Depression ikke en følge af arbejdsskade

Ankestyrelsen havde anerkendt, at en social- og sundhedsassistent var påført en arbejdsskade i form af en psykisk belastning i forbindelse med to voldsepisoder. Retten på Bornholm gav ved dom af 18. september 2014 Ankestyrelsen medhold i, at en senere udviklet depression ikke var en følge af den anerkendte arbejdsskade.

Sagens baggrund
Skadelidte var i sit arbejde som social- og sundhedsassistent i 2009 udsat for to episoder, hvor beboere på det hjem, hvor skadelidte arbejdede, reagerede voldsomt over for hende. Hun blev blandt andet ved den ene episode tildelt en skalle og ved den anden en lussing. Skadelidte blev sygemeldt og senere afskediget grundet fravær. Skadelidte blev i marts 2010 beskrevet uden psykiske symptomer efter overfaldene, ligesom hun efter sin afskedigelse havde påbegyndt en uddannelse.

I december 2010 udviklede hun imidlertid tegn på en depression, som blev diagnosticeret i foråret 2011, ligesom hun måtte opgive sin uddannelse og for tiden også en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Parternes synspunkter
Ankestyrelsen anerkendte, at episoderne havde medført en psykisk belastning, der blev anerkendt som en arbejdsskade. Ankestyrelsen fandt dog, at skadelidte hverken var berettiget til godtgørelse for varigt mén eller et erhvervsevnetab, idet depressionen ikke skyldtes den anerkendte arbejdsskade, og idet hun med arbejdsskadens følger godt kunne arbejde blot ikke i et job med krævende eller aggressive klienter.

Skadelidte gjorde gældende, at depressionen efter bevisformodningsreglen i arbejdsskadesikringsloven måtte anses som en følge af den anerkendte arbejdsskade, og at hun derfor havde krav på godtgørelse og erstatning, herunder for et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 procent.

Der blev til brug for sagen indhentet svar på spørgsmål fra Retslægerådet, som blandt andet udtalte, at det var mest sandsynligt at skadelidte i marts 2010 var psykisk rask, og at der kunne være mange årsager til den senere depression eksempelvis medfødt konstitution, belastende opvækstvilkår og aktuelle belastninger, uden rådet kunne give svar på, hvad der var årsagen i skadelidtes tilfælde. Hændelserne på arbejdet kunne have været en udløsende årsag.

Ankestyrelsen gjorde gældende, at skadelidte blandt andet havde haft ”belastende opvækstvilkår” og aktuelt var under en belastning, da depressionen debuterede, herunder som følge af hendes uddannelsesforløb.

Byrettens dom
Retten anførte i begrundelsen bl.a. følgende:

”Uanset, at depressionen er udviklet som et samspil mellem arvelige, psykiske og sociale forhold, og uanset at det ikke kan udelukkes, at arbejdsskaderne har været medvirkende til aktivering af depressionen, men antageligvis ikke har været årsag hertil, finder retten efter de lægelige oplysninger og erklæringer det overvejende sandsynligt, at depression har udviklet sig som følge af andre årsager, end arbejdsskaderne.” Ankestyrelsen blev herefter frifundet.

Kammeradvokaten v/ advokat Christian Bo Kolding-Krøger repræsenterede Ankestyrelsen under byretssagen.

Dommen kan læses her.

 

---