energiparker

Det fremgår af den Politiske Aftale, at aftalepartierne er enige om, at der skal laves nye regler for energiparker, der tildeler energiparkerne nogle mere fordelagtige vilkår, end hvad den nugældende lovgivning tilbyder. Som nævnt ovenfor fremgår det af den Politiske Aftale, at dette blandt andet vil indebære, at man i større omfang end tidligere vil give mulighed for at dispensere fra arealbeskyttelseslovgivning. Ifølge den Politiske Aftale kan dette konkret komme til udtryk ved konkrete anlægslove, dvs. love hvor man vedtager, at en konkret energipark skal etableres på et specifikt område, og at man ved lov dispenserer fra de regler, der måtte være til hinder herfor. Det fremgår også af den Politiske Aftale, at aftalepartierne vil overveje, hvorvidt staten i enkelte tilfælde helt skal overtage sagsbehandlingen af tilladelserne til en konkret energipark.

Præcis hvilke energiparker der vil blive omfattet de nye regler, og præcis hvor ovennævnte forhold kommer til at udmønte sig i lovgivningen, ved vi på nuværende tidspunkt ikke. Ligeledes ved vi endnu ikke, hvilke andre ”fordelagtige vilkår” energiparkerne kommer til at opnå. Dette bliver vi forhåbentligt klogere på, når det første lovforslag til ”lov om energiparker” bliver offentliggjort. Dette forventes at ske til foråret, og vi følger naturligvis udviklingen med spænding.

Indtil da vil det således være de eksisterende detaillovgivninger på særligt VE-området, elforsyningsområdet, varmeforsyningsområdet, miljølovgivningen og arealbeskyttelseslovgivningen, herunder naturbeskyttelsesloven mv., der regulerer etableringen af både VE-anlæg og energiforbrugende anlæg, som fx PtX anlæg samt de øvrige virksomheder i kategorien supplerende elementer, der er nævnt ovenfor.

Afslutning

Vi kommer nok ikke uden om, at energiparker bliver fremtiden for landbaseret vedvarende energi i Danmark. Desværre ser det ud til, at det har lange udsigter, før Danmark får sin første ”større” energipark. Den lange ventetid skaber stor usikkerhed om retstillingen for VE-opstillere. Særligt vil varslingen om mere fordelagtige vilkår for fremtidige opstillere i energiparker formentligt medføre, at de fleste opstillere af VE-anlæg ser tiden an og i værste fald genovervejer timingen af et ellers planlagt projekt.

Dette er ærgerligt, for formålet med den kommende lovgivning om energiparker er at fremme den grønne omstilling – ikke at udskyde den. Vi anser energiparker for at være et enormt vigtigt bidrag til udbygningen af den grønne, landbaserede vedvarende energi og et enormt vigtigt bidrag til at skabe økonomisk vækst i berørte lokalområder.

Vi ser derfor frem til at læse de kommende regler for energiparker. Samtidig håber vi, at den kommende lovgivning besvarer en række centrale spørgsmål, som fortsat henstår:

• Hvilke ”energiparker” bliver omfattet af de nye regler og hvordan defineres energiparker?
• Hvordan kommer godkendelsesprocedurerne til at være?

• Vil energiparkerne opnå særlige skatte- eller afgiftsmæssige regler?
• Hvem er initiativtageren til en ny energipark?
• Hvem får ”rettighederne” til at etablere en ny energipark og er retten eksklusiv (udbudsproces)?
• Hvem afgør, hvem der må etablere anlæg i en konkret energipark? Bliver det et aftalebaseret samarbejde/jointventure eller bliver det lovreguleret?
• I hvilket omfang og hvornår kommer man til at dispensere fra de nuværende arealbeskyttelsesregler?
• Hvilken rolle kommer staten til at spille i de fremtidige regler om energiparker?