EU-domstolen har for nyligt opretholdt Rettens dom i hektarstøttesagen og stadfæster derved den særligt tunge bevisbyrde for medlemsstater i relation til sager om regnskabsafslutning for Den Europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget (EUGFL). Det betyder, at Danmark ikke får refunderet ca. 750 mio. kr. i hektarstøtte.
Sagens baggrund
Kommissionen traf i marts 2009 en beslutning om at kræve hektarstøtte tilbage fra den danske stat.
Baggrunden for beslutningen var, at de danske myndigheder efter Kommissionens opfattelse ikke havde foretaget tilstrækkelig kontrol med landmændenes overholdelse af betingelserne for at modtage hektarstøtte.
Kommissionen mente bl.a. at landmændene ikke havde plejet de braklagte marker tilstrækkeligt, at telemålingen vedrørende kontrollen med størrelsen af de braklagte marker var utilstrækkelig, og at en del af de kontrollerede marker var anvendt til ikke-tilladte formål.
Retten opretholdt Kommissionens beslutning
Retten har ved dom af 3. juli 2012 opretholdt Kommissionens beslutning, selvom Retten fandt, at Kommissionen havde begået en fortolkningsfejl ved at gå ud fra, at der ikke måtte være plantedække på braklagte marker. Imidlertid har Retten fundet, at denne fortolkningsfejl ikke har væsentlig betydning for beslutningens gyldighed.
I stedet har Retten opretholdt beslutningen med henvisning til, at Kommissionen konstaterede andre - men ganske få - uregelmæssigheder, som dermed kunne bære beslutningen.
Retten har i den forbindelse fastslået, at den danske regering ikke har løftet sin bevisbyrde, og de har stillet strenge krav til omfanget af denne bevisbyrde.
EU-Domstolen opretholder Rettens dom
Da regeringen var af den opfattelse, at Rettens afgørelse led en række væsentlige retlige mangler, blev det besluttet at appellere Rettens dom til EU-Domstolen, hvilket skete den 13. september 2012.
EU-Domstolen afsagde dom i sagen den 15. oktober 2014,og har ved sin dom besluttet at forkaste appellen, og dermed i det hele opretholde Rettens dom. Kommissionens beslutning om at den danske stat skal betale de ca. 750 mio. kr. i hektarstøtte, som sagen handlede om, står således ved magt.
EU-Domstolen anerkender, at de anbringender den danske regering gør gældende er af retlig karakter. De kan således være genstand for en appel. Men i det væsentlige får regeringen ikke medhold i sine anbringender.
En umulig bevisbyrde
Det særligt interessante ved dommen er, at EU-Domstolen opretholder den særdeles restriktive bevisbyrde i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL. Kommissionen skal i sådanne sager alene fremlægge bevis for, at der er en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til medlemsstatens kontrolforanstaltninger. Herefter er det op til medlemsstaten at føre det mest detaljerede og fuldstændige bevis for kontrollen og for at Kommissionens beregninger er forkerte.
Således som Domstolen formulerer sig i præmisserne, indebærer dommen, at der i denne type regnskabsafslutningssager gælder en omvendt bevisbyrde, der påhviler medlemslandene. I praksis vil en sådan bevisbyrde være umulig for medlemsstaterne at løfte.
Rettens dom kan læses
her.
EU-Domstolens dom kan læses
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
